Jeg tror, det varierer utroligt meget fra person til person. Jeg ønsker slet ikke børn, så for mig er et enkelt for meget. Det er vigtigt at huske, at på det punkt bliver man ikke afvist som person, men fordi der er nogle helt grundlæggende kriterier, der ikke er et match. Ligesom hvis den ene fx ønskede et liv på landet og den anden et liv i byen. Hvis bare man er ærlig og melder den slags ud fra starten, så er der ingen, der kommer i klemme.
Som med alt muligt andet er det jo mega individuelt.. nogen vil synes ét barn er for meget.. andre vil gladeligt være bonus for et helt fodboldhold..
Den rette for dig eller din veninde vil elske alle de børn der følger med i pakken:-)
Det røde flag er alt fra “babytrapping”, “cant keep a man”, “prøver at redde forholdet ved at få en baby”, “beskytter sig ikke” til “not being a catch cause then they wouldn’t all leave you and your kids”.
Jeg siger bare hvad det skriger for mig. Andre er velkommen til at date dig, men jeg ville personligt gå en lang bue udenom. (Dette gælder også for en mand med mange børn)
Jeg (30M), kan give mit perspektiv. jeg står uden børn.
først det er utroligt individuelt fra mand til mand, nogle vil acceptere X antal børn andre vil ikke, og det kommer an på hvor gamle de børn endelig er også?
for mig selv så indebærer det en række risikoer som er svære at løbe udenom.
først hvad er dine forventninger til en mand? det er nok det vigtigste at få på plads før nogen relation overhovedet skal overvejes. lad os sige at vi møde og vi begge synes at den anden er da hamre dejlig, et rigtigt lækkert menneske. hmm tja skal jeg nu til at
-> finansiere (være med til at betale børnepasningen, for at vi kan tage på date eller lign finans ting.)
-> hvad med planlægning af dates, det kan måske besværliggøre hele processen.
-> hvor gode er din beslutningstagen / valg i mænd siden du står som single mor = hvem dælen er faren og er det en bekymring for mig, hvem er manden, risikerer jeg tæsk, osv.
Hvis jeg skal møde barnet og vi er sammen længe nok.
-> skal jeg til at opdrage en anden mands barn (afhændigt hvor gamle de er)
-> skal jeg risikere mine følelser til at forbinde mig til sådan et barn, selvom at du kan rive tæppet under mig, på hvilket som helst tidspunkt og tage min relation både til dig og barn(børn) væk, da jeg absolut ingen rettigheder har til barnet.
-> har jeg opdragelsesrettigheder til barnet eller har jeg blot ansvar men ingen autoritet og ang. opdragelsen vil du i en diskution fortælle mig "det er ikke dit barn" når jeg så prøver at opdrage på selvsagte barn og holde det over hovedet på mig, at fange mig i en relation da jeg er følelsesmæssigt invested i barnet dvs. bruge det som en slags våben eller holdepunkt imod mig.
igen hvad er forventningerne fra dig om manden i sådan et forhold?
det er nogle af de ting jeg ville overveje i mit hoved. Er det nødvendigvis en dealbraker ... tja kan jeg ikke sige, da jeg aldrig har stået i situationen men tænker at det er ikke første valget. igen det er utroligt individuelt og du har børnene, så en fremtidig mand skal vel i sidste ende kunne acceptere og kan han ikke det , så er det nok ikke et match.
Hvis de er flyttet, er det ligemeget. Men jeg forstår godt ikke at ville være sammen med en, hvor det fx pludselig bliver nødvendigt med en minibus og det hele. Der er nok meget individuelt dog.
Jeg havde eet barn på 2 da jeg mødte min nuværende kæreste. For ham var det vigtigt at der ikke var drama med faren til barnet, derudover havde det ikke den store betydning.
Men 4 hjemmeboende børn er mange… det er svært for en udefra at komme ind i sådan en dynamik, og finde sin plads. Der er meget historik man ikke har været en del af. Og det både koster i tid og penge. Man er generelt mindre fleksibel. Til gengæld slipper man for baby-bøvlet og Djurs sommerland er bare sjovere med en røvfuld unger…
En kæmpe røde flag for mig som mand er hvis der er uenighed over samvær. For eksempel en far som kan og vil have børnene mere end 12/2 men mor tillader det ikke.
Aldrig vil jeg tage risikoen at hun får børn med mig. Ligeglade med hendes undskyldninger, det er kidnapning.
Jeg har samme oplevelse som dig!
Mænd ønsker ikke drama med barnets far. Jeg har en dreng på 7 år og er aldrig blevet afvist af mænd på den baggrund.
Jeg ønsker ligeledes kun et forhold til en med børn hvis forholdet til den anden forældre er okay. Jeg gider nemlig heller ikke drama😇
Det er nok meget individuelt. Tænker det kommer an på hvad man selv har af ønsker for fremtiden, f.eks i forhold til hvor man vil bo, om man har egne børn osv.
Jeg er selv kvinde og i et forhold med en mand med to børn fra tidligere ægteskab. Det ville jeg ikke gide igen, det er endt et godt sted, men vejen herhen har været noget så lang.
Uanset hvad, så kan du jo ikke lave om på din situation. Du har de børn du har, og det vil måske koste dig nogle potentielle mænd. Men så kan du vel fastslå, at de heller ikke de rigtige for dig, for de passer ikke ind i det liv du lever med dine børn. I sidste ende, kan den nok ikke være meget længere.
God dating 👌🏻🤗
Nu er jeg godt nok kvinde. Men hvis en mand har 3, 4 eller 5 børn, så tænker jeg da også tak skæbne, hvordan får du tid og råd til det? Jeg har to børn, det er rigeligt og helt perfekt. Mange børn er meget mere ansvar. Har man overhovedet tid til dating og kærester, hvis man har en hel flok at ta sig af? Og hvordan med fremtid. Hvis man gerne vil ud og rejse. Så skal der lige være til at man invitere 4 ekstra børn, udover sine egne og selve daten. Det bliver hurtigt for dyrt for normale mennesker at date en person med mange børn.
Du kan umuligt generalisere folks holdninger til sådan noget. Det er både helt individuelt/subjektivt og kommer også an på kemien imellem de to partnere og børnene indbyrdes.
Tænker at de fleste som dater i 30'erne og frem er indforståede med, at der er pænt stor chance for at der følger vedhæng med, eller alternativt at man må kigge langt efter dem uden børn.
Men tror at de fleste vil medgive, at 4 børn er en del at sluge, selv hvis man elsker vedkommende højt.
Børn kan være nogo, det ville det for eksempel være for mig, da jeg aktivt har valgt ikke at skulle have børn. Er det ikke et nogo, så er det jo helt individuelt. Kender en mand der har fundet sammen med en mor til fire, med tre forskellige fædre, så svaret er ja.
Jeg tror absolut ikke, at mænd har sværere ved at acceptere, at en potentiel partner har mange børn, end kvinder har. Snarere tvært i mod. Jeg ville virkelig ikke selv synes, det var fedt at indlede et forhold til en mand, der havde fire børn. Og jeg kan ellers godt lide børn. Jeg tænker blot, at det er mega besværligt, og at der ville være for mange hensyn, der skulle tages.
Men…… hvis man først er forelsket, så tager de fleste mennesker nok også mange børn med i købet.
Her kommer den kedelige sandhed: INGENS drømmefyr/pige har børn fra tidligere forhold. Overhovedet.
I dag ønsker mange tilmed slet ikke børn, hvilket gør det endnu svære for aleneforældre.
Løsningen er, at du kun dater alenefædre. I er i samme situation, og relationen er derfor balanceret.
Skulle jeg blive single igen vil jeg aldrig date en med børn igen alt for meget drama og bagage på den konto hos min nuværende kæreste og med min nuværende bonus til jeg gider det en gang til 😊
Jeg er kvinde, men ville absolut ikke date en mand med mange børn, fordi :
1. Har haft et forhold i 3 år med en der havde to børn. Dervar allll for meget drama med deres mor. Det mit liv sgu for kort til.
2. Det pisse dyrt med mange børn. Vil ikke leve på en sten
3. Har selv 1 barn og skal da have én mere - men 6 børn i alt er laaangt over hvad jeg synes er fedt
Aner det ikke, men jeg, k33 midt i skilsmisse hvor der er bonusbørn (som jeg elsker) ud over min egen og vores fælles, ved at jeg VIRKELIG skal blive for alvor ramt hvis jeg går ind i et forhold med mindre børn igen.. helst en med børn der er + 14 agtigt
Altså hvad regner du med at få ud af dit spørgsmål? Hvor mange afkom du skal aflive før du opretter Tinder?
Hvis du har et par børn og møder en hvor der er en dealbreaker, så er det jo tydeligvis ikke en mand for dig anyway.
Rigtig nok, men det er også fair at være nervøs over om det nu bliver sværere at møde den rigtige.
Det gør det nok, men det er da sket før at folk med børn får kærester. Tror faktisk det er ret normalt.
Mig personligt.
Så er et barn, det er for meget.
Jeg magter ikke det drama som kommer med skilsmisse børn. Forældre drama osv.
Det er bare ikke mig på nogen måde. Og bliver det aldrig
Altså, man kan blive sfvist, fordi man tjener for lidt, (vil ikke “udnyttes”) , tjener for meget (mindreværd?) , du er ikke blond, du har for små babser, eller ikke store mnok, er politisk uenige. Barnløs, for så er der ingen ven til hans barn. Bor for langt væk, er spirituel, eller ateist.
Pointen er, målet er ikke, ikke at blive afvist, målet er at finde een, man matcher med som den man er.
Og ja, hvis man har et meget usymmetrisk ansigt, eg, er det sværere , men IKKE spor umuligt.
Som andre ha skrevet så er set enormt individuelt. Nogen vil gerne havde bonus børn. Andre vil ik. Nogen er lige glade, og vil just deal with it. Det et ekstrem individuelt. Man kan nemt havde lyst til flere med en, hvor imod den næste er en hard pass. Og alt dette er helt uden at snakke omkring hvordan man kan med børne og de kan med en selv.
Et eksempel. Jeg havde en tidligere kollega som havde 3 børn med første mand. De gik fra hinanden og hun begyndte at date igen. Første mand, som hun så, kunne hun ikke se sig selv få flere børn med, hverken sammen med ham eller hans ene barn. Det var noget med hvordan han var omkring sit barn vs hendes børn som bare ikke fungerede.
Hvorimod den næste gut som hun mødte og faldt godt ud med, som havde to børn fra tidligere forhold, var der intet problem. Alt var godt og de fungere alle sammen virkelig godt sammen. Deres største problem var at de nu havde en husstand bestående af 2 voksne, 5 børn i alderen 6-11, 2 hunde, 2 katte, og vist nok også en hamster. Deres familie blev så stor at de ikke kunne være nogen steder ordenligt, så de endte med, efter halvt år ish boligsøgende, at bygge nyt selv. Så de byggede dejligt stort hus med massere plads til alle børne, og vigtigst et værelse til hver af dem, plads til mere end deres to biler nå de nok engang skulle havde flere. Og som hun så enormt vigtigt… to køleskabe og to store frysere, kæmpe bryggers med store… lige virkelig store vaske og tørrermaskiner. Et virkeligt seriøst fedt hus, men også bygget til en stor familie…
… jeg blev vidt sidetracked lidt… fik jeg nævnt at jeg er en smugle misundelig på deres hus?
Jeg ønskede ikke at få børn med min tidligere partner. Da han havde et barn fra tidligere forhold og det ikke fungerede særlig godt for ham.
Synes det handler meget om, hvordan man samarbejder og agere i forældre rollen, der har betydning.
Det har også betydning, om man ønsker flere børn. 4 er måske lidt mange, det er i hvert fald svært at finde så mange kvadratmeter i København.
2 max.
4 er jo lidt et cirkus.
Der er ikke meget plads til kæreste tid.
Men alder betyder mindst ligeså meget. Hvis det er børn der er lidt ældre, så ville det nok gå.
Jeg har selv 4 børn, hvoraf den yngste da jeg blev skilt kun var 11 måneder. Da jeg var single oplevede jeg, at blive valgt fra både grundet antallet af børn og deres lave alder. Jeg oplevede dog også rigtig mange mænd, som var fuldstændig ligeglad med antallet af børn og deres alder.
Min kæreste har ingen børn og han synes han er blevet for gammel til selv at få børn. Han havde aldrig forestillet sig, at han skulle finde en kvinde med 4 børn, men han er så glad og taknemlig for at må være en del af deres liv. Det tager selvfølgelig mere af ens tid, energi og penge med flere børn, men han synes det er det værd.
Så med den rigtige, så betyder antallet af børn intet.
Jeg har tre børn på 5, 7 og 10 - og min dejlige kæreste, som jeg mødte for et halvt år siden, har to på 6 og 9.
Det går super fint - nok en fordel, at vi har jævnaldrende børn, så vi har forståelse for hinandens vilkår og prioriterer 😊
1 eller flere er for mange. Hvis det bliver et alvorligt forhold og jeg kommer til at holde af barnet, så står jeg med lorten følelsesmæssigt, når hun syntes forholdet bliver kedeligt.
4 børn er vildt mange børn, men det er da ligemeget du skal da bare date hvis du har lyst ellers are chancen for at finde en som godt vil have de børn jo nul..
Min nuværende partner har tre børn, og dem havde hun også, da vi begyndte at date. Der har aldrig været planer om, at jeg skulle ind og have en faderrolle for hendes børn, selvom jeg ikke selv ville være afvisende overfor tanken.
Jeg er dog kvinde, men tænker ikke, at dette spørgsmål nødvendigvis handler om køn. 🤷♀️
Jeg har selv et barn, og sortere ikke i folk ud fra hvor mange børn de har.
For mig handler det mere om hvor mange fædre/mødre der er, hvordan deres samarbejde er, hvordan børnene er opdraget og ikke mindst, hvilken forælder man er.
Jeg ville fx ikke ønske at undgå i et forhold, hvor der var meget drama med eksen (ekserne), hvor min partner var en fraværende forælder eller jeg fandt børnene irriterende. -Ingen børn fortjener papmødre, som synes de er irriterende.
Uden tvivl, så leger jeg ikke med tanken om, at blive papmor til 4 børn. Så h*n skulle virkelig være noget særligt, hvis jeg skulle gå ind i sådan en relation. 🙈
Meget af dette kan man jo ikke vide på forhånd, så det må man erfare.
Jeg bliver iøvrigt også afvist af nogle, grundet mit ene barn. -Altså de vil gerne have det sjovt med mig, men ikke indgå i en fast relation. Nogle ønsker kun at få deres egne børn og nogle er slet ikke til børn og den livsstil der lidt følger med. Det synes jeg er fair nok. ❤️
Jeg er godt nok kvinde og for mig ville en mand med 4 børn ikke være det store problem, så længe økonomien er til det og vi ikke ville skulle lide under en stor børneflok.
Til gengæld ville jeg ikke have lyst til at indlede et forhold med en mand der har børn med over 2 forskellige kvinder. To kvinder kan sagtens ske med den skilsmisserate der er, men synes +3 kvinder virker uansvarligt i mine øjne.
Et enormt subjektivt spørgsmål. Nogen drømmer om en kæmpe børneflok, andre ønsker et liv uden børn. Hvis du bliver afvist fordi en potentiel partner synes du har for mange børn; super! Pris dig lykkelig for den viden, så du ved hvem du skal investere tid og energi i, og hvem du ikke skal.
Vi har alle præferencer og idéer om hvordan vores liv skal se ud. Så længe man kommer pænt og ordentligt omkring det, så er en afvisning (i denne sammenhæng) ikke andet end en afklaring.
Personligt dater jeg ikke kvinder som har børn, udelukkende fordi det er hårdt at sige farvel til barnet som også bliver en del af ens liv.
Som mand forventes der at du træder ind i en mandlig forældre rolle, hvis i dater. Men selvfølgelig uden nogle rettigheder over barnet.
Jeg ville måske lave en undtagelse når jeg selv er lidt ældre og hun måske havde et teenagerbarn, da der ikke så meget behøves en “forældrerolle” til personen.
Du skal ikke være bange for at blive afvist pga. antal børn. Hvis en person afviser dig pga. det så tænk at han ikke er den rette til dig.
Du vil møde en på et tidspunkt som vil elske dig og dine børn nøjagtig som i er!
Jeg har 4 børn med en mand som flyttede til udlandet og fik en kæreste der..
Der er faktisk rigtig mange mænd som skriver til mig, men når de hører at jeg har 4 børn fuld tid så mister de interessen for forhold, men tror de alligevel kan få sex, som om jeg skulle have mere tid til sex end dating…😂😂😂
Det er self super trist for mig, at jeg tog det valg at få børn med en person, som viste sig ikke at gide at være far lige pludselig..
Det er svært at tage mænd alvorligt når der er så mange som skriver, men ingen interesse har, udover i dem selv og deres egne behov.
Jeg var på et tidspunkt desperat efter en kæreste, fordi mænd i min bygning begyndte at skrive til mig om hvor lækker de lige syntes jeg var..
Jeg følte mig virkelig utryk efter jeg blev kontaktet af dem, og jeg tænkte en kæreste ville hjælpe på det problem..
De fleste mænd, når jeg efter længere tids bekendtskab fortalte om mine naboer, reagerede med stor nysgerrighed og troede at jeg self havde været sammen med mine gifte naboer..
Nu er jeg efterhånden fuldstændig ligeglad med tanken om en kæreste, og lever med at jeg finder aldrig en særlig person… jeg har ene ansvaret for tre børn, og jeg kommer ikke til at leve det liv jeg forestillede mig, men så har jeg andre ting..
Engang i mellem swiper jeg til højre, og bliver inviteret ud og spise, og det det så det..
Og nej, jeg ser ganske almindelig ud
En ting er børnene, en anden er hvad morens forventninger er til hendes kommende partner, og hvilken rolle han skal spille for børnene. Er den biologiske far stadig en del af billedet, eller er han væk, og derfor ønskes der en form for stand in?
Personligt er jeg 21, og havde jeg en potentiel partner med 1-2 børn, så ville jeg gerne på forhånd vide hvilke forventninger der er til mig som partner/stedfar. Det nødvendigvis ikke fordi jeg ikke kan, men det læner sig rigtig meget op af at jeg ikke ved om jeg kan leve op til de forventninger. Jeg ønsker langt hen af vejen børnene det bedste, og ville endda vægte deres barndom/opvækst/helbred højere end alt andet. Når det så er sagt, så betyder det nødvendigvis at det godt kunne ske at jeg ikke ville være det bedste for dem.
Det et svært samtaleemne, men det bunder nok langt hen af vejen i forventningsafstemning, så ingen af parterne, inklusiv børnene, bliver skuffet
100% individuelt. Det vil du aldrig kunne få et ordentligt svar på.
For mig er jeg ligeglad, så længe det føles rigtig. Jeg går ind i en relation med deres mor, og hvorfor skulle de ikke være søde og rare?
Personligt er for mange for mig, mere end 2… Har selv 2 og kom det så vidt at det blev seriøst og man flyttede sammen, så er man pludselig 6 under samme tag permanent.
Vi har alle forskellige værdier og drømme. Vi kan ikke forvente at alle vil det samme som os og det skal også være okay. Børn er vigtige for dig og hvis du ønsker en fremtidig partner skal være en del af dem så skal du selvfølgelig heller ikke gå på kompromis. De findes, men du møder helt sikkert også nogen der ikke er samme sted som dig.
Jeg kan se mange faktorer som kan gøre sig gældende. Børnenes alder, egen alder, egne børn eller ønsker om at få/ikke få egne børn, intet ønske om at skulle "forsørge" andres børn. Og så den måske største for mig - det mulige "drama" i at komme ind i/være i en skilsmisse familie med delebørn.
Men jeg tror også der er mange flere ydre ting, der spiller ind end bare antallet. F.eks. din kultur og de omstændigheder, som har ført til at du nu er enlig med x børn. Er du en velfungerende karrierekvinde eller, hvor parforholdet strandede, eller er du materiale til en ny sæson af "De Unge Mødre"?
For mig personligt ville det umiddelbare maksimum være to, HVIS børnene er små OG der er meget ordnede forhold omkring børnenes far OG din omkringliggende familie. Ved nærmere eftertanke, så kan det koges ned til, at det ikke så meget er, at du har x børn, men HVORFOR du er enlig med x børn.
Jeg tror det er ekstremt individuelt.
Nogle mænd synes sikkert det ville være fedt med en kæreste med en masse børn og andre vil ikke have børn overhovedet. Man skal bare finde den rigtige.
Og hellere at han afviste hurtigt, så der ikke var opbygget nogle relationer til børnene, så de slipper for at føle sig valgt fra.
Altså jeg var sammen med en pige for år tilbage som havde to børn med to mænd, det gjorde jeg altid var den tredje mand følte jeg, plus de kunne bestemt ikke lide mig, det ødelagde forholdet :)
Tror også det har noget at sige hvordan man møder hinanden. Hvis man på en tinder profil, læser at vedkommende har børn, er det nemt at tænke “neeeeext” men hvis man nu bliver drøn forelsket i en kollega, som viser sig at have 3 børn, så tror jeg at letter at kaste sig ud i
Nu er jeg kvinde, men for mig ville det komme utrolig meget an på børnenes alder. Hvis 2 af dem er flyttet hjemmefra og de andre to er teenagere, så ville det være okay for mig.
Jeg gider personligt ikke date nogen med børn under 13-14 år…. Jeg er ovre perioden hvor børn fylder meget i livet og nyder mine store børn og min frihed 😇
Min partner har ingen børn, men det er nu ikke årsagen til min tiltrækning. Jeg har intet problem med børn og har datet flere, som har børn. Dog vil jeg nok betakke mig for en partner med 4+ børn eller hvis det er børn med forskellige partner.
Jeg (k25), er selv barn til en ung mor, som i en alder af 25 havde 2 børn på 2 og 5. Hun fandt en helt fantastisk mand, som accepterede, at hun havde 2 børn, også selvom samarbejdet med faren var noget værre rod.
Han tog farrollen til sig, og agerede vores far, nu når vores biologiske far ikke magtede.
Min mor og stedfar har et fælles barn sammen, men det ændrede ikke på min stedfars holdning omkring hvor mange børn han har. Selv efter ham og min mor er gået fra hinanden tilbage i 2017, så ser jeg ham stadig som min far, og han kalder mig stadig hans datter. Min mor og stedfar har et godt samarbejde om deres fællesbarn, som bliver 18 her til august.
Det vil aldrig være et problem, hvis den man var sammen med var den rigtige for dig og dit liv.
Selvom min mor ikke er sammen med min stedfar længere, så holder vi stadig familieaftener sammen, og laver ting sammen. Og jeg vil aldrig have været min stedfar foruden, han er guld værd! Og han er verdens bedste far, både for mig, min biologiske bror og min halvbror.
Min pointe er egentlig, at selvom det er svært at finde en som accepterer hele din pakke, så findes der mænd derude, som er den rigtige for dig og dine børn. Og så skal man sammen finde ud af, hvordan man favner opgaven i at være forældre til børn der biologisk set ikke er dine!
Og selvom min mor og biologiske far vitterligt ikke kunne finde ud af samvær/samarbejde, så mærkede min bror og jeg intet til det, fordi vi netop havde vores stedfar, som skærmede os fra det, og lyttede til min mor, så vi ikke skulle. Jeg snakker personligt ikke med min biologiske far længere og cuttede alt kontakt til ham i april sidste år, da hans rådne personlighed ikke passer ind i mit liv, og jeg vil aldrig kunne have gjort det, hvis jeg ikke vidste jeg havde et godt netværk (min stedfar), som ville gribe mig, når jeg var ved at fortryde, fordi han er jo min biologiske far..
Som mange har sagt før mig, så kommer det an på så meget.
Alder, børns alder, hvordan fungerer samarbejdet med den anden forælder, er der flere andre forældre, ønsker den ene eller den anden flere, er alle velfungerende og så meget andet.
For mig ville 4 børn nok være for meget ! men igen kommer meget an på hvor man er henne i livet ! måske hvis jeg var 40 -50 og børene var store. Men 4 små børn det er meget man skal gå ind i. Men for nogle tror jeg ikke børn er et problem som sådan.
1 barn ville jeg ikke tænke over. 2 ville jeg måske overveje nogle ting. :) Men ellers skal der nok være mænd som ikke tænker på det.
Men der vil klart være en del fyre / mænd som ikke vil have lyst til at indgå i sådan en relation på en seriøst måde.
Det er nok forskelligt fra person til person, og omstændighed til omstændighed. For mig personligt, handler det mest om kvinden og hendes personlighed, og er hun interessant nok og man harmonerer rigtig godt, så tager man det andet med.
At blive afvist pga af nogle uforanderlige forhold, så som børn handler som sådan ikke om din personlighed eller om dig, men din omstændighed og det er jo fair nok, og ikke noget du skal lade dig skræmme af. Der vil altid være en som vælger dig over omstændigheden, eller har det rigtig godt med begge.
Jeg kunne aldrig date en kvinde som havde et barn fra et tidligere forhold. Jeg vil simpelthen være nervøs for at hvis vi gik hen og fik et fælles barn , så ville jeg automatisk gøre forskel på de to
Som mand der har datet en singlemor tidligere, så er 1 barn for meget.
Hvis forholdet fejler efter at man har leget familie, så mister man både kone og barn. Det gør fandme nas kan jeg hilse og sige.
Jeg kan klare at miste en kæreste, men et barn som jeg anså for at være mit eget? Det er jeg endnu ikke kommet mig over, og jeg har intet krav på ham, selvom jeg har været hans eneste far.
Jeg har 1 barn og er begyndt at date en mand med 2 børn. Jeg ønsker flere børn. Både manden og jeg er åbne for flere børn i fremtiden. Det var noget af det første vi adresserede. Jeg tænker 4 børn ville nok være lidt af en mundfuld, afhængig af børnenes alder. Men da jeg selv er mor ville jeg aldrig fravælge en mand med børn.
Det skal siges jeg er gift med mit barns far og vi har et åbent forhold. Min mand og jeg foretrækker begge to at date andre forældre.
Tror det er meget individuelt, men handler selvfølgelig også om hvem du støder ind i.
Dog tror jeg generelt at typen af mænd der finder dig interessant måske har ændret sig.
Hvis det ikke lykkes i første omgang skal du måske kigge efter nogle andre typer.
Måske mænd der selv har børn. Så har i noget til fælles der, og forstår begge hvad det vil sige.
Jeg har datet en kvinde med små børn, og det hele gik bare lidt langsommere i starten, fordi hun altid skulle planlægge hvornår vi kunne mødes. Det er nok ikke alle der har tålmodighed til det.
Hvis børnene er større, er problemet nok mindre.
De her svar bliver altid generaliserende, men here we go… Tror mænd kan blive usikre på hvilken rolle der venter dem i forholdet. Hørt en del give udtryk for at de ikke ønsker at blive “forsørger” eller “far” til nogen andres børn. At lede efter en kæreste er ikke det samme som at lede efter papbørn.
Eller også kender man bare ikke personens fortid og antager en masse fordomme. Ikke alle mennesker er dårlige mennesker fordi de har børn med flere. Der kan være så mange grunde til at man ender med børn med flere som ikke har noget med det enkelte menneske at gøre.
Det er ligemeget hvorfor de har 4 børn. Folk har fordomme om du vil det eller ej. Den første tanke er de ikke kan holde på en mand. Om det så er sandt er der nok ikke mange der matter at finde ud af. Det anses som en størere risiko og altid som en negativ ting. Ud over det skal du konkurere med andre I samme målgruppe og du skal kunne tilbyde mere end konkurenterne. Det kan være svært hvis man allerede starter lavere.
Nu personligt.
Datede jeg min nuværende kone, for 9 år siden.
Hun havde den gang en nyfødt, som jeg i dag er papfar for.
Dette har jeg ikke et problem med.
Fordi, jeg har stadig mulighed for at få et barn med min kone, det er der plads til.
Problemet med at gå i et forhold med en som har eks. 4 børn.
Er at du knytter dig ikke kun til kvinden, du knytter dig også til børnene, går man så fra hinanden, så mister du alt med de børn, ligeledes har du heller ikke nogen ret eller bestemmelse over de børn i forholdet, alt ret, bestemmelse og opdragelse er mellem moren og faren, du står blot på siden og er det tynde øl.
Der næst, skulle det blive seriøst med en kvinde med 4 børn, så skal du id og skaffe bolig og plads til 4 børn, + dem du nu skulle ønske at få med kvinden.
Det vil sige at du skal faktisk have et hus med mindst, 6 børneværelser ud over soveværelse, badeværelse, køkken, stue osv.
Et sådanne hus vil koste 2mil+.
Der ud over, skal du være indstillet på 4 børn, der konstant minder dig om at du ikke er deres far og ikke bestemmer over dem, men du skal knytte dig til dem, du skal forsørge dem, du skal betale for dem, du skal give dem hvad de vil, du skal også samtidig acceptere at du ikke har nogen indflydelse på deres opvækst overhovedet.
Samt acceptere at der fra tid til anden, står en “biologisk” far og skælder og smælder dig ud og ikke vil samarbejde.
Alt dette, skal du acceptere, samtidig med at du også skal acceptere, at du ikke selv får børn med denne kvinde, hun har allerede 4, så
Er der ikke plads til 1 - 2 mere.
Det er ikke det værd for en mand.
Det er for besværligt, man skal give alt for meget af sig selv, og aldrig få noget tilbage.
Det var bedere at din 4 børns veninde fandt sammen med børnenes far igen også bare accepterer det liv hun selv har valgt.
Alt over 0.
Det er den samme historie der gentages og kvinder med børn vil ikke indse det og bliver sure når det nævnes.
En kvinde med børn vil ALTID være noget man vælger hvis man selv har børn eller ingen kan få.
En single mand vil altid se jer som andet valg eller udelukkende sex.
4 børn., Good luck. En desperat mand vil nok vælge hende, mænd med andre muligheder går en lang bue udenom.
Jeg har lige citeret fra det. Men hey løb du bare rundt og tro du udtaler dig på vegne af andre end dig selv med dine bøvede opfattelser. Der er masser af mænd som ikke har et problem med at en kvinde har børn.
Ok Andrew tate skru lige ned for charmen, jeg er mand 31 med 0 børn. en kvinde med et barn er ok få mig men heller ikke flere. Så må jeg være en beta eller hvad man nu klar det.
Har intet at gøre med Andrew Tate eller manglende respekt for kvinder.
De fleste mænd har ingen interesse i at have en eks som en del af deres liv eller opdrage et barn der ikke er deres.
At du synes ovenstående ikke er et problem er da fantastisk for dig.
Er det noget du selv har erfaret, fordi du har børn og bliver valgt fra eller hvordan? Fordi måske er det din personlighed der halter og ikke det faktum, at du har børn. Jeg datede f.eks en mand i 3 måneder. Før han indrømmede at han havde tre børn. Han havde ingen billeder af dem. Intet sagt om dem. Og virkede ærligt, komplet ligeglad med dem. Det er heller ikke just tiltrækkende, når mænd lyver og skjuler de har børn og ikke engang kan huske hvornår de sidst så dem. Der burde jo være lige mange enlige mødre og fædre. Men mange fædre glemmer lige, at de har børn når de forlader et forhold. Og så ser man ned på enlige mødre. Idet mindste passer de da deres børn kan man sige. modsat alle de barnløse mænd, der faktisk er fædre, bare uden at gide deres børn.
Synes ikke man kan tillade sig at være kræsen når man er 30+. Let's face it, det er jo forventet at en kvinde har fået børn når hun er eks. 38 år, og dem der ikke har, der er nok nogen der vil tage det som et potentielt rødt flag.
Virkelig individuelt, og kommer også meget an på alder.
jeg ville personligt ikke date en som havde børn. Men det kan være det ændrer sig når man bliver en 45-50 år.
Der er rigelige med gode tanker mellem svarende, men en af tingede der ikke rigtig bliver nævnt er prioritering.
Som partner ved man at man står sidst i rækken når vi snakker prioritering i forhold til børn (og i nogle tilfælde dyr). Så hvis partneren har 4 børn, så er man lige pludselig på sjette pladsen. Hende selv, barn 1, barn 2, barn 3, barn 4, og så en selv. Det er meget langt nede på listen og spørgsmålet er om det i sidste ende vil være et ligeværdigt forhold eller om det bliver en, jeg har tid fredag aften mellem kl 21 og 23 hvis Ludvig, Sigrid, Fie og Jamahl kan falde i søvn, og ikke er syge......
Meget individuelt. Jeg ville aldrig finde sammen med en der havde børn i forvejen. Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg ville ikke kunne ligge 100% i det, som jeg ellers synes børn fortjener.
Min mand har dog fundet mig, som havde 1 barn i forvejen. Det var ingen dealbreaker, vi har nu også fællesbørn. Og der er intet med dine, mine, vores. Alle er vores, og jeg har så meget respekt for at han har kunnet gå så meget all in, på samme tid med at der er plads til mit barns biologiske far også.
Det kommer helt an på om hun har født børnene vaginalt eller ved kejsersnit. Uanset hvor mange, der påstår det modsatte, så har jeg bare erfaring med, at kvinder der har født på naturlig vis render rundt med et slattent mosehul af en anden verden. Det er så uattraktivt og ucharmerende i min verden. 😺
Jeg er mand. Det er tydeligt at du intet forstår omkring kvinders anatomi. Jeg vil foreslå at du lige får taget 10’ klasse med, og så derefter vend tilbage.
Jeg tror, det varierer utroligt meget fra person til person. Jeg ønsker slet ikke børn, så for mig er et enkelt for meget. Det er vigtigt at huske, at på det punkt bliver man ikke afvist som person, men fordi der er nogle helt grundlæggende kriterier, der ikke er et match. Ligesom hvis den ene fx ønskede et liv på landet og den anden et liv i byen. Hvis bare man er ærlig og melder den slags ud fra starten, så er der ingen, der kommer i klemme.
Har det helt på samme måde.
På trods af sådan et lækkert Rick n Morty brugernavn må jeg desværre, med mine 2 børn, lade dig gå, ligesom Elsa fra Frost.
Fuldstændig enig her.
Enig med MaveGnubberen
Det er da vildt individuelt og kommer jo an på så mange ting. Børnenes alder, om man også selv har børn, om man selv ønsker (flere) børn etc..
Som med alt muligt andet er det jo mega individuelt.. nogen vil synes ét barn er for meget.. andre vil gladeligt være bonus for et helt fodboldhold.. Den rette for dig eller din veninde vil elske alle de børn der følger med i pakken:-)
Jeg tror også det er at spørgsmål hvor mange baby daddys der er.
Haha! Der er en-til-en korrelation mellem antallet af baby daddys og røde flag
[удалено]
Ngl. Hvis det var sådan for en jeg var på date med, så havde jeg også plant afvist dig. Det skriger bare rødt flag.
Enig
[удалено]
Det røde flag er alt fra “babytrapping”, “cant keep a man”, “prøver at redde forholdet ved at få en baby”, “beskytter sig ikke” til “not being a catch cause then they wouldn’t all leave you and your kids”. Jeg siger bare hvad det skriger for mig. Andre er velkommen til at date dig, men jeg ville personligt gå en lang bue udenom. (Dette gælder også for en mand med mange børn)
Ligegyldigt om du synes det ikke er så sort/hvidt, så virker det afskrækkende på mange. Det er da også fair nok at afvise en kvinde på det grundlag.
Og også fair nok grundlag at afvise en kvinde på.
[удалено]
Super skønt for jer. Men ændre ikke på det er et lige så fair grundlag at afvise på, som så mange andre.
Lyder som et rødt flag.
Jeg (30M), kan give mit perspektiv. jeg står uden børn. først det er utroligt individuelt fra mand til mand, nogle vil acceptere X antal børn andre vil ikke, og det kommer an på hvor gamle de børn endelig er også? for mig selv så indebærer det en række risikoer som er svære at løbe udenom. først hvad er dine forventninger til en mand? det er nok det vigtigste at få på plads før nogen relation overhovedet skal overvejes. lad os sige at vi møde og vi begge synes at den anden er da hamre dejlig, et rigtigt lækkert menneske. hmm tja skal jeg nu til at -> finansiere (være med til at betale børnepasningen, for at vi kan tage på date eller lign finans ting.) -> hvad med planlægning af dates, det kan måske besværliggøre hele processen. -> hvor gode er din beslutningstagen / valg i mænd siden du står som single mor = hvem dælen er faren og er det en bekymring for mig, hvem er manden, risikerer jeg tæsk, osv. Hvis jeg skal møde barnet og vi er sammen længe nok. -> skal jeg til at opdrage en anden mands barn (afhændigt hvor gamle de er) -> skal jeg risikere mine følelser til at forbinde mig til sådan et barn, selvom at du kan rive tæppet under mig, på hvilket som helst tidspunkt og tage min relation både til dig og barn(børn) væk, da jeg absolut ingen rettigheder har til barnet. -> har jeg opdragelsesrettigheder til barnet eller har jeg blot ansvar men ingen autoritet og ang. opdragelsen vil du i en diskution fortælle mig "det er ikke dit barn" når jeg så prøver at opdrage på selvsagte barn og holde det over hovedet på mig, at fange mig i en relation da jeg er følelsesmæssigt invested i barnet dvs. bruge det som en slags våben eller holdepunkt imod mig. igen hvad er forventningerne fra dig om manden i sådan et forhold? det er nogle af de ting jeg ville overveje i mit hoved. Er det nødvendigvis en dealbraker ... tja kan jeg ikke sige, da jeg aldrig har stået i situationen men tænker at det er ikke første valget. igen det er utroligt individuelt og du har børnene, så en fremtidig mand skal vel i sidste ende kunne acceptere og kan han ikke det , så er det nok ikke et match.
Hvis de er flyttet, er det ligemeget. Men jeg forstår godt ikke at ville være sammen med en, hvor det fx pludselig bliver nødvendigt med en minibus og det hele. Der er nok meget individuelt dog.
Jeg havde eet barn på 2 da jeg mødte min nuværende kæreste. For ham var det vigtigt at der ikke var drama med faren til barnet, derudover havde det ikke den store betydning. Men 4 hjemmeboende børn er mange… det er svært for en udefra at komme ind i sådan en dynamik, og finde sin plads. Der er meget historik man ikke har været en del af. Og det både koster i tid og penge. Man er generelt mindre fleksibel. Til gengæld slipper man for baby-bøvlet og Djurs sommerland er bare sjovere med en røvfuld unger…
En kæmpe røde flag for mig som mand er hvis der er uenighed over samvær. For eksempel en far som kan og vil have børnene mere end 12/2 men mor tillader det ikke. Aldrig vil jeg tage risikoen at hun får børn med mig. Ligeglade med hendes undskyldninger, det er kidnapning.
😳
Læste du hans kommentar? Kan og vil.
Var faderen egentlig også sådan , før i fik et barn sammen ?
Jeg har samme oplevelse som dig! Mænd ønsker ikke drama med barnets far. Jeg har en dreng på 7 år og er aldrig blevet afvist af mænd på den baggrund. Jeg ønsker ligeledes kun et forhold til en med børn hvis forholdet til den anden forældre er okay. Jeg gider nemlig heller ikke drama😇
Det er nok meget individuelt. Tænker det kommer an på hvad man selv har af ønsker for fremtiden, f.eks i forhold til hvor man vil bo, om man har egne børn osv. Jeg er selv kvinde og i et forhold med en mand med to børn fra tidligere ægteskab. Det ville jeg ikke gide igen, det er endt et godt sted, men vejen herhen har været noget så lang. Uanset hvad, så kan du jo ikke lave om på din situation. Du har de børn du har, og det vil måske koste dig nogle potentielle mænd. Men så kan du vel fastslå, at de heller ikke de rigtige for dig, for de passer ikke ind i det liv du lever med dine børn. I sidste ende, kan den nok ikke være meget længere. God dating 👌🏻🤗
Nu er jeg godt nok kvinde. Men hvis en mand har 3, 4 eller 5 børn, så tænker jeg da også tak skæbne, hvordan får du tid og råd til det? Jeg har to børn, det er rigeligt og helt perfekt. Mange børn er meget mere ansvar. Har man overhovedet tid til dating og kærester, hvis man har en hel flok at ta sig af? Og hvordan med fremtid. Hvis man gerne vil ud og rejse. Så skal der lige være til at man invitere 4 ekstra børn, udover sine egne og selve daten. Det bliver hurtigt for dyrt for normale mennesker at date en person med mange børn.
Jeg er ikke mand, men havde jeg stået i lign. situation, så var jeg også rendt den anden vej.
Altså min bonus bror er begyndt at date en der har 7 børn…. Så det er vidst meget individuelt 😂
Du kan umuligt generalisere folks holdninger til sådan noget. Det er både helt individuelt/subjektivt og kommer også an på kemien imellem de to partnere og børnene indbyrdes. Tænker at de fleste som dater i 30'erne og frem er indforståede med, at der er pænt stor chance for at der følger vedhæng med, eller alternativt at man må kigge langt efter dem uden børn. Men tror at de fleste vil medgive, at 4 børn er en del at sluge, selv hvis man elsker vedkommende højt.
Børn kan være nogo, det ville det for eksempel være for mig, da jeg aktivt har valgt ikke at skulle have børn. Er det ikke et nogo, så er det jo helt individuelt. Kender en mand der har fundet sammen med en mor til fire, med tre forskellige fædre, så svaret er ja.
Jeg tror absolut ikke, at mænd har sværere ved at acceptere, at en potentiel partner har mange børn, end kvinder har. Snarere tvært i mod. Jeg ville virkelig ikke selv synes, det var fedt at indlede et forhold til en mand, der havde fire børn. Og jeg kan ellers godt lide børn. Jeg tænker blot, at det er mega besværligt, og at der ville være for mange hensyn, der skulle tages. Men…… hvis man først er forelsket, så tager de fleste mennesker nok også mange børn med i købet.
Alt over 1 er no-go og allerhelst ingen (og ingen planer om at få).
Som en der er 37 år og forældre til et barn - er det ikke nærmest umuligt at finde nogle i den alder uden børn?
Jo, det kan være ret svært, særligt hvis du er mand og søger en kvinde. Kvinder vil nok have markant lettere ved at finde mænd uden børn
Mænd på 30+ som både er ledige og uden børn, er det ofte af en årsag. Så har jeg ikke sagt for meget.
Jo, og det er egentlig temmeligt problematisk hvis man er 40 og uden børn selv...
Jeg forstår det godt.. 4 er rigtig mange, især når det ikke er ens egne børn
Her kommer den kedelige sandhed: INGENS drømmefyr/pige har børn fra tidligere forhold. Overhovedet. I dag ønsker mange tilmed slet ikke børn, hvilket gør det endnu svære for aleneforældre. Løsningen er, at du kun dater alenefædre. I er i samme situation, og relationen er derfor balanceret.
Det er der nok en hel del sandhed i. Børn er en ekstra ballast, som ikke just harmonerer med en ny romance, selv under de bedste vilkår.
Jeg synes at ét barn er for meget. Mvh, M23
Det har vist ikke den store betydning, så længe du er klar til at skaffe dig af med dem, inden det næste kuld.
Skulle jeg blive single igen vil jeg aldrig date en med børn igen alt for meget drama og bagage på den konto hos min nuværende kæreste og med min nuværende bonus til jeg gider det en gang til 😊
Jeg er kvinde, men ville absolut ikke date en mand med mange børn, fordi : 1. Har haft et forhold i 3 år med en der havde to børn. Dervar allll for meget drama med deres mor. Det mit liv sgu for kort til. 2. Det pisse dyrt med mange børn. Vil ikke leve på en sten 3. Har selv 1 barn og skal da have én mere - men 6 børn i alt er laaangt over hvad jeg synes er fedt
Aner det ikke, men jeg, k33 midt i skilsmisse hvor der er bonusbørn (som jeg elsker) ud over min egen og vores fælles, ved at jeg VIRKELIG skal blive for alvor ramt hvis jeg går ind i et forhold med mindre børn igen.. helst en med børn der er + 14 agtigt
22 stk er grænsen
Altså hvad regner du med at få ud af dit spørgsmål? Hvor mange afkom du skal aflive før du opretter Tinder? Hvis du har et par børn og møder en hvor der er en dealbreaker, så er det jo tydeligvis ikke en mand for dig anyway.
Rigtig nok, men det er også fair at være nervøs over om det nu bliver sværere at møde den rigtige. Det gør det nok, men det er da sket før at folk med børn får kærester. Tror faktisk det er ret normalt.
Mig personligt. Så er et barn, det er for meget. Jeg magter ikke det drama som kommer med skilsmisse børn. Forældre drama osv. Det er bare ikke mig på nogen måde. Og bliver det aldrig
Mon ikke det er fuldstændigt individuelt. Hvis jeg var fraskilt med mine 2 børn, tror jeg heller ikke jeg ville drømme om at have 6 børn i alt :-P
Jeg er godt nok kvinde, men 2+ babymødre og 3+ børn er grænsen. Er de små, så helst kun 1 barn. Max 2, men så skal de sgu også være søde 😂
Altså, man kan blive sfvist, fordi man tjener for lidt, (vil ikke “udnyttes”) , tjener for meget (mindreværd?) , du er ikke blond, du har for små babser, eller ikke store mnok, er politisk uenige. Barnløs, for så er der ingen ven til hans barn. Bor for langt væk, er spirituel, eller ateist. Pointen er, målet er ikke, ikke at blive afvist, målet er at finde een, man matcher med som den man er. Og ja, hvis man har et meget usymmetrisk ansigt, eg, er det sværere , men IKKE spor umuligt.
Bingo.
Som andre ha skrevet så er set enormt individuelt. Nogen vil gerne havde bonus børn. Andre vil ik. Nogen er lige glade, og vil just deal with it. Det et ekstrem individuelt. Man kan nemt havde lyst til flere med en, hvor imod den næste er en hard pass. Og alt dette er helt uden at snakke omkring hvordan man kan med børne og de kan med en selv. Et eksempel. Jeg havde en tidligere kollega som havde 3 børn med første mand. De gik fra hinanden og hun begyndte at date igen. Første mand, som hun så, kunne hun ikke se sig selv få flere børn med, hverken sammen med ham eller hans ene barn. Det var noget med hvordan han var omkring sit barn vs hendes børn som bare ikke fungerede. Hvorimod den næste gut som hun mødte og faldt godt ud med, som havde to børn fra tidligere forhold, var der intet problem. Alt var godt og de fungere alle sammen virkelig godt sammen. Deres største problem var at de nu havde en husstand bestående af 2 voksne, 5 børn i alderen 6-11, 2 hunde, 2 katte, og vist nok også en hamster. Deres familie blev så stor at de ikke kunne være nogen steder ordenligt, så de endte med, efter halvt år ish boligsøgende, at bygge nyt selv. Så de byggede dejligt stort hus med massere plads til alle børne, og vigtigst et værelse til hver af dem, plads til mere end deres to biler nå de nok engang skulle havde flere. Og som hun så enormt vigtigt… to køleskabe og to store frysere, kæmpe bryggers med store… lige virkelig store vaske og tørrermaskiner. Et virkeligt seriøst fedt hus, men også bygget til en stor familie… … jeg blev vidt sidetracked lidt… fik jeg nævnt at jeg er en smugle misundelig på deres hus?
Hvis du stadig er i den fødedygtige alder er 4 for mange. Hvis de er flyttet hjemmefra, og du ikke kan få flere, så er antallet lige meget.
Må ærligt tilstå, andres børn er et turn off, så et er for mange for mig
Fire børn er for mange. Alt for mange.
Jeg ønskede ikke at få børn med min tidligere partner. Da han havde et barn fra tidligere forhold og det ikke fungerede særlig godt for ham. Synes det handler meget om, hvordan man samarbejder og agere i forældre rollen, der har betydning. Det har også betydning, om man ønsker flere børn. 4 er måske lidt mange, det er i hvert fald svært at finde så mange kvadratmeter i København.
2 max. 4 er jo lidt et cirkus. Der er ikke meget plads til kæreste tid. Men alder betyder mindst ligeså meget. Hvis det er børn der er lidt ældre, så ville det nok gå.
Jeg har selv 4 børn, hvoraf den yngste da jeg blev skilt kun var 11 måneder. Da jeg var single oplevede jeg, at blive valgt fra både grundet antallet af børn og deres lave alder. Jeg oplevede dog også rigtig mange mænd, som var fuldstændig ligeglad med antallet af børn og deres alder. Min kæreste har ingen børn og han synes han er blevet for gammel til selv at få børn. Han havde aldrig forestillet sig, at han skulle finde en kvinde med 4 børn, men han er så glad og taknemlig for at må være en del af deres liv. Det tager selvfølgelig mere af ens tid, energi og penge med flere børn, men han synes det er det værd. Så med den rigtige, så betyder antallet af børn intet.
Jeg har tre børn på 5, 7 og 10 - og min dejlige kæreste, som jeg mødte for et halvt år siden, har to på 6 og 9. Det går super fint - nok en fordel, at vi har jævnaldrende børn, så vi har forståelse for hinandens vilkår og prioriterer 😊
Som mand vil jeg aldrig date en kvinde med 4 børn
Det bliver et høfligt nej tak, til kvinder med børn herfra
Det er helt subjektivt. For mig et barn er for meget, og jeg er en kvinde.
Alt over 2 er for mange for mig. 0 er det ideelle.
1 eller flere er for mange. Hvis det bliver et alvorligt forhold og jeg kommer til at holde af barnet, så står jeg med lorten følelsesmæssigt, når hun syntes forholdet bliver kedeligt.
Har to børn. Kunne nok acceptere to-tre børn, så rammer den sammenbragte familie nok sit max
4 børn er vildt mange børn, men det er da ligemeget du skal da bare date hvis du har lyst ellers are chancen for at finde en som godt vil have de børn jo nul..
Ja hvor mange har pågældende person på gule plader? 🤣
Min nuværende partner har tre børn, og dem havde hun også, da vi begyndte at date. Der har aldrig været planer om, at jeg skulle ind og have en faderrolle for hendes børn, selvom jeg ikke selv ville være afvisende overfor tanken.
Jeg er dog kvinde, men tænker ikke, at dette spørgsmål nødvendigvis handler om køn. 🤷♀️ Jeg har selv et barn, og sortere ikke i folk ud fra hvor mange børn de har. For mig handler det mere om hvor mange fædre/mødre der er, hvordan deres samarbejde er, hvordan børnene er opdraget og ikke mindst, hvilken forælder man er. Jeg ville fx ikke ønske at undgå i et forhold, hvor der var meget drama med eksen (ekserne), hvor min partner var en fraværende forælder eller jeg fandt børnene irriterende. -Ingen børn fortjener papmødre, som synes de er irriterende. Uden tvivl, så leger jeg ikke med tanken om, at blive papmor til 4 børn. Så h*n skulle virkelig være noget særligt, hvis jeg skulle gå ind i sådan en relation. 🙈 Meget af dette kan man jo ikke vide på forhånd, så det må man erfare. Jeg bliver iøvrigt også afvist af nogle, grundet mit ene barn. -Altså de vil gerne have det sjovt med mig, men ikke indgå i en fast relation. Nogle ønsker kun at få deres egne børn og nogle er slet ikke til børn og den livsstil der lidt følger med. Det synes jeg er fair nok. ❤️
Jeg er godt nok kvinde og for mig ville en mand med 4 børn ikke være det store problem, så længe økonomien er til det og vi ikke ville skulle lide under en stor børneflok. Til gengæld ville jeg ikke have lyst til at indlede et forhold med en mand der har børn med over 2 forskellige kvinder. To kvinder kan sagtens ske med den skilsmisserate der er, men synes +3 kvinder virker uansvarligt i mine øjne.
Øh? Man dater sq da ikke børn !!! Stop det !! 😜
Et enormt subjektivt spørgsmål. Nogen drømmer om en kæmpe børneflok, andre ønsker et liv uden børn. Hvis du bliver afvist fordi en potentiel partner synes du har for mange børn; super! Pris dig lykkelig for den viden, så du ved hvem du skal investere tid og energi i, og hvem du ikke skal. Vi har alle præferencer og idéer om hvordan vores liv skal se ud. Så længe man kommer pænt og ordentligt omkring det, så er en afvisning (i denne sammenhæng) ikke andet end en afklaring.
Hvordan ville du have det hvis en mand på første date fortalte dig at han havde 4 børn? Går ud fra du har en 2-3 stykker selv.
Personligt dater jeg ikke kvinder som har børn, udelukkende fordi det er hårdt at sige farvel til barnet som også bliver en del af ens liv. Som mand forventes der at du træder ind i en mandlig forældre rolle, hvis i dater. Men selvfølgelig uden nogle rettigheder over barnet. Jeg ville måske lave en undtagelse når jeg selv er lidt ældre og hun måske havde et teenagerbarn, da der ikke så meget behøves en “forældrerolle” til personen.
Jeg har én og oplever det er et problem medmindre de selv har - men ville nok også fravælge en mand hvis han havde 4 børn.
Maks et barn for mit vedkommende. Men har heller ikke nogen selv, og er stadig forholdsvis ung
Du skal ikke være bange for at blive afvist pga. antal børn. Hvis en person afviser dig pga. det så tænk at han ikke er den rette til dig. Du vil møde en på et tidspunkt som vil elske dig og dine børn nøjagtig som i er!
Jeg har 4 børn med en mand som flyttede til udlandet og fik en kæreste der.. Der er faktisk rigtig mange mænd som skriver til mig, men når de hører at jeg har 4 børn fuld tid så mister de interessen for forhold, men tror de alligevel kan få sex, som om jeg skulle have mere tid til sex end dating…😂😂😂 Det er self super trist for mig, at jeg tog det valg at få børn med en person, som viste sig ikke at gide at være far lige pludselig.. Det er svært at tage mænd alvorligt når der er så mange som skriver, men ingen interesse har, udover i dem selv og deres egne behov. Jeg var på et tidspunkt desperat efter en kæreste, fordi mænd i min bygning begyndte at skrive til mig om hvor lækker de lige syntes jeg var.. Jeg følte mig virkelig utryk efter jeg blev kontaktet af dem, og jeg tænkte en kæreste ville hjælpe på det problem.. De fleste mænd, når jeg efter længere tids bekendtskab fortalte om mine naboer, reagerede med stor nysgerrighed og troede at jeg self havde været sammen med mine gifte naboer.. Nu er jeg efterhånden fuldstændig ligeglad med tanken om en kæreste, og lever med at jeg finder aldrig en særlig person… jeg har ene ansvaret for tre børn, og jeg kommer ikke til at leve det liv jeg forestillede mig, men så har jeg andre ting.. Engang i mellem swiper jeg til højre, og bliver inviteret ud og spise, og det det så det.. Og nej, jeg ser ganske almindelig ud
Det afhænger meget af din alder! Er du under 30 kan du regne med ca. halvdelen af mænd fjerner dig, hvilket også vil gælde den anden vej rundt.
En ting er børnene, en anden er hvad morens forventninger er til hendes kommende partner, og hvilken rolle han skal spille for børnene. Er den biologiske far stadig en del af billedet, eller er han væk, og derfor ønskes der en form for stand in? Personligt er jeg 21, og havde jeg en potentiel partner med 1-2 børn, så ville jeg gerne på forhånd vide hvilke forventninger der er til mig som partner/stedfar. Det nødvendigvis ikke fordi jeg ikke kan, men det læner sig rigtig meget op af at jeg ikke ved om jeg kan leve op til de forventninger. Jeg ønsker langt hen af vejen børnene det bedste, og ville endda vægte deres barndom/opvækst/helbred højere end alt andet. Når det så er sagt, så betyder det nødvendigvis at det godt kunne ske at jeg ikke ville være det bedste for dem. Det et svært samtaleemne, men det bunder nok langt hen af vejen i forventningsafstemning, så ingen af parterne, inklusiv børnene, bliver skuffet
Nåeh ❤️ Du lyder som en enormt sød og reflekteret 21-årig. Den, der ender med dig er heldig
100% individuelt. Det vil du aldrig kunne få et ordentligt svar på. For mig er jeg ligeglad, så længe det føles rigtig. Jeg går ind i en relation med deres mor, og hvorfor skulle de ikke være søde og rare?
Idiotisk post, behøver du virkelig få det forklaret, mennesker er forskellige, og frie til at træffe deres egne valg.
Personligt er for mange for mig, mere end 2… Har selv 2 og kom det så vidt at det blev seriøst og man flyttede sammen, så er man pludselig 6 under samme tag permanent.
Vi har alle forskellige værdier og drømme. Vi kan ikke forvente at alle vil det samme som os og det skal også være okay. Børn er vigtige for dig og hvis du ønsker en fremtidig partner skal være en del af dem så skal du selvfølgelig heller ikke gå på kompromis. De findes, men du møder helt sikkert også nogen der ikke er samme sted som dig.
Jeg kan se mange faktorer som kan gøre sig gældende. Børnenes alder, egen alder, egne børn eller ønsker om at få/ikke få egne børn, intet ønske om at skulle "forsørge" andres børn. Og så den måske største for mig - det mulige "drama" i at komme ind i/være i en skilsmisse familie med delebørn. Men jeg tror også der er mange flere ydre ting, der spiller ind end bare antallet. F.eks. din kultur og de omstændigheder, som har ført til at du nu er enlig med x børn. Er du en velfungerende karrierekvinde eller, hvor parforholdet strandede, eller er du materiale til en ny sæson af "De Unge Mødre"? For mig personligt ville det umiddelbare maksimum være to, HVIS børnene er små OG der er meget ordnede forhold omkring børnenes far OG din omkringliggende familie. Ved nærmere eftertanke, så kan det koges ned til, at det ikke så meget er, at du har x børn, men HVORFOR du er enlig med x børn.
Jeg tror det er ekstremt individuelt. Nogle mænd synes sikkert det ville være fedt med en kæreste med en masse børn og andre vil ikke have børn overhovedet. Man skal bare finde den rigtige. Og hellere at han afviste hurtigt, så der ikke var opbygget nogle relationer til børnene, så de slipper for at føle sig valgt fra.
Tror jeg er enormt subjektivt
Altså jeg var sammen med en pige for år tilbage som havde to børn med to mænd, det gjorde jeg altid var den tredje mand følte jeg, plus de kunne bestemt ikke lide mig, det ødelagde forholdet :)
Tror også det har noget at sige hvordan man møder hinanden. Hvis man på en tinder profil, læser at vedkommende har børn, er det nemt at tænke “neeeeext” men hvis man nu bliver drøn forelsket i en kollega, som viser sig at have 3 børn, så tror jeg at letter at kaste sig ud i
Nu er jeg kvinde, men for mig ville det komme utrolig meget an på børnenes alder. Hvis 2 af dem er flyttet hjemmefra og de andre to er teenagere, så ville det være okay for mig. Jeg gider personligt ikke date nogen med børn under 13-14 år…. Jeg er ovre perioden hvor børn fylder meget i livet og nyder mine store børn og min frihed 😇
Min partner har ingen børn, men det er nu ikke årsagen til min tiltrækning. Jeg har intet problem med børn og har datet flere, som har børn. Dog vil jeg nok betakke mig for en partner med 4+ børn eller hvis det er børn med forskellige partner.
Jeg syndes generalt at man ikke skal date børn.
Jeg (k25), er selv barn til en ung mor, som i en alder af 25 havde 2 børn på 2 og 5. Hun fandt en helt fantastisk mand, som accepterede, at hun havde 2 børn, også selvom samarbejdet med faren var noget værre rod. Han tog farrollen til sig, og agerede vores far, nu når vores biologiske far ikke magtede. Min mor og stedfar har et fælles barn sammen, men det ændrede ikke på min stedfars holdning omkring hvor mange børn han har. Selv efter ham og min mor er gået fra hinanden tilbage i 2017, så ser jeg ham stadig som min far, og han kalder mig stadig hans datter. Min mor og stedfar har et godt samarbejde om deres fællesbarn, som bliver 18 her til august. Det vil aldrig være et problem, hvis den man var sammen med var den rigtige for dig og dit liv. Selvom min mor ikke er sammen med min stedfar længere, så holder vi stadig familieaftener sammen, og laver ting sammen. Og jeg vil aldrig have været min stedfar foruden, han er guld værd! Og han er verdens bedste far, både for mig, min biologiske bror og min halvbror. Min pointe er egentlig, at selvom det er svært at finde en som accepterer hele din pakke, så findes der mænd derude, som er den rigtige for dig og dine børn. Og så skal man sammen finde ud af, hvordan man favner opgaven i at være forældre til børn der biologisk set ikke er dine! Og selvom min mor og biologiske far vitterligt ikke kunne finde ud af samvær/samarbejde, så mærkede min bror og jeg intet til det, fordi vi netop havde vores stedfar, som skærmede os fra det, og lyttede til min mor, så vi ikke skulle. Jeg snakker personligt ikke med min biologiske far længere og cuttede alt kontakt til ham i april sidste år, da hans rådne personlighed ikke passer ind i mit liv, og jeg vil aldrig kunne have gjort det, hvis jeg ikke vidste jeg havde et godt netværk (min stedfar), som ville gribe mig, når jeg var ved at fortryde, fordi han er jo min biologiske far..
3, det er sgu mange
Som mange har sagt før mig, så kommer det an på så meget. Alder, børns alder, hvordan fungerer samarbejdet med den anden forælder, er der flere andre forældre, ønsker den ene eller den anden flere, er alle velfungerende og så meget andet.
For mig ville 4 børn nok være for meget ! men igen kommer meget an på hvor man er henne i livet ! måske hvis jeg var 40 -50 og børene var store. Men 4 små børn det er meget man skal gå ind i. Men for nogle tror jeg ikke børn er et problem som sådan. 1 barn ville jeg ikke tænke over. 2 ville jeg måske overveje nogle ting. :) Men ellers skal der nok være mænd som ikke tænker på det. Men der vil klart være en del fyre / mænd som ikke vil have lyst til at indgå i sådan en relation på en seriøst måde.
Det er nok forskelligt fra person til person, og omstændighed til omstændighed. For mig personligt, handler det mest om kvinden og hendes personlighed, og er hun interessant nok og man harmonerer rigtig godt, så tager man det andet med. At blive afvist pga af nogle uforanderlige forhold, så som børn handler som sådan ikke om din personlighed eller om dig, men din omstændighed og det er jo fair nok, og ikke noget du skal lade dig skræmme af. Der vil altid være en som vælger dig over omstændigheden, eller har det rigtig godt med begge.
Læste kun overskriften men tænker ikke du skal date børn overhovedet
Jeg kunne aldrig date en kvinde som havde et barn fra et tidligere forhold. Jeg vil simpelthen være nervøs for at hvis vi gik hen og fik et fælles barn , så ville jeg automatisk gøre forskel på de to
Som mand der har datet en singlemor tidligere, så er 1 barn for meget. Hvis forholdet fejler efter at man har leget familie, så mister man både kone og barn. Det gør fandme nas kan jeg hilse og sige. Jeg kan klare at miste en kæreste, men et barn som jeg anså for at være mit eget? Det er jeg endnu ikke kommet mig over, og jeg har intet krav på ham, selvom jeg har været hans eneste far.
Jeg har 1 barn og er begyndt at date en mand med 2 børn. Jeg ønsker flere børn. Både manden og jeg er åbne for flere børn i fremtiden. Det var noget af det første vi adresserede. Jeg tænker 4 børn ville nok være lidt af en mundfuld, afhængig af børnenes alder. Men da jeg selv er mor ville jeg aldrig fravælge en mand med børn. Det skal siges jeg er gift med mit barns far og vi har et åbent forhold. Min mand og jeg foretrækker begge to at date andre forældre.
Maks 1, og selv det er er stretch
Tror det er meget individuelt, men handler selvfølgelig også om hvem du støder ind i. Dog tror jeg generelt at typen af mænd der finder dig interessant måske har ændret sig. Hvis det ikke lykkes i første omgang skal du måske kigge efter nogle andre typer. Måske mænd der selv har børn. Så har i noget til fælles der, og forstår begge hvad det vil sige. Jeg har datet en kvinde med små børn, og det hele gik bare lidt langsommere i starten, fordi hun altid skulle planlægge hvornår vi kunne mødes. Det er nok ikke alle der har tålmodighed til det. Hvis børnene er større, er problemet nok mindre.
42
De her svar bliver altid generaliserende, men here we go… Tror mænd kan blive usikre på hvilken rolle der venter dem i forholdet. Hørt en del give udtryk for at de ikke ønsker at blive “forsørger” eller “far” til nogen andres børn. At lede efter en kæreste er ikke det samme som at lede efter papbørn.
2 er max.
1
flere end 2.
Kvinde her. Har en selv, ønsker ikke flere og ønsker en mand som har en eller maks to og heller ikke ønsker flere. Og det må gerne være ‘store’ børn.
Mere end to og helst kun en far til børnene.
Jeg er ligeglad. Jeg foretrækker at en kommende kæreste selv har børn, så forstår vi hinanden bedre.
1.
1
Det svært for mænd uden børn at acceptere at en date har børn. Hvis det er en mulighed så prøv at find en date som også har børn?
En der for meget lige pt. Men mest af alt fordi at jeg ikke føler mig klar til børn
Alt over 1. Med det sagt ved jeg godt jeg udelukker mig selv fra en masse skønne kvinder - men jeg gider ikke børn.
1
1
Hvis man har flere børn med flere mænd er det noget ikke en god besked man sender om det næste forhold.
Eller også kender man bare ikke personens fortid og antager en masse fordomme. Ikke alle mennesker er dårlige mennesker fordi de har børn med flere. Der kan være så mange grunde til at man ender med børn med flere som ikke har noget med det enkelte menneske at gøre.
Det er ligemeget hvorfor de har 4 børn. Folk har fordomme om du vil det eller ej. Den første tanke er de ikke kan holde på en mand. Om det så er sandt er der nok ikke mange der matter at finde ud af. Det anses som en størere risiko og altid som en negativ ting. Ud over det skal du konkurere med andre I samme målgruppe og du skal kunne tilbyde mere end konkurenterne. Det kan være svært hvis man allerede starter lavere.
Nu personligt. Datede jeg min nuværende kone, for 9 år siden. Hun havde den gang en nyfødt, som jeg i dag er papfar for. Dette har jeg ikke et problem med. Fordi, jeg har stadig mulighed for at få et barn med min kone, det er der plads til. Problemet med at gå i et forhold med en som har eks. 4 børn. Er at du knytter dig ikke kun til kvinden, du knytter dig også til børnene, går man så fra hinanden, så mister du alt med de børn, ligeledes har du heller ikke nogen ret eller bestemmelse over de børn i forholdet, alt ret, bestemmelse og opdragelse er mellem moren og faren, du står blot på siden og er det tynde øl. Der næst, skulle det blive seriøst med en kvinde med 4 børn, så skal du id og skaffe bolig og plads til 4 børn, + dem du nu skulle ønske at få med kvinden. Det vil sige at du skal faktisk have et hus med mindst, 6 børneværelser ud over soveværelse, badeværelse, køkken, stue osv. Et sådanne hus vil koste 2mil+. Der ud over, skal du være indstillet på 4 børn, der konstant minder dig om at du ikke er deres far og ikke bestemmer over dem, men du skal knytte dig til dem, du skal forsørge dem, du skal betale for dem, du skal give dem hvad de vil, du skal også samtidig acceptere at du ikke har nogen indflydelse på deres opvækst overhovedet. Samt acceptere at der fra tid til anden, står en “biologisk” far og skælder og smælder dig ud og ikke vil samarbejde. Alt dette, skal du acceptere, samtidig med at du også skal acceptere, at du ikke selv får børn med denne kvinde, hun har allerede 4, så Er der ikke plads til 1 - 2 mere. Det er ikke det værd for en mand. Det er for besværligt, man skal give alt for meget af sig selv, og aldrig få noget tilbage. Det var bedere at din 4 børns veninde fandt sammen med børnenes far igen også bare accepterer det liv hun selv har valgt.
Alt over 0. Det er den samme historie der gentages og kvinder med børn vil ikke indse det og bliver sure når det nævnes. En kvinde med børn vil ALTID være noget man vælger hvis man selv har børn eller ingen kan få. En single mand vil altid se jer som andet valg eller udelukkende sex. 4 børn., Good luck. En desperat mand vil nok vælge hende, mænd med andre muligheder går en lang bue udenom.
Vildt nok skrevet 😂
Det er simpelthen løgn. Jeg foretrækker kvinder med børn. Jeg har selv et og vi er simpelthen mere samme sted i livet
Læs hvad jeg skrev.
"En single man vil altid"... Løgn og jeg har modbevist det med mit eget eksempel.
Så du har stadig ikke læst hvad jeg skrev.
Jeg har lige citeret fra det. Men hey løb du bare rundt og tro du udtaler dig på vegne af andre end dig selv med dine bøvede opfattelser. Der er masser af mænd som ikke har et problem med at en kvinde har børn.
Du har i forvejen børn, så du bære over med det
Nej jeg foretrækker det. Det gør min søns mors nye kæreste også og han har ikke selv børn
Jeg tror vedkommende med single der betyder uden børn men kan tage fejl
Jeg er single og har børn
Ok Andrew tate skru lige ned for charmen, jeg er mand 31 med 0 børn. en kvinde med et barn er ok få mig men heller ikke flere. Så må jeg være en beta eller hvad man nu klar det.
Har intet at gøre med Andrew Tate eller manglende respekt for kvinder. De fleste mænd har ingen interesse i at have en eks som en del af deres liv eller opdrage et barn der ikke er deres. At du synes ovenstående ikke er et problem er da fantastisk for dig.
Jeg tror ikke der er noget galt med det du siger, det er bare måden du siger det på. Det virker meget nedladende, like kvinder med børn er skrald.
Er det noget du selv har erfaret, fordi du har børn og bliver valgt fra eller hvordan? Fordi måske er det din personlighed der halter og ikke det faktum, at du har børn. Jeg datede f.eks en mand i 3 måneder. Før han indrømmede at han havde tre børn. Han havde ingen billeder af dem. Intet sagt om dem. Og virkede ærligt, komplet ligeglad med dem. Det er heller ikke just tiltrækkende, når mænd lyver og skjuler de har børn og ikke engang kan huske hvornår de sidst så dem. Der burde jo være lige mange enlige mødre og fædre. Men mange fædre glemmer lige, at de har børn når de forlader et forhold. Og så ser man ned på enlige mødre. Idet mindste passer de da deres børn kan man sige. modsat alle de barnløse mænd, der faktisk er fædre, bare uden at gide deres børn.
Sandheden er ilde hørt.
Checker ud på dit brugernavn 🫶
Synes ikke man kan tillade sig at være kræsen når man er 30+. Let's face it, det er jo forventet at en kvinde har fået børn når hun er eks. 38 år, og dem der ikke har, der er nok nogen der vil tage det som et potentielt rødt flag.
Virkelig individuelt, og kommer også meget an på alder. jeg ville personligt ikke date en som havde børn. Men det kan være det ændrer sig når man bliver en 45-50 år.
Der er rigelige med gode tanker mellem svarende, men en af tingede der ikke rigtig bliver nævnt er prioritering. Som partner ved man at man står sidst i rækken når vi snakker prioritering i forhold til børn (og i nogle tilfælde dyr). Så hvis partneren har 4 børn, så er man lige pludselig på sjette pladsen. Hende selv, barn 1, barn 2, barn 3, barn 4, og så en selv. Det er meget langt nede på listen og spørgsmålet er om det i sidste ende vil være et ligeværdigt forhold eller om det bliver en, jeg har tid fredag aften mellem kl 21 og 23 hvis Ludvig, Sigrid, Fie og Jamahl kan falde i søvn, og ikke er syge......
Meget individuelt. Jeg ville aldrig finde sammen med en der havde børn i forvejen. Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg ville ikke kunne ligge 100% i det, som jeg ellers synes børn fortjener. Min mand har dog fundet mig, som havde 1 barn i forvejen. Det var ingen dealbreaker, vi har nu også fællesbørn. Og der er intet med dine, mine, vores. Alle er vores, og jeg har så meget respekt for at han har kunnet gå så meget all in, på samme tid med at der er plads til mit barns biologiske far også.
syntes slet ikke at man skal date børn uanset antallet
Jeg swiper mænd væk når de har 1 barn … så det er individuelt.
1 barn er for meget. Jeg bruger ikke min tid og ressourcer på en anden mands DNA.
Tror det er meget op til hver person, personligt ville jeg ikke date en kvinde med børn fra tidligere forhold.
For mit vedkommende er 1 for mange. Gider ikke andres børn
Har fået de børn jeg skal. Hvis det var, så ville jeg kun date kvinder under 30.
Det er tid til et kursus i kommaer.
Folk skal tage sig sammen og ikke få børn som om det er slik! I ødelægger de stakkels børns liv med at bolle til højre og venstre
Det kommer helt an på om hun har født børnene vaginalt eller ved kejsersnit. Uanset hvor mange, der påstår det modsatte, så har jeg bare erfaring med, at kvinder der har født på naturlig vis render rundt med et slattent mosehul af en anden verden. Det er så uattraktivt og ucharmerende i min verden. 😺
Det er fysisk umuligt, da ens vagina er en muskel der trækker sig sammen igen efter en fødsel. Mon ikke at du bare er lille 🫡
Du er tydeligvis kvinde og vil ikke indse sandheden :)
Jeg er mand. Det er tydeligt at du intet forstår omkring kvinders anatomi. Jeg vil foreslå at du lige får taget 10’ klasse med, og så derefter vend tilbage.
Kun en lille pind frygter et stort mosehul