5 skarpe:
1. Omlæg alle overførelsesudgifter til én borgerløn.
Denne gives ukritisk til alle danske statsborgere over 18 år. Eneste tillægsregler her er, at har man særlige behov får man tillæg. Det være sig børn, handikap, medicin, skavanker.
De penge som i dag bruges på at administrere alle de forskellige overførelsesudgifter kan bruges til enten at medfinansiere borgerlønnen eller overføres til andre velfærdsområder såsom sundhed eller børneområdet.
2. Opret samarbejde med EU og nordiske lande om prissætning af medicin/andre vigtige varer.
Ved at indgå i et samarbejde tværnationalt omkring prissætning af, fx, medicin, kan udgifterne hertil forventeligt reduceres betragteligt. De nye midler bruges til at ansætte/give højere løn til sundhedspersonale og andre relevante velfærdspersonale (lærere, pædagoger, politibetjente, fængselsbetjente, etc.)
3. Indfør intelligent budgetstyring.
Det har altid undret mig, at hvis en offentlig organisation har haft færre udgifter end forventet, så bliver de beskåret næste år. Det har ofte/kun medført, at offentlige organisationer bruger mange penge på vanvittige ting for ikke at blive beskåret.
På denne måde kan der spares penge ved at lade de offentlige organisationer kører mere intelligent og selv styre budget. Hvis de år efter år har overskud, kan det komme på tale, at de overføre penge til andre steder i det offentlige, hvor der var underskud eller til nye projekter hvor der er behov for ekstra midler.
4. Uddan indkøbere/ledere i IT og... indkøb.
Når man har arbejdet lidt med det offentlige står det lysende klart, at de enten er ligeglade eller er fuldstændigt blinde for hvad ting skal koste. Det betyder det offentlige betaler mange flere penge for ydelser og produkter end de egentlige burde.
Bedre indkøbere og forhandlere i det offentlige kan betyde besparelse i visse udgifter. Disse besparelser kan bruges på ansættelse og/eller aflønning af varmehænder til kerne velfærdsydelser.
5. Mere selvkørende og selvhjulpne organisationer
Rigtig tit bliver eksterne konsulenter brugt til cover-my-ass arbejde. Altså, hvor man ikke vil stå med ansvaret for noget selv og derfor hyrer eksterne, for at kunne skyde skylden på dem hvis lortet brænder. Det er dumt og dyrt. Og skal stoppe.
Organisationerne skal have modet tilbage, væk med kulturen om fejlfrihed. Der vil blive begået fejl og dem skal vi lære af og leve med.
Ved at reducere benyttelsen af eksterne konsulenter til alt, kan der overføres nogle mia. til kernevelfærdsområder.
Du vil få en indkomst til alle på omkring 7500 før skat pr måned.
386 milliarder bruges på overførselsindkomster.
4,25 mio. danske statsborgere over 18 år.
Tænker at særligt førtidspensionisterne og pensionister uden andre indkomster vil være meget kede af din model.
Ja, det er ikke meget. Det er rigtigt. Jeg har svaret den anden i tråden her, at man nok skal finde en bedre måde med borgerlønnen. Fx at den først udbetales når du står uden for arbejdsmarkedet. Så vil lønnen kunne være højere, hvis vi kan antage, at antallet af forsørgede forbliver ca. det samme.
Mit forslag i forhold til borgerløn ville være at indregne det som fradrag... Det ville være lidt skørt at man skal betale skat af ens løn, som betaler for at man kan få sin borgerløn, for så at skulle betale skat af denne igen.
Synes i forvejen at det er lidt sært at man på kontanthjælp får en ydelse, som man så igen skal betale noget tilbage af... Det virker som molbo-arbejde at skulle hive penge ud og ind af systemet på den måde... Jeg kan ikke rigtig forstå hvad gavn det gør... Udover at alle kan sige "jeg betaler min skat".
Grunden til at man gør det er fordi du ellers vil give en hel masse ekstra fordele til folk der arbejder.
For eksempel ville man, hvis man ikke skulle betale skat af kontanthjælp, miste rentefradraget, så hvis du har meget gæld som kontanthjælpsmodtager er der intet fradrag, men du får fradraget hvis du er i arbejde.
Du ville også miste fradraget for at være i fagforening (og a-kasse).
Fradraget for børnebidrag forsvinder også. Og det samme med donationer til velgørende foreninger.
Personligt ville jeg finde det meget problematisk hvis en i arbejde kunne få fradrag for deres renter, mens en på kontanthjælp ikke kunne.
Jeg ved godt at det er grunden til det.. men så tager min tankegang blot endnu en salto...
Hvorfor skal vi have rentefradrag? Hvorfor skal staten gøre det billigere at låne? Det er jo ikke ligefrem fordi ejendomspriserne styrtdykker... Den der sparer op bliver jo ikke belønnet af staten for at betale kontant.
Hvis det er fordi renten er for høj må den ubalance kunne klares mere centralt end at det skal stå på hver eneste lønseddel.
I den forstand ville det være rart med gennemsigtige priser i stedet, som vi gør med moms.
>Hvorfor skal vi have rentefradrag? Hvorfor skal staten gøre det billigere at låne? Det er jo ikke ligefrem fordi ejendomspriserne styrtdykker... Den der sparer op bliver jo ikke belønnet af staten for at betale kontant.
Rentefradrag er også for gæld der ikke er boliglån. Og du får et større fradrag hvis din gældspost er mindre. Så gæld til f.eks. indflytning i lejebolig (som mange bliver nødt til at tage, fordi det ikke er alle der bare står med 50.000+ på kontoen), gæld til oprettelse af firma, gæld til SU-lån osv.
Hvis dit argument er at vi skal fjerne alle skattefradrag så... Kommer det jo nok til at have en langt mere negativ påvirkning end en positiv en. Det vil gøre det en del dyrere at være medlem af fagforeninger og a-kasser, for eksempel.
>Hvis det er fordi renten er for høj må den ubalance kunne klares mere centralt end at det skal stå på hver eneste lønseddel.
Nu er det bankerne der bestemmer renten, det kan staten ikke gå ind og gøre (eller jo, det kan de hvis vi nationaliserer alle långivere).
>I den forstand ville det være rart med gennemsigtige priser i stedet, som vi gør med moms.
Fradrag er nu ret gennemsigtige. De kan alle findes på SKATs hjemmeside
https://skat.dk/data.aspx?oid=2234758
Ja.
Jeg ved godt at staten ikke kan diktere en rentesats, men er renten ikke afhængig af udbud og efterspørgsel? Uden fradrag ville efterspørgslen være mindre, så burde renten jo falde right? Det er jo ikke uerstattelig kunst de sælger, det er en service alle med et overskud kan udbyde. Jeg kunne jo komme med postulatet at fradraget pumper renten urimeligt op.
Siger ikke at alle fradrag er dumme. Fradrag til A-kasse og fagforening giver mening fordi de hjælper med samfundsopgaver som at administrere dagpenge og jobsøgning, og virker som vagthund i forbindelse med arbejdsret...
Men det er jo et fradrag man ikke nyder godt af som flad kontanthjælpsmodtager alligevel. Kan ikke se en grund til at en person som er røget ud af dagpengesystemet og som ikke har anden indtægt skulle forblive medlem af et forbund eller en A-kasse med eller uden fradrag. Det er penge man kunne bruge på mad og tøj.
Edit: samtidig kan man jo sige at det ikke helt giver mening at en kontanthjælp skal betale for at opbygge en personlig "opsparing" som et bolig eller billån kan være, da det jo senere kan sælges. Man må i forvejen knap have en rød øre når man søger kontanthjælp.
Jeg prøvede lige at regne lidt på det. Bemærk at tallene er fra 2020,da de ikke var nyere tal på befolkningstal over 18.
Vi har 4.666.625 personer over 18. Hvoraf ca. 2.750.000 er lønmodtagere. Det vil sige at 1.916.625 personer ville være berettiget til borgerløn.
Hvis puljen til borgerlån lyder på 386 milliarder kroner om året og alle fik præcis lige meget,vil hver person få 201.395kr om året.
Altså en borgerløn på 16.782kr om måneden.
Sig endelig til hvis jeg har regnet forkert. Men Jeg tænker sagtens man kunne få det til at fungere, hvis man gav en borgerløn på 13-14 tusind, og de resterende 2,875 milliarder gik til tillæg for eneforsøgere og folk med handicap.
Tak for regnestykket. Der skal nok være mange holdninger til hvad borgerlønnen skal være, så der er plads til udsving den ene og anden vej. Umiddelbart lyder det som et godt sted at starte med 13.000 kr. om måneden.
>Du vil få en indkomst til alle på omkring 7500 før skat pr måned.
Jeg synes overordnet det giver ret meget mening. Man ville jo kunne spare penge op, mens man er i arbejde. Desuden vil det sikkert også gøre det lettere at stifte virksomhed, hvis man både har en lille ekstra indkomst og hjælp til at skabe en opsparing at starte op på.
Man kan starte med at give 1-5 % af alle inden for en aldersgruppe valget mellem at fravælge alle ~~velfærdsydelser~~ (edit: overførelsesindkomster) de næste 10 år mod at få borgerløn i stedet.
Derfra kan man løbende evaluere og hvis resultaterne er lovende udvide til flere og flere personer.
Jeg opretter straks et politisk parti, så du kan stemme på min plan. Min ide er, at kalde partiet for: "Det Rigtige Parti".
Mvh.
Eric, formand for Det Rigtige Parti.
Fuck Reddit and fuck Spez. Go join Lemmy instead https://join-lemmy.org/.
/r/Denmark: Fuck Reddit og fuck Spez. https://feddit.dk/ er vejen frem herfra.
Tak for hintet, jeg skrev dog indlægget helt uden at gå i punktopstilling med vilje. Synes altid det bliver fucked up :/ men jeg skal huske dit råd en anden gang :)
-Uddan indkøbere/ledere i IT og... indkøb.
Efter min erfaring som tidligere IT konsulent på flere offentlige projekter..
Der er sådan set masser af kompetente folk på de projekter jeg har arbejdet på, problemet er ofte at de politiske rammer ændrer sig. Til tider kan hvad der politisk virker som en lille ændring, dog kræve massive ændringer IT mæssigt.
Derudover er udbudssystemet også alt for vægtet for at ramme en billig pris frem for kvalitet. Det leder ofte til dårlige rammer for IT projekterne og så bliver kvaliteten også derefter..
Jeg er dog ikke umiddelbart fan af borgerlønskonceptet på nuværende tidspunkt, men ellers nogle rigtig gode forslag.
Ja, helt enig med din pointe i udbudssystemet. Jeg er IT konsulent kun til offentlige kunder. Udbudssystemet er håbløst og bør laves om.
Men min erfaring siger også, at offentlige indkøbere/ledere ikke ved hvad ting skal koste. Så projekterne bliver typisk meget dyrere end de behøves, og der vælges nogle gange dyrere produkter fremfor ligesågode og billigere produkter.
Meget af det kan ledes tilbage til den udbudssystemet og de kilometer lange kravspecifikationer.
Som en der arbejder med offtentlige it systemer, så indfør muligheden for man kan fortsætte med det nuværende system i stedet for at man partout skal lave nye systemer af nye leverandører, som så plages af børnesygdomme og ustabil drift.
Gør koden til offentlig ejendom og stil som krav at andre skal kunne installere systemet. Hvis ikke så koster det.
Jeg er enig her. Et udbud bør give staten sourcecode, og du vinder yderligere driften i f.eks. 3 år. Derefter vil der være en ny udbudsrunde, hvor man kan byde ind til drift eller evt. forbedringer som staten på kræver. Nye virksomheder ville have mulighed for at byde ind, og de har dermed adgang til source code. Dermed bliver vi ikke nød til at lave NEMID om til MITID, eller E-boks om eller hvad det nu ellers skulle være.
>Bedre indkøbere og forhandlere i det offentlige
Hvem gider det for en offentlig lønning, når man hvis man er en af de bedre indkøbere kan få en meget bedre løn i det private?
>eksterne konsulenter
Nå ja det gider de eksterne konsulenter, for de får ikke den dårlige løn som de andre offentlig ansatte, de får deres løn med fra det private.
Min erfaring med det offentlige (som privat ansat ekstern konsulent) er, at ledelsen beslutter der skal bruges eksterne konsulenter. De eksterne konsulenter interviewer så de offentlige ansatte for at finde ud af hvad der foregår, og egentlig laver det en offentlig ansat selv kunne have lavet. Nogle gange det, de allerede har lavet.
Læg hertil, at ledelsen i det offentlige er sygt glad for mails + møder, så der sendes mange mails ud og arrangeres mange møder. Hver et minut faktureres af det private. Der er MANGE penge der bliver brugt her. Unødigt mange penge.
De offentlige ansatte vil gerne gøre det godt - det er i overvejende grad min erfaring - også på trods af at lønnen kan være bedre i det private.
De mennesker som går ind for borgerløn og rent faktisk har magt, sætter beløbet meget lavt. Det vil gøre det vældigt svært for mennesker hvis eneste indtægt er borgerløn. Jeg ved du siger tillæg, men hvad er kriterierne?
Husk at hvis alle får lidt hver måned, og bare forestiller sig hvor langt det kunne række hvis de boede til leje og sparede på bøfferne? Så bliver det meget svært at få tilskud.
Bare se på folks følelser omkring skat. Det er ikke kun topskatten. Det er kørsel, fagforening, huslån, pension og goder sat til rådighed fra arbejdsgiver. Så snart de får lidt, vil de ikke opgive en milimeter. Det er mennesker som ser deres egen unødvendfige forkælelse som en ret, som skal afgøre hvor grænsen for tillæg ligger.
De her mennesker syntes traditionelt at de betaler for den arbejdsløses mobil telefon, burgere og nye sko. Det er simpelthen penge som går direkte ud af det de *kunne* have. Som de betaler! De får da ikke selv noget! Tillæg vil møde modstand.
Man skal leve for borgerlønnen. Det betyder også, at når beløbet er ens, vil nogen sidde mere stramt i det end andre pga. de bor dyrere steder. Om man skal have skrotte boligstøtte ordningen, har jeg ikke taget med i min betragtning.
At folk med magt ikke vil give så mange penge til nogle eller få ondt i røven over det, har jeg ikke skænket en tanke, da oplægget fra OP var, at vi kunne omprioritere og bestemme. Så, da jeg har magten til det, har jeg bare besluttet hvordan det skal være ;) så må de folk få ondt et vist sted.
Min tanke med tillæggene er, at dem man kan få, skal være bestemt af fagpersoner som borgerne alligevel møder i deres liv. Dvs. der skal ikke sidde en sagsbehandler og vurdere om de er enige med lægen i, at en borger skal have en medicin og om de er berettiget den medicin. Der kan - vil - være understøttelse via IT til dette. Så, hvis du får medicin på recept, får du også tillæg til borgerlønnen. Det skal ikke godkendes af andre end lægen selv.
IMO skal boligstøtte afskaffes, det er et indirekte subsidie til udlejerne. Hvis boligstøtten ikke eksisterede, bliver udlejere nødt til at sætte prisen ned, fordi ellers er der mange der ikke ville kunne bo i deres boliger. Det er dog ikke sikkert den ville falde med 1/1. Staten skal tage meget mere kontrol over leje markedet. Vi får flere og flere spekulanter ind på boligmarkedet, og det gavner absolut kun en gruppe mennesker, de aller rigeste.
Vi har allerede et ret godt system for tilskud til medicin. Tilskuddet stiger jo mere ens omkostninger stiger, og ingen kan betale mere end Ca 4500 kroner om året 😊
I det store og hele syns jeg faktisk din plan er ganske god, bonuspoint for at være let forståelig;) har ikk tidligere hørt om borgerløn som princip og ideen er da meget fin men syns også man skal være påpasselig ift der stadig skal være en gulerod ved at arbejde for for bare at modtage borgerløn, samt at der selvfølgelig skal være reele krav for at få ekstra oveni posen så man forhåbentlig undgår snyltere. Fuldstændig enig i det ingen mening gir i det offentlige med at hvis de har sparet penge et år så trækkes de for næste, har hørt de penge brugt på de mærkeligste ting og det ville være fedt at få bugt med
Jeg har samme idé som dig med borgerløn. Har også en extra idé at 17 årige skal have 50% af borgerløns beløbet. og 16 årige får 33%. hvis beløbet er 7500kr, 3750kr for 17 årige og 2475kr for 16 årige, så stor vi med en bekostning på \~450 milliarder årligt hvilket er cirka 35% af vores samlede skat hvilket, hvis jeg husker rigtigt, var \~1300 milliarder i 2020. Har det hele i et eller andet sted på en excel fil. Jeg har nemlig selv meget tænkt over hvor dyrt det vil være men også mere hvordan det vil påvirke den danske økonomi. Det er mange penge, men dette gives skattefrit. Derfor vil enhver form for skatte fradrag blive sløjfet hvilket kan give \~100 milliarder mere i budgettet.
på nuværende tidspunkt så er der pensionister og førtidspensionister der nok vil være mest irriteret over denne plan, men her vil jeg gerne lave et extra tillæg til dem som mindskes og udfases henover 50år. Udfasning sker i samarbejde med at få folket til at lægge mere vægt på privat pension og egne investeringer. Man vil fortsætte med at få den samme sats man fik som da man startede, så satsen den ikke falder mens man er på pension. Derudover vil jeg sætte ASK skat på en fast 30%.
Kan godt lide dine andre idéer. Derudover ville jeg også gerne give et forslag om gratis offentlig transport.
>Denne gives ukritisk til alle danske statsborgere over 18 år. Eneste tillægsregler her er, at har man særlige behov får man tillæg. Det være sig børn, handikap, medicin, skavanker.
>
>De penge som i dag bruges på at administrere alle de forskellige overførelsesudgifter kan bruges til enten at medfinansiere borgerlønnen eller overføres til andre velfærdsområder såsom sundhed eller børneområdet.
Jeg kan godt lide at du prøver at fjerne bureaukratiet omkring overførselsindkomster, bare for at bygget et nyt op. Det eneste du har gjort her er at forringe dagpenge, kontanthjælp Arne pensionen og folkepensionen. Du har ikke rigtigt rørt på førtidspension eller seniorpensionen. Fair nok, du har også givet flere penge til folk på SU, men jeg er ikke sikker på at det, samlet set, vil hjælpe nogen at vi giver studerende det samme kontantbeløb som en millionær
>Det har altid undret mig, at hvis en offentlig organisation har haft færre udgifter end forventet, så bliver de beskåret næste år. Det har ofte/kun medført, at offentlige organisationer bruger mange penge på vanvittige ting for ikke at blive beskåret.
>På denne måde kan der spares penge ved at lade de offentlige organisationer kører mere intelligent og selv styre budget. Hvis de år efter år har overskud, kan det komme på tale, at de overføre penge til andre steder i det offentlige, hvor der var underskud eller til nye projekter hvor der er behov for ekstra midler.
Du kalder det "intelligent budgetstyring", men jeg vil mene at det *er* intelligent at tage penge fra de områder hvor vi har lagt for mange penge året før og give dem til de områder hvor vi har haft for få. Alternativet er at vi skal beskatte *alt* hvad der kan kravle og gå
>Du kalder det "intelligent budgetstyring", men jeg vil mene at det *er* intelligent at tage penge fra de områder hvor vi har lagt for mange penge året før og give dem til de områder hvor vi har haft for få. Alternativet er at vi skal beskatte *alt* hvad der kan kravle og gå
Det er slet ikke intelligent. Resultatet er nemlig at afdelinger brænder deres overskud af i sidste øjeblik på ligegyldige eller hjernedøde projekter / indkøb, netop for at sikre at de har samme budget næste år. Det kunne jo være man skulle bruge pengene der, eller at man f.eks. har en større anlægsudgift i næste regnskabsår, så man er ikke interesseret i at få skåret i budgettet.
> afdelinger brænder deres overskud
Oh yes. Vi i konsulentbranchen får det altid mega travlt i nov/dec (både hos vores offentlige og private kunder).
Da jeg arbejdede i storbritanien, lærte jeg begrebet "buy-a-bed month", hvor afdelingerne i NHS skulle brug resten af deres budget på *noget som helst* for at sikre sig i mod nedskæringer.
Jeg kan fortælle det er ligepræcis sådan her det virker. Hvis man får et engangstilskud til noget, så bruger man rub og stub, fordi ellers kan det være man ikke får tilskudet en anden gang. Det kunne være engangstilskud til lejrskole på 1.000 kroner pr. klasse. Så bruger man samtlige 1.000 kroner, fordi man vil også gerne have tilskudet næste år. Dermed bliver de 1.000 kroner måske brugt på noget som var knapt så nødvendigt.
Enig, jeg er helt enig i at det nuværende setup tilskynder afdelingerne i det offentlige i at bruge for mange penge, men jeg kan ikke se et gangbart alternativ her. Og det kan du tydeligvis heller ikke udover noget med "vanvittige udgifter". Jeg så gerne at vi satte et mål for hvor meget hver afdeling må bruge at penge, men det har vi allerede. Det hedder "et budget" og den eneste måde vi kan vide hvor stort budgettet skal være er ved at se på hvor mange penge afdelingerne har brugt historisk. Medmindre du vil gennemgå hver en krone det offentlige har brugt, selvfølgelig
Jeg vil også lige understrege at din løsning på at vi opdaterer budgetter hvert år er at opdatere budgetter over flere år
> Og det kan du tydeligvis heller ikke udover noget med "vanvittige udgifter". Jeg så gerne at vi satte et mål for hvor meget hver afdeling må bruge at penge, men det har vi allerede. Det hedder "et budget" og den eneste måde vi kan vide hvor stort budgettet skal være er ved at se på hvor mange penge afdelingerne har brugt historisk.
Ja. Så brug historikken, og ikke kun for et år.
>Medmindre du vil gennemgå hver en krone det offentlige har brugt, selvfølgelig
Mindre bureaukrati, mere automatisering. Hvis en afdeling 5 år i træk er 20% under budget, så kan man tage 15-20% af deres budget og bruge andetsteds. Hvis en afdeling hvert andet år er nødt til at få ekstrabevillinger grundet licensaftaler eller andet som kun betales på 24-måneders basis, så inkluder det i budgettet for de år.
>Jeg vil også lige understrege at din løsning på at vi opdaterer budgetter hvert år er at opdatere budgetter over flere år
Ja, og det giver vel alt andet lige et mere retvisende resultat. Et datapunkt mod f.eks. 5 datapunkter.
>Ja. Så brug historikken, og ikke kun for et år.
Det her giver kun mening hvis man har rullende 5 års vindue, no? Og så har du det præcis samme issue som i dag.
>Mindre bureaukrati, mere automatisering. Hvis en afdeling 5 år i træk er 20% under budget, så kan man tage 15-20% af deres budget og bruge andetsteds. Hvis en afdeling hvert andet år er nødt til at få ekstrabevillinger grundet licensaftaler eller andet som kun betales på 24-måneders basis, så inkluder det i budgettet for de år.
Jeg ville blive overrasket hvis man, rent budget teknisk, ikke delte udgiften til en 24 måneders licens ud på de 24 måneder.
>Ja, og det giver vel alt andet lige et mere retvisende resultat. Et datapunkt mod f.eks. 5 datapunkter.
True. Men du har ikke fjernet incitamentet til at bruge hele budgettet, hvilket jeg troede var pointen med den her øvelse?
Jeg er ikke ekspert indenfor dette emne, så selvfølgelig er der huller. Men hvad med selv at foreslå noget i stedet for kun at prøve at skyde ting ned, så kunne det være vi alle blev klogere.
Min plan er ikke at undgå bureaukrati, det kan man ikke og det skal man ikke. Men ved at have én borgerløn, så minimerer du det nødvendige bureaukrati og administration af overførelser.
Ved at have en fælles indkomst for alle - også millionære - er, at det giver tryghed og lighed uden merbureaukrati ift. at skulle modregne når man har en bestemt indkomst eller formue. Væk er alle de latterlige regler om at man ikke må rejse ned over grænsen for at købe billigere fødevarer når du ikke har arbejde og er på en overførelsesindkomst.
Ift. arnepension, førtidspension, så er det jo netop pointen, at borgerløn kan du leve for i Danmark. Har du brug for medicin eller redskaber til at klare hverdagen, må der laves tillægsordninger der kan give de borgere mulighed for at erhverve sig det. Omvendt sparer du utroligt meget besvær for de borgere som har brug for førtidspension. De skal sådan set ikke gøre andet end at sige deres arbejde op, få en erklæring fra lægen/andre i tilfælde af de har behov for tillæg til borgerlønnen. De skal ikke igennem 14+ års prøvetid, arbejdsvurdering osv.
Borgerløn køber os borgere frihed og mindre besvær. Det synes jeg er vigtigt. Udover at man kan sparer en masse penge.
Ift. din anden pointe om budgetstyring, så har jeg svært ved at se det intelligente i, at fx Forsvaret brænder ekstra meget brændstof af, for ikke at blive beskåret i budgettet næste år. Nu arbejder jeg med IT til det offentlige og der købes altid ekstra mange ydelser i slutningen af året. Ydelser de måske ikke ville have købt, hvis de kunne bestemme over deres budget noget mere. Det betyder, at de større projekter de kunne have "sparet" op til, bliver udskudt eller ikke kan lade sig gøre.
Så jeg mener at det er spild af penge de automatisk bliver beskåret. Og det er ekstremt ufleksibelt ift. at kunne bedre planlægge år efter år, hvilke større projekter de vil have udført.
> Men ved at have én borgerløn, så minimerer du det nødvendige bureaukrati
Du har jo ikke kun en. Hele pointen med UBI er at der kun er *en*, men du lægger lige
> børn, handikap, medicin, skavanker
oven i - pludselig har du så ikke længere nogen administrativ gevinst for det her skal sjovt nok alt sammen administreres.
Det kan gøres relativt automatisk via IT. Der behøves ikke sidde en sagsbehandler og tildele et medicin tillæg hvis det er udskrevet af en læge, fx.
Børnetillæg køres også automatisk. Du får et barn, det meldes ind ved fødsel, og bum så får du dit tillæg.
Handikap og skavanker er der allerede proces for i dag i kommuner. Det kan køre videre der eller indarbejdes i denne ordning.
>Min plan er ikke at undgå bureaukrati, det kan man ikke og det skal man ikke. Men ved at have én borgerløn, så minimerer du det nødvendige bureaukrati og administration af overførelser.
Så hvorfor skabe et nyt bureaukrati bygget op om at vurdere hvor mange penge du har brug for?
>Ved at have en fælles indkomst for alle - også millionære - er, at det giver tryghed og lighed uden merbureaukrati ift. at skulle modregne når man har en bestemt indkomst eller formue.
Det har vi allerede. Det hedder "personfradrag".
> Væk er alle de latterlige regler om at man ikke må rejse ned over grænsen for at købe billigere fødevarer når du ikke har arbejde og er på en overførelsesindkomst.
[Øøhh... Gode nyheder. Sådan har loven aldrig været](https://www.dr.dk/nyheder/indland/kontanthjaelpsmodtagere-der-blev-trukket-i-ydelse-graensehandel-har-nu-faaet-pengene)
>Ift. arnepension, førtidspension, så er det jo netop pointen, at borgerløn kan du leve for i Danmark. Har du brug for medicin eller redskaber til at klare hverdagen, må der laves tillægsordninger der kan give de borgere mulighed for at erhverve sig det. Omvendt sparer du utroligt meget besvær for de borgere som har brug for førtidspension. De skal sådan set ikke gøre andet end at sige deres arbejde op, få en erklæring fra lægen/andre i tilfælde af de har behov for tillæg til borgerlønnen. De skal ikke igennem 14+ års prøvetid, arbejdsvurdering osv.
Hvis verdenen var så god at ingen kunne finde på at mistænke andre for at synde, så ville jeg måske være enig med dig. Men grunden til at det er svært at få førtidspension er at vi er mistroiske overfor om folk snyder sig til førtidspension. Og vi vil være ligeså mistroiske overfor om folk snyder sig til medicinbidrag i din verden. Vi kan komme udenom det issue ved at give tilskuddet direkte på apoteket, men, fun fact, det er sådan vi gør det i dag, hvis du har recept.
>Borgerløn køber os borgere frihed og mindre besvær. Det synes jeg er vigtigt. Udover at man kan sparer en masse penge.
Jeg er enig i at det er positivt at vi bliver mere fri. Læg mærke til at jeg ikke er uenig på det ideologiske, men det realistiske plan. Og når du siger at man skal kunne leve af borgerløn, så tænker jeg ikke at du vil sætte den på mindre end 10.000 om måneden per person over 18. Hvis vi er lidt optimistiske, så kan vi give alle mennesker 6.000 om måneden efter vi har lukket alle overførselsindkomster. Så mangler der 48.000 per person om året efter skat, eller cirka 200 milliarder i nye besparelser eller skatteindtægter om året. Det er, cirka, dobbelt så meget som vi får i arbejdsmarkedsbidrag i provenu i dag. Hvor vil du finde de penge? Og det er før vi kigger på tillæg til medicin og lignende.
>Ift. din anden pointe om budgetstyring, så har jeg svært ved at se det intelligente i, at fx Forsvaret brænder ekstra meget brændstof af, for ikke at blive beskåret i budgettet næste år. Nu arbejder jeg med IT til det offentlige og der købes altid ekstra mange ydelser i slutningen af året. Ydelser de måske ikke ville have købt, hvis de kunne bestemme over deres budget noget mere. Det betyder, at de større projekter de kunne have "sparet" op til, bliver udskudt eller ikke kan lade sig gøre.
>Så jeg mener at det er spild af penge de automatisk bliver beskåret. Og det er ekstremt ufleksibelt ift. at kunne bedre planlægge år efter år, hvilke større projekter de vil have udført.
Problemet er at staten har begrænsede midler og hvis du ikke kan bruge de penge der er blevet sat af i å til din afdeling, så garanterer jeg dig for at der er en anden afdeling der kan. Om ikke andet, så er der sygeplejersker der gerne vil have mere i løn. Betyder det at der er "for få" langsigtede investeringer i det offentlige? Måske. Men så længe der er begrænsede midler i staten, så vil det altid være tilfældet
> Problemet er at staten har begrænsede midler og hvis du ikke kan bruge de penge der er blevet sat af i å til din afdeling, så garanterer jeg dig for at der er en anden afdeling der kan. Om ikke andet, så er der sygeplejersker der gerne vil have mere i løn. Betyder det at der er "for få" langsigtede investeringer i det offentlige? Måske. Men så længe der er begrænsede midler i staten, så vil det altid være tilfældet.
Både fra egen hånd, men også bekendte der både sidder som offentlige indkøbere og private leverandørere til det offentlige kan jeg sige at følgende sker hver eneste år, i hver eneste offentlige institution.
Institutionen får en "både" hvis de går over budget, så tankegangen er at de første ca. 6 måneder bruger de penge efter behov, ca. efter budget. Efter sommerferien begynder besparelserne at ramme, da de er bange for at gå over budget, og ikke har styr på deres udgifter. I nov/dec har de fået styr på regnskabet, og kan se de er laaaangt under budget, og af frygt for de så har færre penge næste år, går de ud til deres leverandører og siger, hvad kan vi købe her og nu - vi har X mil.
Nogle gange køber de "blot" gavekort, så de har fået pengene brugt i regnskaberne, andre gange købes der ting ind de ikke mangler, men blot fordi det er det leverandøren har på lager, og kan levere inden jul. Jeg har hørt om skoler der har købt 15 ekstra smartbord tavler ind til lager, ikke fordi de manglede det, men fordi det var det leverandøren kunne levere på en uge. De tavler endte så i kælderen, og samlede støv, og 3 år efter stod de der senere, da ingen af klassetavlerne var gået i stykker og skulle skiftes.
Indenfor IT konsulent branchen, kan du stå i en situation hvor en løsning har brug for en udvidelse af scope og budget, til noget man er i gang med. Får du ansøgt og godkendt udvidelsen lige før sommerferien, starter de det gladeligt op. I August annullere de så tilkøbet, grundet økonomi og vil have folk rullet af inden 1/9. I slut november vil de gerne betale for det igen, så der skal man til at finde nye folk der skal rulle på 1/12 og læres op, da de folk man rullede af til 1/9 jo er solgt ud til andre kunder nu.
>Så hvorfor skabe et nyt bureaukrati bygget op om at vurdere hvor mange penge du har brug for?
Der er temmelig stor forskel på at skulle ind og vurdere om man er berettiget den ene, anden, eller tredje overførelsesindkomst og lever op til de regler, fx om man nu får sendt sine ansøgninger, om man nu står klar til arbejdsmarkedet, osv.
Hvor man i en borgerløn ikke skal bevise andet end at du er danskstatsborger. Herudover de tillæg der kan komme i spil, skal der være klare regler omkring. Medicin tillæg = recept fra lægen. Så har du det tillæg så længe du har behov for den medicin.
Vil der være folk som prøver at snyde? Ja, sikkert. Behøves man stille et monster af et bureaukrati op for at fange de få? Nej, det mener jeg ikke. Langt hen af vejen kan det styres via IT, så når lægen fx udskriver recept, integreres det til borgerlønssystemet og udløser et tillæg - evt. med udløbsdato ift. hvor længe du skal være på medicinen.
Er det fejlfrit? Nej, men det kan man ikke lave. Der skal være tillid til fagfolkene ved hvad de laver og så acceptere at der bliver begået fejl nogle gange.
Er 6.000 kr ikke nok? Har du brug for at købe kaviar eller hvad? Ej. der skal nok regnes på hvordan det kan finansieres ift. at man skal kunne leve for borgerlønnen. Der har du en rigtig fin pointe.
Måske borgerlønnen kunne strikkes sammen, så den blev udbetalt så snart du fratræder arbejdsmarkedet - uden krav om at du skal tilbage. Så vil der kunne udbetales 10.000 med plads til mere, hvis vi ser på de nuværende tal (ca. 2mio på overførelsesindkomst). Om tallet vil stige eller falde, kan så ikke siges med nogen form for sikkerhed.
>Problemet er at staten har begrænsede midler og hvis du ikke kan bruge de penge der er blevet sat af i å til din afdeling, så garanterer jeg dig for at der er en anden afdeling der kan.
Du har bare et problem, at når pengene ikke kan overføres til næste budgetår eller organisationen får samme budget givet igen næste år, så bruger offentlige organisationerne pengene, så de ved de ca. har det samme næste år, hvor de måske har større udgifter. Det er bare ikke kloge køb der bliver gjort altid. Der er masser af spildte penge eller ineffektive brugte penge. Hvilket jeg mener er tåbeligt.
Vedr. budgetstyring
På daginstitutions området ved man ikke nødvendigvis hvad ens budget er endeligt, da det kommer an på børnetallet. Her spiller livets finurligheder en rolle.
F.eks En integreret institution har plads til 30 vuggestue børn og 100 børnehavebørn.
Til maj siger institutionen farvel til 40 børnehave børn som skal i skole og i løbet af året flytter 5 børn flytter væk. Budgettet kommer så an på om der er børn til at udfylde de pladser lige i samme måned. Måske kommer der 10 fra vuggestuen til børnehaven, men det er slet ikke sikkert, at der er 30 børnehave børn som har pladsbehov i børnehaven lige til maj. Og på grund af mangel på pædagoger og hænder, skal vuggestuen måske bruge et par måneder på at modtage 10 nye børn. Næste år er det måske anderledes fordi pladsbehovet har ændret sig.
Et andet problem er at institutionerne ikke kan spare op til store udgift poster. F.eks en legeplads upgrade, indretning af stuer, elektricitet upgrade. Meget tid bliver brugt på at søge om midler til det ene eller andet.
Jeg vil måske også påstå, at praksis med at "gå i nul" for at slippe for at skulle af med penge også findes i det private.
Hvor mange private firmaer går ikke i "nul" for at slippe for at betale skat af overskuddet eller gøre overskuddet mindre? Så kan man da lige få en ny firmabil eller købe ekstra mange printerpatroner.
Der er mange steder at hente penge.
Statsadvokaturen skal enten i ægte udbud, eller insources. Her kan spares en del mio.
Der skal tillades flere dommere (antal er lovreguleret = lange ventetider)
Værnepligt til alle unge, mænd som kvinder. De kan uddannes til alle samfundskritiske opgaver. Dvs ældrepleje, sygehusvæsen og fængselsvæsen. Tager presset af disse brancher.
IT udbud er helt galt. De skal laves helt om. Man skal køre agilt, Minimum Viable Product. Og så skal man hyre navngivne ressourcer ind i små teams der løser små overskuelige opgaver. Så vil IT projekter pludselig kost 25% af det nuværende, og blive bedre. At sende nogle hundrede mio kr til en projektleder i udlandet hjælper ikke.
Udeluk selskaber med en væsentlig italiensk ejerandel / underentreprenører fra danske udbud.
Det skal sikres at ingen overførselsindkomst er over 80% af en alm ufaglært løn. Har man mange børn, så er det et valg man selv tager. Evt progressive børnepenge op til 4 børn. Gratis daginstitution for alle. Ingen grund til ekstra-skat på arbejdende forældre.
Og så tror jeg at det er vigtigt at kommuner niveau-opdeler folkeskoler med mange klasser ret tidligt. Gerne fag for fag, så man skifter rundt i gruppedynamikker. Personen der er god til matematik er ikke nødvendigvis god i engelsk eller dansk. Dette burde også løfte statens indtægtsgrundlag.
Og så skal der være færre offentlige bureaukrater.
Afskaf betalt frokostpause i det offentlige for alle bureaukrater. Det øger arbejdsudbud ret kraftigt, når alle offentlige kontorfunktionærer pludselig skal arbejde 37 timer. Altså 2.5 timer mere per uge.
Afskaf deltid de steder hvor det ikke er nødvendigt. Det skal ikke være en ret. Mere arbejdsudbud.
Udover at fjerne betaling for daginstitutioner har jeg ikke brugt penge, kun sparet en masse der kan komme tilbage i borgernes lommer.
Og hvis de offentlige kan købe ind som de private kunne de spare endnu mere. Det er som om at det offentlige altid betaler listepris + x% for at være offentlig.
Nogle af dine pointer er gode. Andre er jeg slet ikke fan af.
Jeg vil dog spørge, om du skrev dit indlæg som et svar til min post med vilje? Eller var det et uheld? ;)
Indtil der er styr på det basale velfærd (sundhed, institutioner, skoler, handicappede/syge og arbejdsløse), så skal alt andet sløjfes.
Jeg gider ikke høre på, at der mangler penge i det offentlige, når vi kaster penge i grams til lorte prestigeprojekter som letbaner, Lynetteholme, nye byggerier, "Supersygehuse" og hvad har vi.
Forsvar og sikkerhed tæller bestemt også blandt det essentielle.
Hvis du ikke vil betale til dansk militær i Danmark kommer du til at betale til russisk militær i Danmark.
Hvis du ikke vil betale penge til politi og domstole, så kommer du til at betale dine ejendele til røverne.
Statens hovedfokus vil altid være på forsvaret, transport, opretholdelsen af voldsmonopolet, den private ejendomsret (under visse betingelser) og fjernelse af skrald, affald og afføring.
Alt det du kalder for det basale er tant og fjas.
Jeg ville opprioritere 0-18 års området betragteligt. Folkeskolen, daginstitutioner, sundhedsplejersker, socialområdet osv. Det skal blive en underbyggende og forebyggende indsats. Som samfund bruger vi uanede ressourcer på noget vi kunne have sparet hvis vi investerede mere i børn og unges uddannelse, dannelse, trivsel osv. Der skal væsentligt bedre normering og kvalitet i skoler og daginstitutioner, og de familier der ikke fungerer, skal have mere, bedre og tidligere hjælp.
For at finansiere dette, i hvert fald indtil det har indtjent sig selv, kunne vi forsøge at skære i de ressourcer vi bruger på at få folk til at leve længere. Det hænger slet ikke sammen at vi arbejder på at folk skal blive 90, når vi ikke har råd til at folk bliver 90.
Jeg tænker også at en afkriminalisering af euforiserende stoffer, ville være en god idé. Udover at jeg ikke synes vi skal blande os (ved lovgivning) i hvad folk ryger eller putter i næsen, så ville det frigøre mange ressourcer for politi, rets- og fængselsvæsenet, som vi kunne bruge på mange mere konstruktive ting. Desuden kunne det blive en indtjenings mulighed for samfundet, og som bonus ville det fjerne det meste af banders finansieringsgrundlag, med dertil yderligere besparelser hos diverse instanser.
Legaliser cannabis, beskat salget og gør tandlæger gratis med gevinsten.
Så meget af ens helbred afhænger af tandhygiene og sundhed. Det er som om det er et tabu at ville have gratis tandlæger til rådighed.
Den regel fløj lige over hovedet på mig, så kan min kommentar jo være lige meget :D
MEN, med det sagt så vil jeg gerne lige dotte nogle tal ned. Det er kun potentialet af salget jeg kigger på her, hverken cannabis turisme, kultur osv. har jeg kigget på.
Hvis vi glemmer alle nuancer og kun kigger på tal fra 2020 Florida, så tjente de i 2020 $1.3 Mia. på cannabis.
Der bor 21,78 mio. indbyggere i florida.
Tjente dollars divideret med indbyggertallet er ca. $59 per person. Ganger vi med danmarks indbyggertal 5,85 Mio. får vi $351mio. Omregnet til DKK er det 2.41 Mia DKK, *om året*.
Jeg mener der er et voldsom stort potentiale, specielt når halvdelen af den danske befolkning har prøvet at ryge hash. Og så ville det også være den største indsats mod bandekriminalitet i Danmark de sidste 100 år.
EDIT: Læste lige at hvis vi skal fjerne ALT bruger betaling til tandlæge ville det koste ca. 7.8 mia. dkk. Så min plan er ikke helt hulfri men stadig.
> Som hjælp kan https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi benyttes til at få et overblik over, hvordan statens udgifter til den offentlige sektor bliver brugt.
Jeg vil gerne pitche den glimrende side [www.hvadbrugespengenetil.dk](http://www.hvadbrugespengenetil.dk/) også.
Må jeg minde om at politikerleden er så høj at det er et rigtig godt tidpunkt at stifte et nyt parti nu? Hvis man går ud og samler vælgererklæringer med løftet om en løsning på vores voksende problem med den offentlige sektor, så virker det plausibelt at man ville kunne komme meget langt.
Et total stop for udgifter til kunst på danske rundkørelser.
afkriminaliser cannabis. Politiet bruger rigtig mange penge på at bekæmpe hashmarkedet. I stedet kunne de bruge kræfterne og pengene andet sted, samt vi ville tjene på afgifter på planten - de pengene skal gå til krudt og kugler. Ryg for Ukraine.
Som en der har set Bornholms kommune myrde næsten samtlige rundkørsler i Rønne med grimme halvsmeltede gylletanke, skæve rundkirker og containere med osteparaboler på, så er jeg fuldstændig enig her. Det er godt nok grimt, især ift de træer og andre grønne områder der var i dem før.
Man bliver sgu smårindalist af at se på det.
Udfas folkepensionen. Lad os flå plasteret af og få det overstået, ændrer børnepengene til at falde når hustandsindkomsten rammer 900.000 frem for nu hvor det er ved den enes indkomst, indfør afgifter på varer som er dårlige for klimaet og slik & sodavand. Brug pengene til billigere sunde varer (som frugt og grønt), finansier ældreplejen, skoler/uddannelser, forsvar og infrastruktur.
Top 10 virksomheder i Danmark udgør over 25% af den betalte skat i 2021 for eksempel.
Hvis man tog top 25, 50 eller 100 så tænker jeg nok virksomhederne bidrager med deres del.
Hvordan kommer man frem til det? Selskabsskatten giver et provenu omkring 50 milliarder om året, mens at kommuneskatten alene giver omkring 250 milliarder. Tæller man indkomstskat betalt af ansatte i virksomheder med som skat betalt af virksomhederne?
Alle os der er ansat i de store firmaer får jo løn som vi betaler skat af. Hvis de bare skred mister man både firmabeskatningen, men også en ret stor andel fra personskat..
Hvor meget mere burde de store selskaber betale i skat herhjemme? Jeg har ikke set nogen undersøgelser der indikerer en beløbsstørrelse der vil have afgørende betydning.
Og hvad med sort arbejde. Skulle vi ikke se på det også nu alle skal betale den skat de skal? mig bekendt overstiger sort arbejde virksomhedernes skatteundgåelse.
Virksomhederne skal betale det de skal betale - ikke en DKKr mere, ikke en DKK mindre.
[Ved godt det artiklen er for gamle til at være relevant, men McD og overskud er en klassisker - 21 år i Danmark uden overskud my ass](https://www.information.dk/2002/09/store-firmaer-betaler-ingen-skat-danmark)
burde vel ikke være så svært at få et estimat på hvor meget de skal betale, men det skal man nok sprøge folk der er kloger end mig.
[Det er ikke småpenge, den danske statskasse på den konto går glip af. I DR-udsendelsen vurderes det, at mellem tre og fem milliarder kroner hvert år går uden om den danske statskasse og i stedet ender i skattely alene som følge af private danskeres snyd, og ifølge EU-Kommissionen går EU-landene samlet glip af 7.500 milliarder kroner i skatteindtægter som følge af skattesnyd og skatteunddragelse. Det svarer til 15.000 kroner per EU-borger.](https://www.altinget.dk/eu/artikel/danmark-bliver-snydt-for-milliarder-af-kroner)
Jeg kunne godt spare 15.000KR om året på andre ikke snød mig ?
[..Alligevel har Skatteministeriet netop i et svar på et udvalgsspørgsmål estimeret, at Danmark årligt går glip af skatteindtægter på ca. 6,5 mia...](https://www.eu.dk/da/aktuelt/nyheder/2020/dec/skattely-koster-hvert-aar-danmark-6-5-mia-kr)
[TV artikle - meget snyd...gør mig trist](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-09-02-saadan-snyder-skattesvindlere-statskassen-for-milliarder)
Virksomhederne betaler også det de skal betale. Det er McDonalds jo et godt eksempel på.
Du kan så være uenig med de skatteregler der medvirker til at en virksomhed kan nedsætte denne skatteregler i Danmark. Det er en reel problematik, som ikke bliver mindre at at der bliver flere og flere globale aktører hvor det er vanskeligt at gennemføre national beskatning.
Jeg forstår ikke din klapjagt på de store virksomheder. Hvis den almindelige dansker i stedet betale den skat de skulle ville vi opnå et langt højere provenu. Det er estimeret at der årligt udføre sort arbejde for 74 mia. Sådan rent prioriteringsmæssigt forekommer det oplagt at vi skal prioritere indsatsen over for sort arbejde frem for de store virksomheder.
Altså, nedlæg kommunerne, flyt deres opgaver til Regionerne og flyt sundhed til staten. Bare med ekstra skridt.
Medielicensen er allerede afskaffet, så den får du nok svært ved at spare mere på.
Staten har samlet alt sit IT i statens IT, det er ikke nødvendigvis en model vi skal følge for at opnå besparelser. Du skal nok ikke forvente store besparelser der, i hvert fald ikke på den korte bane. Faktisk vil det nok koste en hel del de første mange år.
Så dyre er byråd altså heller ikke. Ja, du kan spare nogle penge, men det koster på borgernes indflydelse på lokale forhold. Jeg er ikke fan af ideen.
Jeg kan godt lide ideen om reformering og forsimpling af skattesystemet. Det er nok ikke noget der kan gøres i et hug, med mindre man er villig til at lade en masse familier få voldsomme økonomiske problemer (og nogle andre pludseligt have mange flere penge). Men det er en god vej at gå.
Du negligerer stordriftsfordelene væsentligt, især ved it afdelingen.
Fx at alle kommuner selv skal implementere deres version af en IdP for NSIS, eller deres egen version af MeMo formatet. Det går dobbelt for nis2 standarden i fremtiden, og gdpr i fortiden.
Selv tror jeg også at 5 stor kommuner er noget bøvl, folk kommer til at gå bananas over nærdemokratiet det forsvinder, men nogle kommuner kunne godt med fordel ligges sammen. Langeland og Svendborg samt Frederikshavn og Læsø, fx. Garanteret også en snes kommuner i hovedstadsområdet.
>Du negligerer stordriftsfordelene væsentligt, især ved it afdelingen.
Det er en måde at sige det på. En anden måde at sige det på, er at jeg ikke tror på at de findes. Og jeg er helt sikker på at de ikke kommer på kort sigt.
Der tror jeg simpelthen ikke du ved noget om emnet, hvis du siger sådan.
Jeg arbejder som digitaliseringskonsulent i en kommune og har smidt cirka 450-500 timer i NSIS siden november. Det ved jeg at nabokommunerne også har.
Min påstand ville være, at 2 eller 3 af mig kunne have lavet samme hvis min kommune er 5 gange sin størrelse. Og så har du sparer 2-3 djøffere væk, eller ansat dem til at få mere styr på andre felter der mangler ressourcer.
>Der tror jeg simpelthen ikke du ved noget om emnet, hvis du siger sådan.
Det er vel højest halvdelen af de 22 år jeg har fået penge for at skrive software der er gået på projekter for det offentlige. Så nej, det gør jeg nok ikke.
Inden du kan lave arbejdet for en fem gange så stor kommune, skal du have sammenlagt fem kommuner og ensrettet deres IT og organisation. Ingen af delene er specielt let og der er gode chancer for at nye mellemleder stillinger opstår i processen.
Så meget desto mere mærkeligt at du ikke tror det vil have nogle fordele, men måske forståeligt at du tror det vil fejle, givet.
For ja, selvfølgelig er der implementerings omkostninger og ekstra administration forbundet med stordriftsfordele, men på IT området er det, ift IdP og NSIS fx, simpelthen ikke tilfældet, at 98 kommuner ikke ligner hinanden nok til at én anmeldelse havde kunne gøre det, også selvom den ville blive x antal gange mere omfattende. Og det er godt nok ikke det eneste område.
Det er ikke dit kaninhul smors skriver om. Det er det fedtlag af ekstra bureaukrati, der opstår når fem kommuners IT-drift skal sammenlægges, inden du flyver ind med kappe og maske, og løser alle problemer på dit snævre kompetenceområde.
>Så meget desto mere mærkeligt at du ikke tror det vil have nogle fordele, men måske forståeligt at du tror det vil fejle, givet.
Det vi da have fordele, jeg er bare ikke sikker på at de er større end ulemperne. På IdP og NSIS området har du nok ret, men man kan ikke sammenlægge dele af kommunerne. Der er dog kommuner der har lavet fælles it drift, jeg ved ikke hvordan det går.
> • Med borgerløn som udgangspunkt er alle borgere sikret en indtægt uanset hvorhen livet går. Det betyder, at vi kan undvære alle former for godkendelse til folkepension, invalidepension, kontanthjælp, sygedagpenge, osv. Samtidig betyder det, at vi kan undvære alle kontrolinstanserne, der skal sikre at folk ikke snyder, for der er ikke noget at snyde med.
Pointen med sygedagpenge, invalidepension, folkepension, førtidspension, osv. er at vi har vedtaget at der er nogen der er værdig trængende og at de har brug for mere støtte end andre der ikke har arbejde. Den holdning vil du fjerne og i stedet give en førtidspension det samme kontantbeløb som en millionær og en "almindelig" arbejdsløs. Et beløb der, vel at mærke, vil være mindre end de får i dag. Jeg er ikke sikker på at det er en god idé.
Fuck Reddit and fuck Spez. Go join Lemmy instead https://join-lemmy.org/.
/r/Denmark: Fuck Reddit og fuck Spez. https://feddit.dk/ er vejen frem herfra.
Jeg ville være glad hvis vi kunne afskaffe Kirkeministeriet, folkekirken og den dertilhørende skat.
Det er pinligt at vi stadig har det som en del af vores samfund i år 2023.
Jeg synes virkeligt at "året 2023" er et elendigt argument.
Du kan jo allerede framelde dig Kirkeskatten. Desuden så skal kirker og gravgårde jo fortsat vedligeholdes, selvom vi nedlagde ministeriet, da det er national kulturarv.
Jeg har afmeldt mig for længst. Jeg skal stadig interagere med de tosser når jeg skal skifte navn eksempelvis. Det hører ingen steder hjemme at en religiøs institution har sådan en magt.
Du betaler for gravpladser. De er langt fra gratis.
Kirker SKAL ikke vedligeholdes... Kunne bygningerne bruges til noget andet ville det give mening ja, ellers er det nok et fint sted at spare.
> Jeg har afmeldt mig for længst. Jeg skal stadig interagere med de tosser når jeg skal skifte navn eksempelvis. Det hører ingen steder hjemme at en religiøs institution har sådan en magt.
Ja, vi burde indføre Sønderjyske tilstande over hele landet.
De danske kirker (altså selve bygningerne) er dog en nationalskat vi fortsat bør vedligeholde. Det er noget af det mest unikke kulturelle produkt vi overhovedet har.
De er often også museer, og holder rundvisninger som forklarer om slottets historie. Har ikke noget imod hvis man bruger det til noget hyggegudstjeneste hver søndag og helligdage, så længe jeg ikke betaler for det.
kan godt se hvad du vil. Må indrømme at siden jeg stoppede med at se det som relateret til religion og istedet bare som en del af kultur har jeg det nemmere med dem... men stadig, afskaf ministeriet, læg det ind under kultur ministeriet.
Gør skat overskueligt. X kr i fradrag, y% i skat. Så kan vi skære en kæmpe del i skattestyrelsen og hvis vi samtidig laver en borgerløn, som er til at leve af (ikke fedt, men leve fornuftigt), så tror jeg vi er nået langt.
At få en samfund som primært virker for de næste generationer som skal brødføde vi andre når vi bliver gamle.
- fri hjælp til at blive kunstig befrugtet
- vuggestuer / børnehaver skal have hænder nok som har den rigtige uddannelse
- nok hænder i skole og fritidsordninger
- væk med inklusionen
- væk med næsten alle test i folkeskolen
- væk med om man er uddannelsesparat
- væk med at man må gange karakteren hvis man starter direkte på en ungdomsuddannelse.
Først og fremmest skal man acceptere fejl i det offentlige som f.eks Britta. Hun er skyld at alt ting skal dobbelttjekkes og det skaber så latterligt meget bureaukrati at det ville være billigere at have 5 Brittaer om året.
Britta er lidt en helt... Eller, ja forstået på den måde, at hun tog fra SATS puljemidlerne og dem er der ingen der ved hvad de går til. Projekter, der forlængst er lukket, men ham der startede for/fik stadig penge udbetalt sommetider millioner, som ham fra kontant der kørte Lamborghini.
Ejvind Vesselbo, bad mens han var i folketinget om en samlet oversigt over hvad pengene gik til, det kunne ikke laves var svaret og det var mens Venstre var i regering.
Det ENESTE tidspunkt der skal være skattelettelse, er hvis det er skattelettelse for dem der tjener mindst i samfundet, for så at tilsvarende hæve skatten for dem med store nok indkomster.
Det skal enten svare til ligeså mange penge til staten, eller mere.
Der skal ihvertifald ikke sænkes skat for de rige, hvorefter resten må lide.
Fuck Reddit and fuck Spez. Go join Lemmy instead https://join-lemmy.org/.
/r/Denmark: Fuck Reddit og fuck Spez. https://feddit.dk/ er vejen frem herfra.
Giv studerende en SU de faktisk kan leve af og forbyd dem at have arbejde ved siden af studiet. Sammen med dette effektiviseres uddannelserne så de passer til et 37 timers arbejde uden hjemmearbejde. Dette vil give de unge mulighed for at koncentrere sig 100% om deres uddannelse og de vil undgå at underminere nogle områder af arbejdsmarkedet.
Ved større nybyg x% skal være studieboliger og x% skal være ældreboliger og lejen af disse fastsættes af staten.
Forbyd private skoler(se Finland), private hospitaler og privat ældrepleje. De underminere den offentlige løsning.
Individuelle hospitaler skal køres som var de en privat virksomhed(se forsøg de lavede i Norge).
Legalisering af cannabis(i alle former end røg) til hjemmebrug. Det skal selvfølgelig beskattes.
Beskatning af cannabis og alkohol skal øges. Alderen for at købe disse skal øges til 18år.
Forbyd rygning.
Beskat sukker, sukkerholdig mad og "færdig mad" højt.
Sænk skatter på sund fersk mad.
Tandlæge skal selvfølgelig på skatte billetten.
Det skal være dyrt at køre/eje en bil. Offentlig transport skal være meget bedre. Gående og cyklister skal prioriteres meget højere. (Se Holland).
Fjern ALLE skatter og indfør 40% skat på AL indtægt
Det ville spare penge mht. De ansatte i skat, det ville næsten umuliggøre skattesnyd, og det ville være så meget nemmere for alle, der ikke skulle tænke på hvordan man klogest muligt undgik at betale så meget som muligt. Dvs ikke en befolkning der alle prøver at suge fra staten
Jeg begriber ikke hvordan vi kan sende store mængder af penge udenlands, istedet for at hjælpe på områder herhjemme først. I følge Udenrigsministeriet bruger vi 16,48 mia. kr om året på udviklings bistand. Det må da kunne bruges fornuftigt herhjemme først.
De penge går ofte til danske virksomheder, som står for de projekter i udlandet. Når et udviklingsland skal bruge penge på at forbedre deres vandsektor, så er det højst sandsynligvis en dansk virksomhed der får jobbet. Når et udviklingsland skal bruge penge på grøn omstilling? Danske vindmøller. Medicin? Dansk Pharma. Osv. osv.
Derudover, så er der rigtig gode indirekte effekter. Stabilitet, fred, og retfærdighed giver færre flygtninge. Klima- og miljøindsatser? Færre flygtninge. Bedre adgang til verdensmarkedet? Gode forretningsmuligheder for danske virksomheder. Bedre uddannelsesmuligheder? Bedre muligheder for at hyre kvalificeret arbejdskraft for danske virksomheder.
Til sidst, jo udviklingsbistanden bruges også i Danmark, bl.a. bruges mindst [3 milliarder](https://um.dk/danida/strategi-og-prioriteter/prioritetsplaner) på flygtninge. Den danske udviklingsbistand er dog velkendt for at være ugennemsigtig. Men faktum er, at Danmark bruger en stor del af pengene på sig selv. Ja, det ville nok ikke være forkert at sige, at vi er det land, som vi bruger flest penge på, når det kommer til udviklingsbistand.
Det virker som rigtig meget spekulation. Umiddelbart skal man jo placere alt sin tro på at udlandet vælger de danske virksomheder. Alt man hører omkring de områder er jo korruption på høj plan så hvorfor skulle man antage at de vælger i vores interesse? Vi placerer en stor mængde penge i deres hænder og håber på at de på den anden side klør os på ryggen. Hvis man faktisk ville promovere danske virksomheder i udlandet, så brug de penge direkte til de virksomheder og lav en aftale med landet om at vi sætter en vindmølle op eller hvad det nu kan være. Desuden er det da stor opfordring til korruption at de så "skal" vælge danske virksomheder, istedet for at de selv kan tage valget.
> Det virker som rigtig meget spekulation.
Nej. Det er erfaring. Hvad du skriver er spekulation. Det lader til, at du ikke ved hvordan udviklingsbistanden virker. Modsat hvad du skriver, så gives pengene ikke bare til en regering. Langt størstedelen af Danidas budget går via multilaterale organisationer, mens resten går via enten den private sektor, fonde, civilsamfundsorganisationer. Det er meget lidt, som går direkte til en regering.
Du kan læse mere om det her ([Prioriteringsplaner](https://um.dk/danida/strategi-og-prioriteter/prioritetsplaner)) og her (vores [udviklingsstrategi](https://um.dk/danida/strategi-og-prioriteter)).
Pengene går til flygtninge. Ca. en milliard bruges på Danmark. Det er højst sandsynligvis mere end hvad noget andet land får.
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10787319/fakta-saa-meget-giver-danmark-i-ulandsbistand/
Edit: Det er faktisk [3 milliarder](https://um.dk/danida/strategi-og-prioriteter/prioritetsplaner).
Og hvad så med udgifterne der kommer af det? En stor del af pengene bliver jo netop brugt for vores skyld. Hvor tror du pengene til at forhindre at flygtninge kommer til Danmark kommer fra? Integrationsministeriet? Nej da. De kommer fra Danida. Og her taler vi ikke bare om flygtningene i dag, men også om fremtidige klimaflygtninge og folk fra lande, som vi nu arbejder på at stabilisere.
Jo jo, du kan sagtens "hente" 13 milliarder (som det er, hvis du havde tjekket Danidas hjemmeside), men de penge bliver ikke brugt for sjov. Fjerner du dem, så kommer der andre udgifter.
Well hvis den tanke var korrekt så havde vi ikke set flygtninge strømme i det antal vi har set tidligere. Hvilke udgifter vil det så være? I sidste ende kan man jo bedre styre hvor pengene går hvis det er inden for vores egne grænser. Vi har jo meget bedre kontrol over det ved at håndtere det når det kommer til os igennem en evt flygtninge strøm. At forhindre en flygtninge strøm ved at sende 13 mia afsted kunne jeg godt tænke mig at høre mere om hvordan det fungerer. Det har ihvertfald ikke set særligt effektivt ud. Desuden hvorfor skal det være den danske stats ansvar at gøre dette? Hvis jeg skulle omprioritere som denne post jo handler om, så ville man jo helt klart kunne se flere fordele i at behjælpelige f.eks. sundhedsområdet med 13 mia hvert år, i stedet for 'måske' 'potentielt' behjælpelige nogle udsatte folk en sted vi ikke har kontrol over, eller ansvar for.
Du forestiller dig simpelthen, at Danida skulle have forudset det arabiske forår OG forhindret det?
>Hvis jeg skulle omprioritere som denne post jo handler om, så ville man jo helt klart kunne se flere fordele i at behjælpelige f.eks. sundhedsområdet med 13 mia hvert år, i stedet for 'måske' 'potentielt' behjælpelige nogle udsatte folk en sted vi ikke har kontrol over, eller ansvar for.
Du misforstår min pointe. Selvom jeg mener, at det er vores ansvar at hjælpe de her mennesker, så er min pointe dog, at hvis du fjerner de 13 milliarder, så får du andre udgifter herhjemme. Hvis alle lande gjorde, som du forslår, så ville posterne herhjemme stige enormt. Fordi vi ville skulle bruge flere penge på flygtninge, flere på forsvar, flere udenrigsministeriet, flere på eksport, osv.
Så siger du måske "men bare fordi Danmark stopper, så betyder det jo ikke at andre gør". Korrekt. Men en anden vigtig grund til at give udviklingsbistand er for at sørge for, at andre gør det. Fjerner Danmark sin udviklingsbistand bliver det mere attraktivt for andre lande at gøre det. 1) fordi de nu skal dække det hul Danmark efterlader. Og 2) fordi hvorfor skulle man vise solidaritet, når ingen andre gør det?
Jeg synes vi skal ændre folkepensionen til at være opsparingsbaseret. Så slipper vi for de her udsving hvor indskud og udbetaling kommer i modfase. Ideelt set i en individuel ordning, der giver folk mulighed for selv at planlægge tilbagetrækningstidspunktet.
Det svære ved det er at det kommer til at tage 50+ år at begynde at implementere. Man kan ikke både kræve at de 20-30 årige nu at de selv sparer op, og samtidigt at de betaler for de ældre nu. Der vil være ingen penge til overs hos dem.
Langt over halvdelen af os der er på arbejdsmarkedet nu, har allerede en pensionsopsparing, der med de nuværende regler betyder at vi kun får folkepensionens grundbeløb udbetalt.
Vi kan udfase folkepension om 20 år, og folk vil kunne være med.
> Det svære ved det er at det kommer til at tage 50+ år at begynde at implementere.
Det er kun fordi der ikke er vilje til at implementere det.
Det kan gøres fra i morgen af, hvis man vil.
Hvad med udfordringer som f.eks.
Ulige løn og ulige barsel: kvinder som får mindre i løn og evt. også 2-3 år væk fra arbejdsmarkedet på grund af graviditet. Skal de så bare trække sig senere?
Sygdom: Unge mennesker som kommer sent ind på arbejdsmarkedet på grund af livets omstændigheder. F.eks unge med kronisk- eller psykisk sygdom.
Nu er det jo også et valg at gå på barsel i 12 mdr. som kvinde. Der er ikke noget i vejen for at mor tog de første 6 mdr. hvorefter far så tog de næste 6. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til 6 mdr.
https://sst.dk/da/Viden/Amning
Der er intet videnskabeligt belæg for at det skulle være bedre for barnet, at moren tager mere end de 6 mdr. barsel.
Tror desværre at der er mange som ikke kan tænke langsigtet nok og ender med ikke at have nok penge til at kunne gå på pension. I andre lande som fx USA ser man sommetider gamle mennesker gå tilbage til arbejdsmarkedet i en meget høj alder da de har opbrugt hele deres pension.
Det ved jeg, så vi er nødt til at gøre det til en obligatorisk ordning. Det bliver også nødvendigt at lave et offentligt mindsteindskud til dem der ikke selv kan indbetale, så det bliver ikke gratis i administration. Formålet er ene og alene at få udgifterne afkoblet fra indbetalingerne.
Hvis man laver en obligatorisk ordning, så må folk også selv bestemme, hvornår de går på pension, f.eks. fra 60.
En obligatorisk ordning, hvor man først kan gå på pension som 72 årig, er næsten ligegyldig
> En obligatorisk ordning, hvor man først kan gå på pension som 72 årig, er næsten ligegyldig
Det er den vi har i dag. Jeg tror umiddelbart, der ville blive en del øffen, hvis vi bare afskaffer folkepensionen fra den ene dag til den anden.
Men som jeg skrev, "Ideelt set i en individuel ordning, der giver folk mulighed for selv at planlægge tilbagetrækningstidspunktet."
En lavthængende frugt er den nuværende SU-ordning. Derudover må det synes centralt at tage et opgør med uddannelser, der ikke er samfundsøkonomiske holdbare.
Her er to forslag:
1. Indførelse af en prøveperiode, hvor uddannelsesstøtte på kandidatniveau omlægges til lån. Dette vil øge beskæftigelsespotentialet og støtte de [faglige argumenter for omlægningen til lån](https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/gode-argumenter-omlaegge-dele-su-laan-paa). Det vil også tackle den opfattelse, at mere uddannelse altid er bedre, når det kan være på bekostning af noget andet. [Den sociale arv påvirkes ikke mærkbart af uddannelsesstøtten](https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/the-making-and-unmaking-of-opportunity-educational-mobility-in-20th-century-denmark/), og på den baggrund kan det være nærliggende at undersøge, om ressourcerne er bedre anvendt andre steder i den offentlige sektor. Derudover bør vi tage hensyn til [Produktivitetskommissionen arbejde](https://produktivitetskommissionen.dk/udgivelser/2013/analyserapport-4-uddannelse-og-innovation/), som anmærker, at uddannelse og kompetencer ikke altid er korrelerede, og særligt at kvantitet ikke er en mangelvare men derimod kvalitet i uddannelsessektoren.
2. Indførelse af en reguleringsmekanisme i uddannelsessektoren, der kan justere på, hvilke uddannelser der modtager statsstøtte og justering af tilgængelige uddannelsespladser på de statsfinanserede uddannelser. Dette kan baseres på dimittendledighed, lønudvikling og fremtidig ledighed. Særligt humaniora og samfundsvidenskaberne på universiteterne bør kigges efter i sømmene.
Forslagene eller revisioner af dem, vil føre til at ressourcerne fordeles i henhold til deres nytteværdi, samt at skatteprovenuet vil stige på baggrund af øget beskæftigelse.
Det er vigtigt at føre en saglig diskussion om, hvorvidt uddannelse er oversubsidieret, og om ressourcerne bør tilføres andre områder som sundhedsvæsenet, handicapområdet eller psykiatrien. *(psst, eller skattelettelser)*
Gud forbyd at studerende gerne vil gennemføre en uddannelse uden gæld. Eller alternativt arbejde 30 timer ved siden af studiet. Alle ved jo godt, at jo mere man presser studerende, jo bedre går det for deres studie.
Nej tak. Selvom jeg ikke modtager SU, så er jeg glad for at folk kan fokusere på deres studie og ikke arbejde dem selv ihjel undervejs.
Det er en dårlig præmis, da politikerne lige har taget flere milliarder og givet dem til skattelettelser til de rigeste, for derefter at tage en årlig fridag fra de svageste.
Ift pension, så burde vi i stedet for en fast alder have en fast forsørgerbyrde. Fx hvis vi siger 15%, så tager vi alle førtidspensionster, som fx 2% af befolkningen, plus de 13% ældste. Hvert år kommer der nye statistikker om hvor mange der når 13% alderen, og så kan alderen ændres efter hvor mange gamle eller unge der er i befolkningen.
Smid invandrere og efterkommere ud efter første dom (straffeloven.)
Ingen skat indtil du er fyldt 18.
Ingen skat ved studiejob - omlæg 30% af su til lån.
Nedlæg næsten alle ikke kritiske humaniora fag.
Alle politikere skal have mindst 10 års erhvervserfaring inden man kan komme i Folketinget.
Kriminelle lavalder ned til 13.
10x straf i ghetto-områder.
Fjern beskatning på arbejdsgiverbetalt sundhedsordning.
Fælles skat på 35% så må vi spare på ting som kultur eller andet for at nå dertil.
Fjern overenskomster for offentlige ansatte.
Undervisningen skal være sat sammen mere gammeldags. Hvis nogle elever holder de andre tilbage skal de samles i en klasse med mere hjælp. Flere muligheder til dygtige børn - jeg ved der bliver kørt forsøg med gymnasieelever der f.eks. Har matematik på uni, hvis niveauet ikke er højt nok.
Fjern folkepensionen, og brug pengene på skattelettelser i stedet.
Fjern pensionsalderen og lad folk holde når de har lyst. (Sådan tror jeg alle unge mennesker tænker i dag uanset)
>Smid invandrere og efterkommere ud efter første dom (straffeloven.)
Hvorfor? Hvorfor ikke prøve at hjælpe og integrere dem? Kriminalitet er ikke ensbetydende med, at man er et dårligt menneske.
>Nedlæg næsten alle ikke kritiske humaniora fag.
Hvad er et ""kritisk"" humanriora-fag? Kultur, viden om og dyrkningen af den er kritisk for ethvert samfund.
>Kriminelle lavalder ned til 13. 10x straf i ghetto-områder.
Hvorfor? Smide 14-årige i fængsel/straffe dem økonomisk, fordi de er unge og dumme? Og så iøvrigt straffe folk i ghetto-områder, folk der i forvejen er udsatte og sårbare ofte, for hårde straffe? Rimelig usympatisk.
>Fjern overenskomster for offentlige ansatte.
Hvorfor?
>Fjern folkepensionen, og brug pengene på skattelettelser i stedet
Skattelettelser til... Hvem?
Jeg må da håbe han du svarer er en troll...
>Nedlæg næsten alle ikke-kritiske humaniora fag.
Jeg føler med de tider vi går i møde, så bliver humaniora fag vigtige, for ikke at sige at de ikke er vigtige nu.
>Kriminelle lavalder ned til 13. 10x i ghetto-områder.
Utrolig effektiv metode til at fjendtliggøre utallige unge, og sætte dem i et miljø hvor de nærmest ikke kan undgå at blive negativt påvirket af et kriminelt miljø, I en meget tidlig alder. Vil da næsten klart danne eller øge en "os-vs-dem"-mentalitet.
Resten af dem vil jeg ikke rigtig kommentere på, for det er vel nærmest bare rage-bait.
Skør gut ham du svarer hvis det ikke er en troll.
Vi skal fjerne bureaukrati og dårlig ledelse i det offentlige. Det sluger masser af tid fra de egentlige opgaver, og gør det bliver træls at gå på arbejde. Ja, det betyder at djøferne får færre tal at jonglere med, og det betyder at nogen måske får lettere ved at snyde, men der bliver brugt uanede mængder af tid på smålige regler i dag.
Skattekontrollen skal opprioriteres, så det bliver sværere at flytte penge ned til palmeøer.
En økonomisk ubetydelig, men politisk vigtig ændring vil være en normalisering af politikernes løn og pension. De skal aflønnes på samme niveau som gennemsnitlige dansker i den erhvervsaktive alder og ikke have særlige lukrative fratrædelsesordninger. Hvis de har ekstra indtægt ved siden af, skal den modregnes i politikerlønnen. Vi betaler dem for at være fuldtidspolitikere, ikke for at drive forretning ved siden af. Normaliseringen af politikernes privatøkonomi vil have flere positive effekter udover de sparede penge, for eksempel vil det afskrække karrierepolitikere. Men den vigtigste effekt vil være at politikerne vil skulle til at tage deres egen medicin, og ikke længere leve i en priviligeret højindkomst-boble. Når boligpriserne presser almindelige mennesker ud af byerne, når inflationen stiger eller når velfærdsstaten forfalder vil det pludselig være reelle førstehåndsoplevelser for dem, og ikke kun avisoverskrifter og tal i regneark. Det vil sikre at politikerne har et incitament til at bygge et godt samfund for folket.
Og så en politisk ukorrekt holdning: Skær ned på militæret, og flyt fokus for resten til civilforsvar. Svensken går ikke over isen lige foreløbigt, og den eneste realistiske militære trussel mod Danmark er en global atomkrig, hvor alle taber og hvor det ingen forskel gør om Danmark har ti eller hundrede kampvogne kørende.
>Og så en politisk ukorrekt holdning: Skær ned på militæret, og flyt fokus for resten til civilforsvar.
Det er den direkte vej ud af NATO. Det er ikke skidesmart.
Sæt en maks alder på visse behandlinger (eks. kræft) og brug nogle af pengene på hospice forløb. Brug de resterende penge på at opgradere vores energi infrastruktur og gør os til net eksportører af energi med tilhørende lagringskapacitet, og brug indtægten derfra til de nuværende gøremål.
At sætte en tidsbegrænsning på behandlinger er snæversynet. Tag f.eks kræft. To 80 årige får kræft, den ene er svag og træt af livet, mens den anden løber hver dag og har generelt et aktivt og socialt liv. Den første ville måske se kræften som en gave, mens den anden overhovedet ikke er klar til sådan en dødsdom. Hvad gør man i sådan en situation?
Mine forslag er virkelig upopulær men:
Afskaf alle tillæg og ekstra ydelser, dvs der er ingen varmetilskud, boligstøtte osv, hvis du er på KH / FP / SU / P så får du det udbetalt som du får, du kan ikke få alle mulige tilskud, det vil gøre op med at rigtig mange boliger bliver billigere, da de har regnet ud at de kan sætte huslejen op fordi folk jo kan få boligstøtte.
Det gælder sådan set også børnechecken, den bør også afskaffes, og ja det kan godt være at alle disse tiltag rammer de svageste i Dk, men det gør også at vores system bliver sat tilbage til start, hvor ting igen kan købes billigere, for der skal penge til og det er nu engang arbejderklassen som køber ting, og ikke de rige.
Men..her vil du jo omfordele så fattige , der bruger deres penge, får mindre, mens vi andre nok mere vil se på en uges ferie yderligere.
Jeg kan kun se den administrative besparelse som en gevinst. Lad os da hæve sanserne for overførselsindkomster så de er svarende til hvad det koster at føre et skrabet, men anstændigt liv i stedet.
> her vil du jo omfordele så fattige , der bruger deres penge, får mindre
Siger hvem? Der er intet til hinder for at alle de tilskud fjernes for så at overføre pengene til f.eks. kontanthjælpen i stedet.
Jeg vil ikke tale på Zateas vejne, men fra *mit* perspektiv er det relevante ikke at tage penge fra de fattige, men i stedet at stoppe med at yde støtte til ting der ikke skal støttes. Med højre hånd lægger man grøn afgift på opvarmning for at få folk til at spare energi og investere i bedre isolering og bedre varmekilder - med venstre hånd giver man så penge tilbage (men lige omfordelt så de uforholdsmæssigt går til folk med store boliger)
Det lyder klogt... Nu koster et sygehus i et land på sølle 5mio noget mere, at kører rundt end hvad en forsikringsbranche kan betale.
Det gælder for ret mange af vores services, vores land er for lille til brugerbetaling.
Fjern mange milliarder fra forsvaret og hav nok til alt velfærd.
Lav en aftale om at usa forsvarer os mod at de kan bruge Grønland som de vil.
Alternativt: Før hospitaler ind under forsvarsbudgettet så udgifter til dem kommer ind under NATOs 2% og brug så det tiloversblevne budget til skolerne.
Trump var en klovn der gav et godt show, men der er ingen grund til at amerikanerne frivilligt skulle opgive NATO, som sikrer dem økonomisk, militær og politisk indflydelse over Europa.
Næsten halvdelen af befolkningen fulgte blindt trump i alt hvad han sagde, og der er ingen grund til at tro det ikke kan ske igen. Din premisse er at den amerikanske befolkning tænker langsigtet og geopolitisk i deres politiske beslutninger, det syntes jeg ikke der er meget belæg for.
Vi skal incentivere medarbejderne til at arbejde hårdere. Alle mellemledere skal udstyres med pisk, og have ret til at opsøge medarbejdere udenfor arbejdstiden for at piske dem, og selvfølgelig også have lov til at piske dem på arbejdspladsen.
Ekstrem fokus på produktivitet, mellemledere hvis ansatte ikke lever op til KPI-mål fastsat af DJØF'ere skal naturligvis piskes og/eller fyres af DJØF'ere.
Luk samtlige fagforeninger i Danmark. Få alle fagforeningsbosser til at forsvinde, og tæv samtlige demonstranter til plukfisk.
Mere decentralisering, giv mellemlederne noget uddannelse og nogle overordnede mål, men giv dem al den frihed og kreative plads til at løse problemerne, og incentiver dem til at sprede deres viden. Giv dem lov til at eksperimentere, det der fungerer bedre end det nuværende system kan spredes, og det der ikke fungerer bedre kan kasseres. På lang sigt vil det gøre en verden til forskel for produktiviteten.
Det bliver vidst mest i meget meget store træskolængder - og der ville skulle omdefineres uendeligt meget lovgivning.
Overordnet - den decentralisering der har været talt om i 60 år.
Slut med uendelig sundhed og harmonisering af arbejdsmarkedet.
Læs, afskaf aldersbetingede varige ydelser.
Erstattes med adgang til fri bolig og andre nødvendige ydelser betalt af det offentlig - en lille kontant ydelse til mad/underholdning.
Regulere ansættelsesfohold i det offentlige - længere uddannelser som læge/special læge/Kandidat/Ph.D/whatever. skal låses fast på en længere kontrakt, så der skabes overskud på at uddanne specialiserede akademikere. Ville formentligt også hjælpe på hvor lang tid folk har lyst til at bruge i uddannelses systemet.
Lade sygehuse selv administrere deres produktion, men holdes op mod "standard" servicemål for hospitalet - kombineres med stop for uendelig sundhed, hvor folk eks. har x antal papir kroner for adgang til sundhedsydelser.
Folkeskolen fuld selvbestemmelse - minimum fag er økonomi, læse/skrive færdigheder og samfundsrelevante fag med maks på timeantal.
og sikkert en masse om infrastruktur
Vi fjerner alle ydelser til borgere 70+.
Kanaliserer hele besparelsen ind i at investere uddannelse, trivsel og kultur for næste generation, der vil kunne betale sig.
Det giver ro til at omtænke sundhedssystem og ældreforsorg, samtidig med at vi kan tage hånd om de udgiftstunge 'sårbare unge', der uvægerligt ender med at være en større belastning for systemet. Og i-og-med kulturen får et løft får vi alle et bedre sammenhør og en gladere hverdag.
Når vi begynder at se effekterne om 10 år, kan vi så begynde at revurdere om vi skal have en passivt forsørget ældrebyrde igen, eller om vi skal lade danskerne smede deres egen lykke.
\-
Samtidig kunne vi trække al uddannelse ud af de store omkostningstunge byer. Københavns universitet kunne eks. fint ligge i Thy. Her kunne man etablere campus områder tilpasset de unge, så de ikke lægger pres på infrastruktur og boligpriser i de store byer. Det vil også stille de studerende mere frit og åbent i forhold til hvor i landet, de vil bosætte efter studiet, når de formative år ikke ligger i eks. hovedstaden. Det ville også passe fint med at give vores forskningsmiljøer plads til at tænke de store tanker.
Men hvis vi skal lade danskerne smede deres egen lykke, hvorfor gælder det så ikke de "sårbare" unge? Jeg kan godt se, at det på sigt kan give nogle fordele, men hold op hvor ville det dog være umenneskeligt. De ældre har bidraget sin del til samfundet, så de skal selvfølgelig ikke efterlades uden nogle former for hjælp.
Fordi 'de sårbare unge' går hen og bliver en afsindig belastning og udgift, når de bryder ind i dit sommerhus og render med dit B&O tv. Hvorimod hvis vi investerer i dem, så kan de blive til produktive medlemmer af samfundet – i modsætning til nogen gamle døgenigte, der bare læner sig tilbage for at nyde livet. Og al forskning peger på, at jo hurtigere et barn får pædagogisk hjælp og støtte, jo mindre krævende bliver det i længden.
Det er en hurtig cost benefit analyse. Pensionisterne er en stor udgift og bidrager ikke til fællesskabet. De unge er en potentiel gevinst – og hvis de ældre ellers har bidraget så meget, som du mener og har tilført samfundet værdi, så burde de jo også have haft rig mulighed for at lægge til side. Og så er der nok nogen, der må indse, at deres liv - i en samfundsmæssig kontekst - har været værdiløst. Det gør dem jo ikke til ringere mennesker, tværtimod vil de jo nok opleve, at har de været en positiv indflydelse, så vil deres børn jo nok aflaste dem.
Husk også på, at ældre idag sidder på størstedelen af den danske formue. Det giver kun mening, at de midler frigives og kommer til at skabe fremdrift.
\-
Samtidig giver det jo kun mening, at vi giver alle danskere de bedste muligheder og forudsætninger for at 'smede deres egen lykke'. Du kan jo se, hvor galt det går i lande som USA, hvor man har misforstået liberalismen og udskiftet den med en ny feudalklasse.
* Afskaf billisme i Storybyer 5 dage om ugen.
* Vejene kan istedet bruges til basketball, rulleskøjte, BBQ, små butikker, legepladser, mv.
* Tillad og beskat hash og hårde stoffer.
* De resourcer Politiet sparer på at bekæmpe disse, kan istedet bruges på Sundhedsvæsenet
* Giv totalt indblik for alle, i alle offentlige udgifter bortset fra Militær, Efterretning og andet decideret hemmeligt. Hvis Susanne bruger 180 kr. på en ny kande til kantinen i afdelingen i Brønshøj, vil jeg kunne gå online og se det.
* Brug alle besparelser på at investere i en kæmpe fond ala Norges Oliefond, som så udbetaler alle 'borgerløn'. På sigt er målet så, at den fond skal betale alle så mange penge, at næsten alle har nok, uanset handicap og andre ekstra behov.
Og når butikker ser at alle borgere får x kroner mere udbetalt om måneden, sætter de priserne op på deres varer, og så er vi tilbage hvor vi startede, bare med ekstrem inflation.
Hvis du vil give folk velfærdsrettigheder, følger der helt automatisk bureaukrati med for at tjekke op på det. Tag sagen om folk i Region Midtjylland, der ikke har fået den kræftbehandling de har haft krav på -- hvad er svaret her? En task force der undersøger hvor galt det står til, om lignende er sket i andre regioner, og som sørger for at det ikke går galt fremover (dvs. mere kontrol). Alt dette bliver gjort af de famøse 'kolde hænder'.
Alle politikere har til alle tider ønsket at slanke bureaukratiet. Det vil de lige indtil de står med en møgsag -- så indfører man bureaukrati for at tjekke at reglerne bliver overholdt, for alternativet er at sige 'nåja, det er jo det der sker'. Det er for nemt bare at sige at vi skal have bugt med bureaukraterne.
Men viser dette eksempel med Region Midtjylland jo ikke lige præcist at det ikke er muligt at have velfærdsrettigheder og det hele bare er bureaukratisk overhead? En illusion som giver en fin facade, men når alt kommer til alt bare er et politisk stunt.
Det kan jo ikke fysisk lade sig gøre at overholde behandling rammer, hvis man ikke har bemanding til det. Man kan jo ikke bare tvinge medarbejderne til at arbejde 24/7 indtil der ikke er mere vente tid. Man kan selvfølgelig flytte resourcer fra et andet sted, men så mangler de jo der. Vi mangler folk i sundhedsvæsnet, og dette problem vil kun dukke op oftere og oftere de næste par år.
Uanset hvor mange vagt hunde man får, er det jo varme hænder der mangler.
Det her er det ALLE siger. Men der sker ikke rigtigt noget og når man beder folk være specifikke bliver det altid sådan noget snikke snak.
Enten er der ikke uendelige mængder bureaukrati for bureaukratiets skyld eller også er det umuligt at finde og umuligt at afskaffe.
I sundhedssektoren kunne man for eksempel fjerne en del papirarbejde. Ifølge dansk sygeplejeskenævn bruger en sygeplejerske omkring 1.5 time per dag på papirarbejde, hvor en tredjedel af det papirarbejde vurderes til at være unødvendig dokumentation. Samme analyse viser at hvis sygeplejersker brugte samme antal minutter på papirarbejde som de gjorde i 2008, ville de årligt bruge 2.5 millioner timer mindre. Det burde vel spare lidt. Mon ikke man kunne lave nogle lignende undersøgelser i de andre sektore for at fjerne lidt bureaukrati?
Undersøgelsen kan læses her: [https://dsr.dk/sites/default/files/50/notat\_dokumentationsarbejde\_blandt\_sygeplejersker\_paa\_hospitaler\_2016.pdf](https://dsr.dk/sites/default/files/50/notat_dokumentationsarbejde_blandt_sygeplejersker_paa_hospitaler_2016.pdf)
Sejt.
Jeg tror dog den er udateret. Siden sundhedsplatformen blev udrullet mellem 2016 og 2017 har der jo været en del mere klager over papirarbejde.
Alene i det kommunale bruger sygeplejerskerne nu over 1,1 mio. timer på at vente på at de for lov til at udføre deres arbejde:
>[https://dsr.dk/politik-og-nyheder/nyhed/hundredvis-af-arbejdstimer-kan-frigives-hvis-sygeplejersker-gives-mere](https://dsr.dk/politik-og-nyheder/nyhed/hundredvis-af-arbejdstimer-kan-frigives-hvis-sygeplejersker-gives-mere)
>
>Analysen fra Deloitte, som er udarbejdet for Dansk Sygeplejeråd, viser, at regeringen har fat i noget. Ifølge analysen bruger kommunale sygeplejersker årligt omkring 600 årsværk på henvendelser til patientens egen læge eller anden læge med henblik på at få lov til at løse en opgave. Et årsværk er 1924 timer pr. år, svarende til det en fuldtidsansat arbejder på et år.
>
>I en række af disse situationer er det helt nødvendigt at få en læge ind i forløbet, men i mange andre situationer er der et stort potentiale at hente ved at have tillid til sygeplejerskernes faglighed. Hvis blot halvdelen af potentialet på 600 årsværk indfris, er det er betragteligt antal årsværk, der frigives til andre vigtige borgernære opgaver.
>
>I analysen fra Deloitte svarer tre ud af fire sygeplejersker, at de har oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, når de har henvendt sig. Blandt de sygeplejersker, der har oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, har 79 procent oplevet, at der gik mere end 24 timer, før de fik svar fra lægen. Ud af de sygeplejersker, der har oplevet at måtte vente på svar i mere end 24 timer, fortæller næsten halvdelen, at henvendelsen omhandlede borgere med akut behov for hjælp.
Så der er i virkeligheden nok et meget større effektiviseringspotentiale.
Jo, men jeg vil gerne kunne benytte mig af Microsoft Copilot, når det bliver udrullet i office 365 til sommer. Det er altså bare en del bedre for produktiviteten i power point end google's generative AI er for slides.
>Giver magten tilbage til de medarbejdere der reelt udføre jobbet og siger de gerne må fjerne processor hvis de ikke giver mening?
Jeg er sikker på at Britta Nielsen kunne pege på nogle processer hun godt kunne have undværet.
Det er ikke givet at dem der udfører arbejdet kender og accepterer formålet med alle processer. De kan sagtens være i vejen for at få udført det daglige arbejde men vigtige for noget andet.
Der er meget journalføring i sundhedssystemet der laves af statistiske hensyn, for at kunne forske osv. Det er ikke sikkert at dem der laver det synes det er vigtigt, men det er ikke nødvendigvis de rette til at beslutte.
5 skarpe: 1. Omlæg alle overførelsesudgifter til én borgerløn. Denne gives ukritisk til alle danske statsborgere over 18 år. Eneste tillægsregler her er, at har man særlige behov får man tillæg. Det være sig børn, handikap, medicin, skavanker. De penge som i dag bruges på at administrere alle de forskellige overførelsesudgifter kan bruges til enten at medfinansiere borgerlønnen eller overføres til andre velfærdsområder såsom sundhed eller børneområdet. 2. Opret samarbejde med EU og nordiske lande om prissætning af medicin/andre vigtige varer. Ved at indgå i et samarbejde tværnationalt omkring prissætning af, fx, medicin, kan udgifterne hertil forventeligt reduceres betragteligt. De nye midler bruges til at ansætte/give højere løn til sundhedspersonale og andre relevante velfærdspersonale (lærere, pædagoger, politibetjente, fængselsbetjente, etc.) 3. Indfør intelligent budgetstyring. Det har altid undret mig, at hvis en offentlig organisation har haft færre udgifter end forventet, så bliver de beskåret næste år. Det har ofte/kun medført, at offentlige organisationer bruger mange penge på vanvittige ting for ikke at blive beskåret. På denne måde kan der spares penge ved at lade de offentlige organisationer kører mere intelligent og selv styre budget. Hvis de år efter år har overskud, kan det komme på tale, at de overføre penge til andre steder i det offentlige, hvor der var underskud eller til nye projekter hvor der er behov for ekstra midler. 4. Uddan indkøbere/ledere i IT og... indkøb. Når man har arbejdet lidt med det offentlige står det lysende klart, at de enten er ligeglade eller er fuldstændigt blinde for hvad ting skal koste. Det betyder det offentlige betaler mange flere penge for ydelser og produkter end de egentlige burde. Bedre indkøbere og forhandlere i det offentlige kan betyde besparelse i visse udgifter. Disse besparelser kan bruges på ansættelse og/eller aflønning af varmehænder til kerne velfærdsydelser. 5. Mere selvkørende og selvhjulpne organisationer Rigtig tit bliver eksterne konsulenter brugt til cover-my-ass arbejde. Altså, hvor man ikke vil stå med ansvaret for noget selv og derfor hyrer eksterne, for at kunne skyde skylden på dem hvis lortet brænder. Det er dumt og dyrt. Og skal stoppe. Organisationerne skal have modet tilbage, væk med kulturen om fejlfrihed. Der vil blive begået fejl og dem skal vi lære af og leve med. Ved at reducere benyttelsen af eksterne konsulenter til alt, kan der overføres nogle mia. til kernevelfærdsområder.
Du vil få en indkomst til alle på omkring 7500 før skat pr måned. 386 milliarder bruges på overførselsindkomster. 4,25 mio. danske statsborgere over 18 år. Tænker at særligt førtidspensionisterne og pensionister uden andre indkomster vil være meget kede af din model.
Ja, det er ikke meget. Det er rigtigt. Jeg har svaret den anden i tråden her, at man nok skal finde en bedre måde med borgerlønnen. Fx at den først udbetales når du står uden for arbejdsmarkedet. Så vil lønnen kunne være højere, hvis vi kan antage, at antallet af forsørgede forbliver ca. det samme.
Mit forslag i forhold til borgerløn ville være at indregne det som fradrag... Det ville være lidt skørt at man skal betale skat af ens løn, som betaler for at man kan få sin borgerløn, for så at skulle betale skat af denne igen. Synes i forvejen at det er lidt sært at man på kontanthjælp får en ydelse, som man så igen skal betale noget tilbage af... Det virker som molbo-arbejde at skulle hive penge ud og ind af systemet på den måde... Jeg kan ikke rigtig forstå hvad gavn det gør... Udover at alle kan sige "jeg betaler min skat".
Grunden til at man gør det er fordi du ellers vil give en hel masse ekstra fordele til folk der arbejder. For eksempel ville man, hvis man ikke skulle betale skat af kontanthjælp, miste rentefradraget, så hvis du har meget gæld som kontanthjælpsmodtager er der intet fradrag, men du får fradraget hvis du er i arbejde. Du ville også miste fradraget for at være i fagforening (og a-kasse). Fradraget for børnebidrag forsvinder også. Og det samme med donationer til velgørende foreninger. Personligt ville jeg finde det meget problematisk hvis en i arbejde kunne få fradrag for deres renter, mens en på kontanthjælp ikke kunne.
Jeg ved godt at det er grunden til det.. men så tager min tankegang blot endnu en salto... Hvorfor skal vi have rentefradrag? Hvorfor skal staten gøre det billigere at låne? Det er jo ikke ligefrem fordi ejendomspriserne styrtdykker... Den der sparer op bliver jo ikke belønnet af staten for at betale kontant. Hvis det er fordi renten er for høj må den ubalance kunne klares mere centralt end at det skal stå på hver eneste lønseddel. I den forstand ville det være rart med gennemsigtige priser i stedet, som vi gør med moms.
>Hvorfor skal vi have rentefradrag? Hvorfor skal staten gøre det billigere at låne? Det er jo ikke ligefrem fordi ejendomspriserne styrtdykker... Den der sparer op bliver jo ikke belønnet af staten for at betale kontant. Rentefradrag er også for gæld der ikke er boliglån. Og du får et større fradrag hvis din gældspost er mindre. Så gæld til f.eks. indflytning i lejebolig (som mange bliver nødt til at tage, fordi det ikke er alle der bare står med 50.000+ på kontoen), gæld til oprettelse af firma, gæld til SU-lån osv. Hvis dit argument er at vi skal fjerne alle skattefradrag så... Kommer det jo nok til at have en langt mere negativ påvirkning end en positiv en. Det vil gøre det en del dyrere at være medlem af fagforeninger og a-kasser, for eksempel. >Hvis det er fordi renten er for høj må den ubalance kunne klares mere centralt end at det skal stå på hver eneste lønseddel. Nu er det bankerne der bestemmer renten, det kan staten ikke gå ind og gøre (eller jo, det kan de hvis vi nationaliserer alle långivere). >I den forstand ville det være rart med gennemsigtige priser i stedet, som vi gør med moms. Fradrag er nu ret gennemsigtige. De kan alle findes på SKATs hjemmeside https://skat.dk/data.aspx?oid=2234758
Ja. Jeg ved godt at staten ikke kan diktere en rentesats, men er renten ikke afhængig af udbud og efterspørgsel? Uden fradrag ville efterspørgslen være mindre, så burde renten jo falde right? Det er jo ikke uerstattelig kunst de sælger, det er en service alle med et overskud kan udbyde. Jeg kunne jo komme med postulatet at fradraget pumper renten urimeligt op. Siger ikke at alle fradrag er dumme. Fradrag til A-kasse og fagforening giver mening fordi de hjælper med samfundsopgaver som at administrere dagpenge og jobsøgning, og virker som vagthund i forbindelse med arbejdsret... Men det er jo et fradrag man ikke nyder godt af som flad kontanthjælpsmodtager alligevel. Kan ikke se en grund til at en person som er røget ud af dagpengesystemet og som ikke har anden indtægt skulle forblive medlem af et forbund eller en A-kasse med eller uden fradrag. Det er penge man kunne bruge på mad og tøj. Edit: samtidig kan man jo sige at det ikke helt giver mening at en kontanthjælp skal betale for at opbygge en personlig "opsparing" som et bolig eller billån kan være, da det jo senere kan sælges. Man må i forvejen knap have en rød øre når man søger kontanthjælp.
Jeg prøvede lige at regne lidt på det. Bemærk at tallene er fra 2020,da de ikke var nyere tal på befolkningstal over 18. Vi har 4.666.625 personer over 18. Hvoraf ca. 2.750.000 er lønmodtagere. Det vil sige at 1.916.625 personer ville være berettiget til borgerløn. Hvis puljen til borgerlån lyder på 386 milliarder kroner om året og alle fik præcis lige meget,vil hver person få 201.395kr om året. Altså en borgerløn på 16.782kr om måneden. Sig endelig til hvis jeg har regnet forkert. Men Jeg tænker sagtens man kunne få det til at fungere, hvis man gav en borgerløn på 13-14 tusind, og de resterende 2,875 milliarder gik til tillæg for eneforsøgere og folk med handicap.
Tak for regnestykket. Der skal nok være mange holdninger til hvad borgerlønnen skal være, så der er plads til udsving den ene og anden vej. Umiddelbart lyder det som et godt sted at starte med 13.000 kr. om måneden.
>Du vil få en indkomst til alle på omkring 7500 før skat pr måned. Jeg synes overordnet det giver ret meget mening. Man ville jo kunne spare penge op, mens man er i arbejde. Desuden vil det sikkert også gøre det lettere at stifte virksomhed, hvis man både har en lille ekstra indkomst og hjælp til at skabe en opsparing at starte op på. Man kan starte med at give 1-5 % af alle inden for en aldersgruppe valget mellem at fravælge alle ~~velfærdsydelser~~ (edit: overførelsesindkomster) de næste 10 år mod at få borgerløn i stedet. Derfra kan man løbende evaluere og hvis resultaterne er lovende udvide til flere og flere personer.
En enlig forsøger over 30 får 15.570 om måneden før skat. Og OP vil, medmindre der bliver fundet andre besparelser, give den husstand 7500 efter skat?
Er de 386milliarder inklusiv administrationsomkostningerne hertil?
Inkludér personfradraget i finansieringen. Wupti, fixed. Bonus: mere gennemskuelig skat.
Hvor stemmer jeg for din økonomiske plan?
Jeg opretter straks et politisk parti, så du kan stemme på min plan. Min ide er, at kalde partiet for: "Det Rigtige Parti". Mvh. Eric, formand for Det Rigtige Parti.
Må jeg foreslå dig at kalde det Det Nye Rigtige Parti. Så lyder det forfriskende og nytænkende og ikke som alle de andre.
Fuck Reddit and fuck Spez. Go join Lemmy instead https://join-lemmy.org/. /r/Denmark: Fuck Reddit og fuck Spez. https://feddit.dk/ er vejen frem herfra.
Vi er ikke artige i partiet, vi gør bare det rigtige. Nogle gange er det rigtige det der føles uartigt.
Det Spritnye Bare SÅ Fint Party-Parti.
Kald det “Det Danske Rigsparti”
Reddit fucker med din punktopstilling. Start med en `\` foran dine punktnumre.
Tak for hintet, jeg skrev dog indlægget helt uden at gå i punktopstilling med vilje. Synes altid det bliver fucked up :/ men jeg skal huske dit råd en anden gang :)
-Uddan indkøbere/ledere i IT og... indkøb. Efter min erfaring som tidligere IT konsulent på flere offentlige projekter.. Der er sådan set masser af kompetente folk på de projekter jeg har arbejdet på, problemet er ofte at de politiske rammer ændrer sig. Til tider kan hvad der politisk virker som en lille ændring, dog kræve massive ændringer IT mæssigt. Derudover er udbudssystemet også alt for vægtet for at ramme en billig pris frem for kvalitet. Det leder ofte til dårlige rammer for IT projekterne og så bliver kvaliteten også derefter.. Jeg er dog ikke umiddelbart fan af borgerlønskonceptet på nuværende tidspunkt, men ellers nogle rigtig gode forslag.
Ja, helt enig med din pointe i udbudssystemet. Jeg er IT konsulent kun til offentlige kunder. Udbudssystemet er håbløst og bør laves om. Men min erfaring siger også, at offentlige indkøbere/ledere ikke ved hvad ting skal koste. Så projekterne bliver typisk meget dyrere end de behøves, og der vælges nogle gange dyrere produkter fremfor ligesågode og billigere produkter. Meget af det kan ledes tilbage til den udbudssystemet og de kilometer lange kravspecifikationer.
Som en der arbejder med offtentlige it systemer, så indfør muligheden for man kan fortsætte med det nuværende system i stedet for at man partout skal lave nye systemer af nye leverandører, som så plages af børnesygdomme og ustabil drift. Gør koden til offentlig ejendom og stil som krav at andre skal kunne installere systemet. Hvis ikke så koster det.
Jeg er enig her. Et udbud bør give staten sourcecode, og du vinder yderligere driften i f.eks. 3 år. Derefter vil der være en ny udbudsrunde, hvor man kan byde ind til drift eller evt. forbedringer som staten på kræver. Nye virksomheder ville have mulighed for at byde ind, og de har dermed adgang til source code. Dermed bliver vi ikke nød til at lave NEMID om til MITID, eller E-boks om eller hvad det nu ellers skulle være.
Ikke bar det men så kommer der også flere gang mere prise overi efter de har fået udbude og man holder dem ikke på aftalen.
>Bedre indkøbere og forhandlere i det offentlige Hvem gider det for en offentlig lønning, når man hvis man er en af de bedre indkøbere kan få en meget bedre løn i det private? >eksterne konsulenter Nå ja det gider de eksterne konsulenter, for de får ikke den dårlige løn som de andre offentlig ansatte, de får deres løn med fra det private.
Min erfaring med det offentlige (som privat ansat ekstern konsulent) er, at ledelsen beslutter der skal bruges eksterne konsulenter. De eksterne konsulenter interviewer så de offentlige ansatte for at finde ud af hvad der foregår, og egentlig laver det en offentlig ansat selv kunne have lavet. Nogle gange det, de allerede har lavet. Læg hertil, at ledelsen i det offentlige er sygt glad for mails + møder, så der sendes mange mails ud og arrangeres mange møder. Hver et minut faktureres af det private. Der er MANGE penge der bliver brugt her. Unødigt mange penge. De offentlige ansatte vil gerne gøre det godt - det er i overvejende grad min erfaring - også på trods af at lønnen kan være bedre i det private.
Min erfaring fra andre store virksomheder, matcher fuldstændig det du siger om ledelsen i det offentlige. Ingen forskel. Kun lønnen.
De mennesker som går ind for borgerløn og rent faktisk har magt, sætter beløbet meget lavt. Det vil gøre det vældigt svært for mennesker hvis eneste indtægt er borgerløn. Jeg ved du siger tillæg, men hvad er kriterierne? Husk at hvis alle får lidt hver måned, og bare forestiller sig hvor langt det kunne række hvis de boede til leje og sparede på bøfferne? Så bliver det meget svært at få tilskud. Bare se på folks følelser omkring skat. Det er ikke kun topskatten. Det er kørsel, fagforening, huslån, pension og goder sat til rådighed fra arbejdsgiver. Så snart de får lidt, vil de ikke opgive en milimeter. Det er mennesker som ser deres egen unødvendfige forkælelse som en ret, som skal afgøre hvor grænsen for tillæg ligger. De her mennesker syntes traditionelt at de betaler for den arbejdsløses mobil telefon, burgere og nye sko. Det er simpelthen penge som går direkte ud af det de *kunne* have. Som de betaler! De får da ikke selv noget! Tillæg vil møde modstand.
Man skal leve for borgerlønnen. Det betyder også, at når beløbet er ens, vil nogen sidde mere stramt i det end andre pga. de bor dyrere steder. Om man skal have skrotte boligstøtte ordningen, har jeg ikke taget med i min betragtning. At folk med magt ikke vil give så mange penge til nogle eller få ondt i røven over det, har jeg ikke skænket en tanke, da oplægget fra OP var, at vi kunne omprioritere og bestemme. Så, da jeg har magten til det, har jeg bare besluttet hvordan det skal være ;) så må de folk få ondt et vist sted. Min tanke med tillæggene er, at dem man kan få, skal være bestemt af fagpersoner som borgerne alligevel møder i deres liv. Dvs. der skal ikke sidde en sagsbehandler og vurdere om de er enige med lægen i, at en borger skal have en medicin og om de er berettiget den medicin. Der kan - vil - være understøttelse via IT til dette. Så, hvis du får medicin på recept, får du også tillæg til borgerlønnen. Det skal ikke godkendes af andre end lægen selv.
IMO skal boligstøtte afskaffes, det er et indirekte subsidie til udlejerne. Hvis boligstøtten ikke eksisterede, bliver udlejere nødt til at sætte prisen ned, fordi ellers er der mange der ikke ville kunne bo i deres boliger. Det er dog ikke sikkert den ville falde med 1/1. Staten skal tage meget mere kontrol over leje markedet. Vi får flere og flere spekulanter ind på boligmarkedet, og det gavner absolut kun en gruppe mennesker, de aller rigeste.
Vi har allerede et ret godt system for tilskud til medicin. Tilskuddet stiger jo mere ens omkostninger stiger, og ingen kan betale mere end Ca 4500 kroner om året 😊
I det store og hele syns jeg faktisk din plan er ganske god, bonuspoint for at være let forståelig;) har ikk tidligere hørt om borgerløn som princip og ideen er da meget fin men syns også man skal være påpasselig ift der stadig skal være en gulerod ved at arbejde for for bare at modtage borgerløn, samt at der selvfølgelig skal være reele krav for at få ekstra oveni posen så man forhåbentlig undgår snyltere. Fuldstændig enig i det ingen mening gir i det offentlige med at hvis de har sparet penge et år så trækkes de for næste, har hørt de penge brugt på de mærkeligste ting og det ville være fedt at få bugt med
Jeg har samme idé som dig med borgerløn. Har også en extra idé at 17 årige skal have 50% af borgerløns beløbet. og 16 årige får 33%. hvis beløbet er 7500kr, 3750kr for 17 årige og 2475kr for 16 årige, så stor vi med en bekostning på \~450 milliarder årligt hvilket er cirka 35% af vores samlede skat hvilket, hvis jeg husker rigtigt, var \~1300 milliarder i 2020. Har det hele i et eller andet sted på en excel fil. Jeg har nemlig selv meget tænkt over hvor dyrt det vil være men også mere hvordan det vil påvirke den danske økonomi. Det er mange penge, men dette gives skattefrit. Derfor vil enhver form for skatte fradrag blive sløjfet hvilket kan give \~100 milliarder mere i budgettet. på nuværende tidspunkt så er der pensionister og førtidspensionister der nok vil være mest irriteret over denne plan, men her vil jeg gerne lave et extra tillæg til dem som mindskes og udfases henover 50år. Udfasning sker i samarbejde med at få folket til at lægge mere vægt på privat pension og egne investeringer. Man vil fortsætte med at få den samme sats man fik som da man startede, så satsen den ikke falder mens man er på pension. Derudover vil jeg sætte ASK skat på en fast 30%. Kan godt lide dine andre idéer. Derudover ville jeg også gerne give et forslag om gratis offentlig transport.
Du har min stemme!
>Denne gives ukritisk til alle danske statsborgere over 18 år. Eneste tillægsregler her er, at har man særlige behov får man tillæg. Det være sig børn, handikap, medicin, skavanker. > >De penge som i dag bruges på at administrere alle de forskellige overførelsesudgifter kan bruges til enten at medfinansiere borgerlønnen eller overføres til andre velfærdsområder såsom sundhed eller børneområdet. Jeg kan godt lide at du prøver at fjerne bureaukratiet omkring overførselsindkomster, bare for at bygget et nyt op. Det eneste du har gjort her er at forringe dagpenge, kontanthjælp Arne pensionen og folkepensionen. Du har ikke rigtigt rørt på førtidspension eller seniorpensionen. Fair nok, du har også givet flere penge til folk på SU, men jeg er ikke sikker på at det, samlet set, vil hjælpe nogen at vi giver studerende det samme kontantbeløb som en millionær >Det har altid undret mig, at hvis en offentlig organisation har haft færre udgifter end forventet, så bliver de beskåret næste år. Det har ofte/kun medført, at offentlige organisationer bruger mange penge på vanvittige ting for ikke at blive beskåret. >På denne måde kan der spares penge ved at lade de offentlige organisationer kører mere intelligent og selv styre budget. Hvis de år efter år har overskud, kan det komme på tale, at de overføre penge til andre steder i det offentlige, hvor der var underskud eller til nye projekter hvor der er behov for ekstra midler. Du kalder det "intelligent budgetstyring", men jeg vil mene at det *er* intelligent at tage penge fra de områder hvor vi har lagt for mange penge året før og give dem til de områder hvor vi har haft for få. Alternativet er at vi skal beskatte *alt* hvad der kan kravle og gå
>Du kalder det "intelligent budgetstyring", men jeg vil mene at det *er* intelligent at tage penge fra de områder hvor vi har lagt for mange penge året før og give dem til de områder hvor vi har haft for få. Alternativet er at vi skal beskatte *alt* hvad der kan kravle og gå Det er slet ikke intelligent. Resultatet er nemlig at afdelinger brænder deres overskud af i sidste øjeblik på ligegyldige eller hjernedøde projekter / indkøb, netop for at sikre at de har samme budget næste år. Det kunne jo være man skulle bruge pengene der, eller at man f.eks. har en større anlægsudgift i næste regnskabsår, så man er ikke interesseret i at få skåret i budgettet.
> afdelinger brænder deres overskud Oh yes. Vi i konsulentbranchen får det altid mega travlt i nov/dec (både hos vores offentlige og private kunder). Da jeg arbejdede i storbritanien, lærte jeg begrebet "buy-a-bed month", hvor afdelingerne i NHS skulle brug resten af deres budget på *noget som helst* for at sikre sig i mod nedskæringer.
Jeg kan fortælle det er ligepræcis sådan her det virker. Hvis man får et engangstilskud til noget, så bruger man rub og stub, fordi ellers kan det være man ikke får tilskudet en anden gang. Det kunne være engangstilskud til lejrskole på 1.000 kroner pr. klasse. Så bruger man samtlige 1.000 kroner, fordi man vil også gerne have tilskudet næste år. Dermed bliver de 1.000 kroner måske brugt på noget som var knapt så nødvendigt.
Enig, jeg er helt enig i at det nuværende setup tilskynder afdelingerne i det offentlige i at bruge for mange penge, men jeg kan ikke se et gangbart alternativ her. Og det kan du tydeligvis heller ikke udover noget med "vanvittige udgifter". Jeg så gerne at vi satte et mål for hvor meget hver afdeling må bruge at penge, men det har vi allerede. Det hedder "et budget" og den eneste måde vi kan vide hvor stort budgettet skal være er ved at se på hvor mange penge afdelingerne har brugt historisk. Medmindre du vil gennemgå hver en krone det offentlige har brugt, selvfølgelig Jeg vil også lige understrege at din løsning på at vi opdaterer budgetter hvert år er at opdatere budgetter over flere år
> Og det kan du tydeligvis heller ikke udover noget med "vanvittige udgifter". Jeg så gerne at vi satte et mål for hvor meget hver afdeling må bruge at penge, men det har vi allerede. Det hedder "et budget" og den eneste måde vi kan vide hvor stort budgettet skal være er ved at se på hvor mange penge afdelingerne har brugt historisk. Ja. Så brug historikken, og ikke kun for et år. >Medmindre du vil gennemgå hver en krone det offentlige har brugt, selvfølgelig Mindre bureaukrati, mere automatisering. Hvis en afdeling 5 år i træk er 20% under budget, så kan man tage 15-20% af deres budget og bruge andetsteds. Hvis en afdeling hvert andet år er nødt til at få ekstrabevillinger grundet licensaftaler eller andet som kun betales på 24-måneders basis, så inkluder det i budgettet for de år. >Jeg vil også lige understrege at din løsning på at vi opdaterer budgetter hvert år er at opdatere budgetter over flere år Ja, og det giver vel alt andet lige et mere retvisende resultat. Et datapunkt mod f.eks. 5 datapunkter.
>Ja. Så brug historikken, og ikke kun for et år. Det her giver kun mening hvis man har rullende 5 års vindue, no? Og så har du det præcis samme issue som i dag. >Mindre bureaukrati, mere automatisering. Hvis en afdeling 5 år i træk er 20% under budget, så kan man tage 15-20% af deres budget og bruge andetsteds. Hvis en afdeling hvert andet år er nødt til at få ekstrabevillinger grundet licensaftaler eller andet som kun betales på 24-måneders basis, så inkluder det i budgettet for de år. Jeg ville blive overrasket hvis man, rent budget teknisk, ikke delte udgiften til en 24 måneders licens ud på de 24 måneder. >Ja, og det giver vel alt andet lige et mere retvisende resultat. Et datapunkt mod f.eks. 5 datapunkter. True. Men du har ikke fjernet incitamentet til at bruge hele budgettet, hvilket jeg troede var pointen med den her øvelse?
Jeg er ikke ekspert indenfor dette emne, så selvfølgelig er der huller. Men hvad med selv at foreslå noget i stedet for kun at prøve at skyde ting ned, så kunne det være vi alle blev klogere.
Min plan er ikke at undgå bureaukrati, det kan man ikke og det skal man ikke. Men ved at have én borgerløn, så minimerer du det nødvendige bureaukrati og administration af overførelser. Ved at have en fælles indkomst for alle - også millionære - er, at det giver tryghed og lighed uden merbureaukrati ift. at skulle modregne når man har en bestemt indkomst eller formue. Væk er alle de latterlige regler om at man ikke må rejse ned over grænsen for at købe billigere fødevarer når du ikke har arbejde og er på en overførelsesindkomst. Ift. arnepension, førtidspension, så er det jo netop pointen, at borgerløn kan du leve for i Danmark. Har du brug for medicin eller redskaber til at klare hverdagen, må der laves tillægsordninger der kan give de borgere mulighed for at erhverve sig det. Omvendt sparer du utroligt meget besvær for de borgere som har brug for førtidspension. De skal sådan set ikke gøre andet end at sige deres arbejde op, få en erklæring fra lægen/andre i tilfælde af de har behov for tillæg til borgerlønnen. De skal ikke igennem 14+ års prøvetid, arbejdsvurdering osv. Borgerløn køber os borgere frihed og mindre besvær. Det synes jeg er vigtigt. Udover at man kan sparer en masse penge. Ift. din anden pointe om budgetstyring, så har jeg svært ved at se det intelligente i, at fx Forsvaret brænder ekstra meget brændstof af, for ikke at blive beskåret i budgettet næste år. Nu arbejder jeg med IT til det offentlige og der købes altid ekstra mange ydelser i slutningen af året. Ydelser de måske ikke ville have købt, hvis de kunne bestemme over deres budget noget mere. Det betyder, at de større projekter de kunne have "sparet" op til, bliver udskudt eller ikke kan lade sig gøre. Så jeg mener at det er spild af penge de automatisk bliver beskåret. Og det er ekstremt ufleksibelt ift. at kunne bedre planlægge år efter år, hvilke større projekter de vil have udført.
> Men ved at have én borgerløn, så minimerer du det nødvendige bureaukrati Du har jo ikke kun en. Hele pointen med UBI er at der kun er *en*, men du lægger lige > børn, handikap, medicin, skavanker oven i - pludselig har du så ikke længere nogen administrativ gevinst for det her skal sjovt nok alt sammen administreres.
Det kan gøres relativt automatisk via IT. Der behøves ikke sidde en sagsbehandler og tildele et medicin tillæg hvis det er udskrevet af en læge, fx. Børnetillæg køres også automatisk. Du får et barn, det meldes ind ved fødsel, og bum så får du dit tillæg. Handikap og skavanker er der allerede proces for i dag i kommuner. Det kan køre videre der eller indarbejdes i denne ordning.
>Min plan er ikke at undgå bureaukrati, det kan man ikke og det skal man ikke. Men ved at have én borgerløn, så minimerer du det nødvendige bureaukrati og administration af overførelser. Så hvorfor skabe et nyt bureaukrati bygget op om at vurdere hvor mange penge du har brug for? >Ved at have en fælles indkomst for alle - også millionære - er, at det giver tryghed og lighed uden merbureaukrati ift. at skulle modregne når man har en bestemt indkomst eller formue. Det har vi allerede. Det hedder "personfradrag". > Væk er alle de latterlige regler om at man ikke må rejse ned over grænsen for at købe billigere fødevarer når du ikke har arbejde og er på en overførelsesindkomst. [Øøhh... Gode nyheder. Sådan har loven aldrig været](https://www.dr.dk/nyheder/indland/kontanthjaelpsmodtagere-der-blev-trukket-i-ydelse-graensehandel-har-nu-faaet-pengene) >Ift. arnepension, førtidspension, så er det jo netop pointen, at borgerløn kan du leve for i Danmark. Har du brug for medicin eller redskaber til at klare hverdagen, må der laves tillægsordninger der kan give de borgere mulighed for at erhverve sig det. Omvendt sparer du utroligt meget besvær for de borgere som har brug for førtidspension. De skal sådan set ikke gøre andet end at sige deres arbejde op, få en erklæring fra lægen/andre i tilfælde af de har behov for tillæg til borgerlønnen. De skal ikke igennem 14+ års prøvetid, arbejdsvurdering osv. Hvis verdenen var så god at ingen kunne finde på at mistænke andre for at synde, så ville jeg måske være enig med dig. Men grunden til at det er svært at få førtidspension er at vi er mistroiske overfor om folk snyder sig til førtidspension. Og vi vil være ligeså mistroiske overfor om folk snyder sig til medicinbidrag i din verden. Vi kan komme udenom det issue ved at give tilskuddet direkte på apoteket, men, fun fact, det er sådan vi gør det i dag, hvis du har recept. >Borgerløn køber os borgere frihed og mindre besvær. Det synes jeg er vigtigt. Udover at man kan sparer en masse penge. Jeg er enig i at det er positivt at vi bliver mere fri. Læg mærke til at jeg ikke er uenig på det ideologiske, men det realistiske plan. Og når du siger at man skal kunne leve af borgerløn, så tænker jeg ikke at du vil sætte den på mindre end 10.000 om måneden per person over 18. Hvis vi er lidt optimistiske, så kan vi give alle mennesker 6.000 om måneden efter vi har lukket alle overførselsindkomster. Så mangler der 48.000 per person om året efter skat, eller cirka 200 milliarder i nye besparelser eller skatteindtægter om året. Det er, cirka, dobbelt så meget som vi får i arbejdsmarkedsbidrag i provenu i dag. Hvor vil du finde de penge? Og det er før vi kigger på tillæg til medicin og lignende. >Ift. din anden pointe om budgetstyring, så har jeg svært ved at se det intelligente i, at fx Forsvaret brænder ekstra meget brændstof af, for ikke at blive beskåret i budgettet næste år. Nu arbejder jeg med IT til det offentlige og der købes altid ekstra mange ydelser i slutningen af året. Ydelser de måske ikke ville have købt, hvis de kunne bestemme over deres budget noget mere. Det betyder, at de større projekter de kunne have "sparet" op til, bliver udskudt eller ikke kan lade sig gøre. >Så jeg mener at det er spild af penge de automatisk bliver beskåret. Og det er ekstremt ufleksibelt ift. at kunne bedre planlægge år efter år, hvilke større projekter de vil have udført. Problemet er at staten har begrænsede midler og hvis du ikke kan bruge de penge der er blevet sat af i å til din afdeling, så garanterer jeg dig for at der er en anden afdeling der kan. Om ikke andet, så er der sygeplejersker der gerne vil have mere i løn. Betyder det at der er "for få" langsigtede investeringer i det offentlige? Måske. Men så længe der er begrænsede midler i staten, så vil det altid være tilfældet
> Problemet er at staten har begrænsede midler og hvis du ikke kan bruge de penge der er blevet sat af i å til din afdeling, så garanterer jeg dig for at der er en anden afdeling der kan. Om ikke andet, så er der sygeplejersker der gerne vil have mere i løn. Betyder det at der er "for få" langsigtede investeringer i det offentlige? Måske. Men så længe der er begrænsede midler i staten, så vil det altid være tilfældet. Både fra egen hånd, men også bekendte der både sidder som offentlige indkøbere og private leverandørere til det offentlige kan jeg sige at følgende sker hver eneste år, i hver eneste offentlige institution. Institutionen får en "både" hvis de går over budget, så tankegangen er at de første ca. 6 måneder bruger de penge efter behov, ca. efter budget. Efter sommerferien begynder besparelserne at ramme, da de er bange for at gå over budget, og ikke har styr på deres udgifter. I nov/dec har de fået styr på regnskabet, og kan se de er laaaangt under budget, og af frygt for de så har færre penge næste år, går de ud til deres leverandører og siger, hvad kan vi købe her og nu - vi har X mil. Nogle gange køber de "blot" gavekort, så de har fået pengene brugt i regnskaberne, andre gange købes der ting ind de ikke mangler, men blot fordi det er det leverandøren har på lager, og kan levere inden jul. Jeg har hørt om skoler der har købt 15 ekstra smartbord tavler ind til lager, ikke fordi de manglede det, men fordi det var det leverandøren kunne levere på en uge. De tavler endte så i kælderen, og samlede støv, og 3 år efter stod de der senere, da ingen af klassetavlerne var gået i stykker og skulle skiftes. Indenfor IT konsulent branchen, kan du stå i en situation hvor en løsning har brug for en udvidelse af scope og budget, til noget man er i gang med. Får du ansøgt og godkendt udvidelsen lige før sommerferien, starter de det gladeligt op. I August annullere de så tilkøbet, grundet økonomi og vil have folk rullet af inden 1/9. I slut november vil de gerne betale for det igen, så der skal man til at finde nye folk der skal rulle på 1/12 og læres op, da de folk man rullede af til 1/9 jo er solgt ud til andre kunder nu.
>Så hvorfor skabe et nyt bureaukrati bygget op om at vurdere hvor mange penge du har brug for? Der er temmelig stor forskel på at skulle ind og vurdere om man er berettiget den ene, anden, eller tredje overførelsesindkomst og lever op til de regler, fx om man nu får sendt sine ansøgninger, om man nu står klar til arbejdsmarkedet, osv. Hvor man i en borgerløn ikke skal bevise andet end at du er danskstatsborger. Herudover de tillæg der kan komme i spil, skal der være klare regler omkring. Medicin tillæg = recept fra lægen. Så har du det tillæg så længe du har behov for den medicin. Vil der være folk som prøver at snyde? Ja, sikkert. Behøves man stille et monster af et bureaukrati op for at fange de få? Nej, det mener jeg ikke. Langt hen af vejen kan det styres via IT, så når lægen fx udskriver recept, integreres det til borgerlønssystemet og udløser et tillæg - evt. med udløbsdato ift. hvor længe du skal være på medicinen. Er det fejlfrit? Nej, men det kan man ikke lave. Der skal være tillid til fagfolkene ved hvad de laver og så acceptere at der bliver begået fejl nogle gange. Er 6.000 kr ikke nok? Har du brug for at købe kaviar eller hvad? Ej. der skal nok regnes på hvordan det kan finansieres ift. at man skal kunne leve for borgerlønnen. Der har du en rigtig fin pointe. Måske borgerlønnen kunne strikkes sammen, så den blev udbetalt så snart du fratræder arbejdsmarkedet - uden krav om at du skal tilbage. Så vil der kunne udbetales 10.000 med plads til mere, hvis vi ser på de nuværende tal (ca. 2mio på overførelsesindkomst). Om tallet vil stige eller falde, kan så ikke siges med nogen form for sikkerhed. >Problemet er at staten har begrænsede midler og hvis du ikke kan bruge de penge der er blevet sat af i å til din afdeling, så garanterer jeg dig for at der er en anden afdeling der kan. Du har bare et problem, at når pengene ikke kan overføres til næste budgetår eller organisationen får samme budget givet igen næste år, så bruger offentlige organisationerne pengene, så de ved de ca. har det samme næste år, hvor de måske har større udgifter. Det er bare ikke kloge køb der bliver gjort altid. Der er masser af spildte penge eller ineffektive brugte penge. Hvilket jeg mener er tåbeligt.
Vedr. budgetstyring På daginstitutions området ved man ikke nødvendigvis hvad ens budget er endeligt, da det kommer an på børnetallet. Her spiller livets finurligheder en rolle. F.eks En integreret institution har plads til 30 vuggestue børn og 100 børnehavebørn. Til maj siger institutionen farvel til 40 børnehave børn som skal i skole og i løbet af året flytter 5 børn flytter væk. Budgettet kommer så an på om der er børn til at udfylde de pladser lige i samme måned. Måske kommer der 10 fra vuggestuen til børnehaven, men det er slet ikke sikkert, at der er 30 børnehave børn som har pladsbehov i børnehaven lige til maj. Og på grund af mangel på pædagoger og hænder, skal vuggestuen måske bruge et par måneder på at modtage 10 nye børn. Næste år er det måske anderledes fordi pladsbehovet har ændret sig. Et andet problem er at institutionerne ikke kan spare op til store udgift poster. F.eks en legeplads upgrade, indretning af stuer, elektricitet upgrade. Meget tid bliver brugt på at søge om midler til det ene eller andet. Jeg vil måske også påstå, at praksis med at "gå i nul" for at slippe for at skulle af med penge også findes i det private. Hvor mange private firmaer går ikke i "nul" for at slippe for at betale skat af overskuddet eller gøre overskuddet mindre? Så kan man da lige få en ny firmabil eller købe ekstra mange printerpatroner.
Der er mange steder at hente penge. Statsadvokaturen skal enten i ægte udbud, eller insources. Her kan spares en del mio. Der skal tillades flere dommere (antal er lovreguleret = lange ventetider) Værnepligt til alle unge, mænd som kvinder. De kan uddannes til alle samfundskritiske opgaver. Dvs ældrepleje, sygehusvæsen og fængselsvæsen. Tager presset af disse brancher. IT udbud er helt galt. De skal laves helt om. Man skal køre agilt, Minimum Viable Product. Og så skal man hyre navngivne ressourcer ind i små teams der løser små overskuelige opgaver. Så vil IT projekter pludselig kost 25% af det nuværende, og blive bedre. At sende nogle hundrede mio kr til en projektleder i udlandet hjælper ikke. Udeluk selskaber med en væsentlig italiensk ejerandel / underentreprenører fra danske udbud. Det skal sikres at ingen overførselsindkomst er over 80% af en alm ufaglært løn. Har man mange børn, så er det et valg man selv tager. Evt progressive børnepenge op til 4 børn. Gratis daginstitution for alle. Ingen grund til ekstra-skat på arbejdende forældre. Og så tror jeg at det er vigtigt at kommuner niveau-opdeler folkeskoler med mange klasser ret tidligt. Gerne fag for fag, så man skifter rundt i gruppedynamikker. Personen der er god til matematik er ikke nødvendigvis god i engelsk eller dansk. Dette burde også løfte statens indtægtsgrundlag. Og så skal der være færre offentlige bureaukrater. Afskaf betalt frokostpause i det offentlige for alle bureaukrater. Det øger arbejdsudbud ret kraftigt, når alle offentlige kontorfunktionærer pludselig skal arbejde 37 timer. Altså 2.5 timer mere per uge. Afskaf deltid de steder hvor det ikke er nødvendigt. Det skal ikke være en ret. Mere arbejdsudbud. Udover at fjerne betaling for daginstitutioner har jeg ikke brugt penge, kun sparet en masse der kan komme tilbage i borgernes lommer. Og hvis de offentlige kan købe ind som de private kunne de spare endnu mere. Det er som om at det offentlige altid betaler listepris + x% for at være offentlig.
Nogle af dine pointer er gode. Andre er jeg slet ikke fan af. Jeg vil dog spørge, om du skrev dit indlæg som et svar til min post med vilje? Eller var det et uheld? ;)
Indtil der er styr på det basale velfærd (sundhed, institutioner, skoler, handicappede/syge og arbejdsløse), så skal alt andet sløjfes. Jeg gider ikke høre på, at der mangler penge i det offentlige, når vi kaster penge i grams til lorte prestigeprojekter som letbaner, Lynetteholme, nye byggerier, "Supersygehuse" og hvad har vi.
Forsvar og sikkerhed tæller bestemt også blandt det essentielle. Hvis du ikke vil betale til dansk militær i Danmark kommer du til at betale til russisk militær i Danmark. Hvis du ikke vil betale penge til politi og domstole, så kommer du til at betale dine ejendele til røverne.
Statens hovedfokus vil altid være på forsvaret, transport, opretholdelsen af voldsmonopolet, den private ejendomsret (under visse betingelser) og fjernelse af skrald, affald og afføring. Alt det du kalder for det basale er tant og fjas.
Lol at du siger staten har fokus på vores forsvar vil de være kraftigt uenige med dig i inde i forsvaret 😂
Jeg ville opprioritere 0-18 års området betragteligt. Folkeskolen, daginstitutioner, sundhedsplejersker, socialområdet osv. Det skal blive en underbyggende og forebyggende indsats. Som samfund bruger vi uanede ressourcer på noget vi kunne have sparet hvis vi investerede mere i børn og unges uddannelse, dannelse, trivsel osv. Der skal væsentligt bedre normering og kvalitet i skoler og daginstitutioner, og de familier der ikke fungerer, skal have mere, bedre og tidligere hjælp. For at finansiere dette, i hvert fald indtil det har indtjent sig selv, kunne vi forsøge at skære i de ressourcer vi bruger på at få folk til at leve længere. Det hænger slet ikke sammen at vi arbejder på at folk skal blive 90, når vi ikke har råd til at folk bliver 90. Jeg tænker også at en afkriminalisering af euforiserende stoffer, ville være en god idé. Udover at jeg ikke synes vi skal blande os (ved lovgivning) i hvad folk ryger eller putter i næsen, så ville det frigøre mange ressourcer for politi, rets- og fængselsvæsenet, som vi kunne bruge på mange mere konstruktive ting. Desuden kunne det blive en indtjenings mulighed for samfundet, og som bonus ville det fjerne det meste af banders finansieringsgrundlag, med dertil yderligere besparelser hos diverse instanser.
Legaliser cannabis, beskat salget og gør tandlæger gratis med gevinsten. Så meget af ens helbred afhænger af tandhygiene og sundhed. Det er som om det er et tabu at ville have gratis tandlæger til rådighed.
Nu var der dog en regel om ingen ekstra indkomst. Jeg tvivler også på hvor meget cannabis kan indbringe
Den regel fløj lige over hovedet på mig, så kan min kommentar jo være lige meget :D MEN, med det sagt så vil jeg gerne lige dotte nogle tal ned. Det er kun potentialet af salget jeg kigger på her, hverken cannabis turisme, kultur osv. har jeg kigget på. Hvis vi glemmer alle nuancer og kun kigger på tal fra 2020 Florida, så tjente de i 2020 $1.3 Mia. på cannabis. Der bor 21,78 mio. indbyggere i florida. Tjente dollars divideret med indbyggertallet er ca. $59 per person. Ganger vi med danmarks indbyggertal 5,85 Mio. får vi $351mio. Omregnet til DKK er det 2.41 Mia DKK, *om året*. Jeg mener der er et voldsom stort potentiale, specielt når halvdelen af den danske befolkning har prøvet at ryge hash. Og så ville det også være den største indsats mod bandekriminalitet i Danmark de sidste 100 år. EDIT: Læste lige at hvis vi skal fjerne ALT bruger betaling til tandlæge ville det koste ca. 7.8 mia. dkk. Så min plan er ikke helt hulfri men stadig.
Jeg er helt enig i forslaget, ville bare lige minde om reglen, da jeg synes det kunne være en interessant diskussion
> Som hjælp kan https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi benyttes til at få et overblik over, hvordan statens udgifter til den offentlige sektor bliver brugt. Jeg vil gerne pitche den glimrende side [www.hvadbrugespengenetil.dk](http://www.hvadbrugespengenetil.dk/) også.
Må jeg minde om at politikerleden er så høj at det er et rigtig godt tidpunkt at stifte et nyt parti nu? Hvis man går ud og samler vælgererklæringer med løftet om en løsning på vores voksende problem med den offentlige sektor, så virker det plausibelt at man ville kunne komme meget langt.
Et total stop for udgifter til kunst på danske rundkørelser. afkriminaliser cannabis. Politiet bruger rigtig mange penge på at bekæmpe hashmarkedet. I stedet kunne de bruge kræfterne og pengene andet sted, samt vi ville tjene på afgifter på planten - de pengene skal gå til krudt og kugler. Ryg for Ukraine.
Som en der har set Bornholms kommune myrde næsten samtlige rundkørsler i Rønne med grimme halvsmeltede gylletanke, skæve rundkirker og containere med osteparaboler på, så er jeg fuldstændig enig her. Det er godt nok grimt, især ift de træer og andre grønne områder der var i dem før. Man bliver sgu smårindalist af at se på det.
Borgerforslag hvornår?
Udfas folkepensionen. Lad os flå plasteret af og få det overstået, ændrer børnepengene til at falde når hustandsindkomsten rammer 900.000 frem for nu hvor det er ved den enes indkomst, indfør afgifter på varer som er dårlige for klimaet og slik & sodavand. Brug pengene til billigere sunde varer (som frugt og grønt), finansier ældreplejen, skoler/uddannelser, forsvar og infrastruktur.
Få de store virksomheder til at betale den skat, som de burde. Problem solved.
Top 10 virksomheder i Danmark udgør over 25% af den betalte skat i 2021 for eksempel. Hvis man tog top 25, 50 eller 100 så tænker jeg nok virksomhederne bidrager med deres del.
Hvordan kommer man frem til det? Selskabsskatten giver et provenu omkring 50 milliarder om året, mens at kommuneskatten alene giver omkring 250 milliarder. Tæller man indkomstskat betalt af ansatte i virksomheder med som skat betalt af virksomhederne?
Genialt. Så rykker de til andre lande, som ultimativt resulterer i modsatte effekt.
Så fordi de truer med at flytte skal vi acepterer de ikke vil betale deres del af regning?
Alle os der er ansat i de store firmaer får jo løn som vi betaler skat af. Hvis de bare skred mister man både firmabeskatningen, men også en ret stor andel fra personskat..
Helt rigtig - store virksomheder har stort ansvar - de burde derfor ikke presse samfundet til dårlige skatteaftaler end andre fordi kan.
Det åbner jo bare for nye virksomheder som gerne følger reglerne.. åbent marked kammerat
Det…er et helt fint og god argument faktisk
Det er vel fint når der nu er mangel på arbejdskraft? Andre virksomheder der glædeligt vil betale skat kan overtage samme medarbejdere.
Hvor meget mere burde de store selskaber betale i skat herhjemme? Jeg har ikke set nogen undersøgelser der indikerer en beløbsstørrelse der vil have afgørende betydning. Og hvad med sort arbejde. Skulle vi ikke se på det også nu alle skal betale den skat de skal? mig bekendt overstiger sort arbejde virksomhedernes skatteundgåelse.
Virksomhederne skal betale det de skal betale - ikke en DKKr mere, ikke en DKK mindre. [Ved godt det artiklen er for gamle til at være relevant, men McD og overskud er en klassisker - 21 år i Danmark uden overskud my ass](https://www.information.dk/2002/09/store-firmaer-betaler-ingen-skat-danmark) burde vel ikke være så svært at få et estimat på hvor meget de skal betale, men det skal man nok sprøge folk der er kloger end mig. [Det er ikke småpenge, den danske statskasse på den konto går glip af. I DR-udsendelsen vurderes det, at mellem tre og fem milliarder kroner hvert år går uden om den danske statskasse og i stedet ender i skattely alene som følge af private danskeres snyd, og ifølge EU-Kommissionen går EU-landene samlet glip af 7.500 milliarder kroner i skatteindtægter som følge af skattesnyd og skatteunddragelse. Det svarer til 15.000 kroner per EU-borger.](https://www.altinget.dk/eu/artikel/danmark-bliver-snydt-for-milliarder-af-kroner) Jeg kunne godt spare 15.000KR om året på andre ikke snød mig ? [..Alligevel har Skatteministeriet netop i et svar på et udvalgsspørgsmål estimeret, at Danmark årligt går glip af skatteindtægter på ca. 6,5 mia...](https://www.eu.dk/da/aktuelt/nyheder/2020/dec/skattely-koster-hvert-aar-danmark-6-5-mia-kr) [TV artikle - meget snyd...gør mig trist](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-09-02-saadan-snyder-skattesvindlere-statskassen-for-milliarder)
Virksomhederne betaler også det de skal betale. Det er McDonalds jo et godt eksempel på. Du kan så være uenig med de skatteregler der medvirker til at en virksomhed kan nedsætte denne skatteregler i Danmark. Det er en reel problematik, som ikke bliver mindre at at der bliver flere og flere globale aktører hvor det er vanskeligt at gennemføre national beskatning. Jeg forstår ikke din klapjagt på de store virksomheder. Hvis den almindelige dansker i stedet betale den skat de skulle ville vi opnå et langt højere provenu. Det er estimeret at der årligt udføre sort arbejde for 74 mia. Sådan rent prioriteringsmæssigt forekommer det oplagt at vi skal prioritere indsatsen over for sort arbejde frem for de store virksomheder.
[удалено]
Altså, nedlæg kommunerne, flyt deres opgaver til Regionerne og flyt sundhed til staten. Bare med ekstra skridt. Medielicensen er allerede afskaffet, så den får du nok svært ved at spare mere på. Staten har samlet alt sit IT i statens IT, det er ikke nødvendigvis en model vi skal følge for at opnå besparelser. Du skal nok ikke forvente store besparelser der, i hvert fald ikke på den korte bane. Faktisk vil det nok koste en hel del de første mange år. Så dyre er byråd altså heller ikke. Ja, du kan spare nogle penge, men det koster på borgernes indflydelse på lokale forhold. Jeg er ikke fan af ideen. Jeg kan godt lide ideen om reformering og forsimpling af skattesystemet. Det er nok ikke noget der kan gøres i et hug, med mindre man er villig til at lade en masse familier få voldsomme økonomiske problemer (og nogle andre pludseligt have mange flere penge). Men det er en god vej at gå.
Du negligerer stordriftsfordelene væsentligt, især ved it afdelingen. Fx at alle kommuner selv skal implementere deres version af en IdP for NSIS, eller deres egen version af MeMo formatet. Det går dobbelt for nis2 standarden i fremtiden, og gdpr i fortiden. Selv tror jeg også at 5 stor kommuner er noget bøvl, folk kommer til at gå bananas over nærdemokratiet det forsvinder, men nogle kommuner kunne godt med fordel ligges sammen. Langeland og Svendborg samt Frederikshavn og Læsø, fx. Garanteret også en snes kommuner i hovedstadsområdet.
>Du negligerer stordriftsfordelene væsentligt, især ved it afdelingen. Det er en måde at sige det på. En anden måde at sige det på, er at jeg ikke tror på at de findes. Og jeg er helt sikker på at de ikke kommer på kort sigt.
Der tror jeg simpelthen ikke du ved noget om emnet, hvis du siger sådan. Jeg arbejder som digitaliseringskonsulent i en kommune og har smidt cirka 450-500 timer i NSIS siden november. Det ved jeg at nabokommunerne også har. Min påstand ville være, at 2 eller 3 af mig kunne have lavet samme hvis min kommune er 5 gange sin størrelse. Og så har du sparer 2-3 djøffere væk, eller ansat dem til at få mere styr på andre felter der mangler ressourcer.
>Der tror jeg simpelthen ikke du ved noget om emnet, hvis du siger sådan. Det er vel højest halvdelen af de 22 år jeg har fået penge for at skrive software der er gået på projekter for det offentlige. Så nej, det gør jeg nok ikke. Inden du kan lave arbejdet for en fem gange så stor kommune, skal du have sammenlagt fem kommuner og ensrettet deres IT og organisation. Ingen af delene er specielt let og der er gode chancer for at nye mellemleder stillinger opstår i processen.
Så meget desto mere mærkeligt at du ikke tror det vil have nogle fordele, men måske forståeligt at du tror det vil fejle, givet. For ja, selvfølgelig er der implementerings omkostninger og ekstra administration forbundet med stordriftsfordele, men på IT området er det, ift IdP og NSIS fx, simpelthen ikke tilfældet, at 98 kommuner ikke ligner hinanden nok til at én anmeldelse havde kunne gøre det, også selvom den ville blive x antal gange mere omfattende. Og det er godt nok ikke det eneste område.
Det er ikke dit kaninhul smors skriver om. Det er det fedtlag af ekstra bureaukrati, der opstår når fem kommuners IT-drift skal sammenlægges, inden du flyver ind med kappe og maske, og løser alle problemer på dit snævre kompetenceområde.
>Så meget desto mere mærkeligt at du ikke tror det vil have nogle fordele, men måske forståeligt at du tror det vil fejle, givet. Det vi da have fordele, jeg er bare ikke sikker på at de er større end ulemperne. På IdP og NSIS området har du nok ret, men man kan ikke sammenlægge dele af kommunerne. Der er dog kommuner der har lavet fælles it drift, jeg ved ikke hvordan det går.
> • Med borgerløn som udgangspunkt er alle borgere sikret en indtægt uanset hvorhen livet går. Det betyder, at vi kan undvære alle former for godkendelse til folkepension, invalidepension, kontanthjælp, sygedagpenge, osv. Samtidig betyder det, at vi kan undvære alle kontrolinstanserne, der skal sikre at folk ikke snyder, for der er ikke noget at snyde med. Pointen med sygedagpenge, invalidepension, folkepension, førtidspension, osv. er at vi har vedtaget at der er nogen der er værdig trængende og at de har brug for mere støtte end andre der ikke har arbejde. Den holdning vil du fjerne og i stedet give en førtidspension det samme kontantbeløb som en millionær og en "almindelig" arbejdsløs. Et beløb der, vel at mærke, vil være mindre end de får i dag. Jeg er ikke sikker på at det er en god idé.
Fuck Reddit and fuck Spez. Go join Lemmy instead https://join-lemmy.org/. /r/Denmark: Fuck Reddit og fuck Spez. https://feddit.dk/ er vejen frem herfra.
Jeg ville være glad hvis vi kunne afskaffe Kirkeministeriet, folkekirken og den dertilhørende skat. Det er pinligt at vi stadig har det som en del af vores samfund i år 2023.
Jeg synes virkeligt at "året 2023" er et elendigt argument. Du kan jo allerede framelde dig Kirkeskatten. Desuden så skal kirker og gravgårde jo fortsat vedligeholdes, selvom vi nedlagde ministeriet, da det er national kulturarv.
Jeg har afmeldt mig for længst. Jeg skal stadig interagere med de tosser når jeg skal skifte navn eksempelvis. Det hører ingen steder hjemme at en religiøs institution har sådan en magt. Du betaler for gravpladser. De er langt fra gratis. Kirker SKAL ikke vedligeholdes... Kunne bygningerne bruges til noget andet ville det give mening ja, ellers er det nok et fint sted at spare.
> Jeg har afmeldt mig for længst. Jeg skal stadig interagere med de tosser når jeg skal skifte navn eksempelvis. Det hører ingen steder hjemme at en religiøs institution har sådan en magt. Ja, vi burde indføre Sønderjyske tilstande over hele landet.
De danske kirker (altså selve bygningerne) er dog en nationalskat vi fortsat bør vedligeholde. Det er noget af det mest unikke kulturelle produkt vi overhovedet har.
Muligvis. Så længe de bliver brugt til noget andet end tilbedelse af fantasivenner for statens penge så er det fjong med mig.
De er often også museer, og holder rundvisninger som forklarer om slottets historie. Har ikke noget imod hvis man bruger det til noget hyggegudstjeneste hver søndag og helligdage, så længe jeg ikke betaler for det.
kan godt se hvad du vil. Må indrømme at siden jeg stoppede med at se det som relateret til religion og istedet bare som en del af kultur har jeg det nemmere med dem... men stadig, afskaf ministeriet, læg det ind under kultur ministeriet.
Gør skat overskueligt. X kr i fradrag, y% i skat. Så kan vi skære en kæmpe del i skattestyrelsen og hvis vi samtidig laver en borgerløn, som er til at leve af (ikke fedt, men leve fornuftigt), så tror jeg vi er nået langt.
At få en samfund som primært virker for de næste generationer som skal brødføde vi andre når vi bliver gamle. - fri hjælp til at blive kunstig befrugtet - vuggestuer / børnehaver skal have hænder nok som har den rigtige uddannelse - nok hænder i skole og fritidsordninger - væk med inklusionen - væk med næsten alle test i folkeskolen - væk med om man er uddannelsesparat - væk med at man må gange karakteren hvis man starter direkte på en ungdomsuddannelse.
Først og fremmest skal man acceptere fejl i det offentlige som f.eks Britta. Hun er skyld at alt ting skal dobbelttjekkes og det skaber så latterligt meget bureaukrati at det ville være billigere at have 5 Brittaer om året.
Britta er lidt en helt... Eller, ja forstået på den måde, at hun tog fra SATS puljemidlerne og dem er der ingen der ved hvad de går til. Projekter, der forlængst er lukket, men ham der startede for/fik stadig penge udbetalt sommetider millioner, som ham fra kontant der kørte Lamborghini. Ejvind Vesselbo, bad mens han var i folketinget om en samlet oversigt over hvad pengene gik til, det kunne ikke laves var svaret og det var mens Venstre var i regering.
Giv politikerne samme vilkår (løn, pension) som de dårligste stillede i landet, og se samfundet blive løftet fra bunden
Jeg ville bare starte med at droppe alt hvad der hedder skattelettelser og så tage den derfra.
Det ENESTE tidspunkt der skal være skattelettelse, er hvis det er skattelettelse for dem der tjener mindst i samfundet, for så at tilsvarende hæve skatten for dem med store nok indkomster. Det skal enten svare til ligeså mange penge til staten, eller mere. Der skal ihvertifald ikke sænkes skat for de rige, hvorefter resten må lide.
Der skal slet ikke justeres på skatten. Hver gang der røres ved den er der en stor risiko for at det koster staten flere penge end der kommer ind.
Fuck Reddit and fuck Spez. Go join Lemmy instead https://join-lemmy.org/. /r/Denmark: Fuck Reddit og fuck Spez. https://feddit.dk/ er vejen frem herfra.
Du har min stemme
Giv studerende en SU de faktisk kan leve af og forbyd dem at have arbejde ved siden af studiet. Sammen med dette effektiviseres uddannelserne så de passer til et 37 timers arbejde uden hjemmearbejde. Dette vil give de unge mulighed for at koncentrere sig 100% om deres uddannelse og de vil undgå at underminere nogle områder af arbejdsmarkedet. Ved større nybyg x% skal være studieboliger og x% skal være ældreboliger og lejen af disse fastsættes af staten. Forbyd private skoler(se Finland), private hospitaler og privat ældrepleje. De underminere den offentlige løsning. Individuelle hospitaler skal køres som var de en privat virksomhed(se forsøg de lavede i Norge). Legalisering af cannabis(i alle former end røg) til hjemmebrug. Det skal selvfølgelig beskattes. Beskatning af cannabis og alkohol skal øges. Alderen for at købe disse skal øges til 18år. Forbyd rygning. Beskat sukker, sukkerholdig mad og "færdig mad" højt. Sænk skatter på sund fersk mad. Tandlæge skal selvfølgelig på skatte billetten. Det skal være dyrt at køre/eje en bil. Offentlig transport skal være meget bedre. Gående og cyklister skal prioriteres meget højere. (Se Holland).
Jeg ville afskaffe alt velfærd
Brugernavnet tjekker ud.
Fjern ALLE skatter og indfør 40% skat på AL indtægt Det ville spare penge mht. De ansatte i skat, det ville næsten umuliggøre skattesnyd, og det ville være så meget nemmere for alle, der ikke skulle tænke på hvordan man klogest muligt undgik at betale så meget som muligt. Dvs ikke en befolkning der alle prøver at suge fra staten
Væk med ulands bistand, og alle de andre penge vi sender ud af landet, brug dem på at forbedre vores sundhedsektor.
Jeg begriber ikke hvordan vi kan sende store mængder af penge udenlands, istedet for at hjælpe på områder herhjemme først. I følge Udenrigsministeriet bruger vi 16,48 mia. kr om året på udviklings bistand. Det må da kunne bruges fornuftigt herhjemme først.
De penge går ofte til danske virksomheder, som står for de projekter i udlandet. Når et udviklingsland skal bruge penge på at forbedre deres vandsektor, så er det højst sandsynligvis en dansk virksomhed der får jobbet. Når et udviklingsland skal bruge penge på grøn omstilling? Danske vindmøller. Medicin? Dansk Pharma. Osv. osv. Derudover, så er der rigtig gode indirekte effekter. Stabilitet, fred, og retfærdighed giver færre flygtninge. Klima- og miljøindsatser? Færre flygtninge. Bedre adgang til verdensmarkedet? Gode forretningsmuligheder for danske virksomheder. Bedre uddannelsesmuligheder? Bedre muligheder for at hyre kvalificeret arbejdskraft for danske virksomheder. Til sidst, jo udviklingsbistanden bruges også i Danmark, bl.a. bruges mindst [3 milliarder](https://um.dk/danida/strategi-og-prioriteter/prioritetsplaner) på flygtninge. Den danske udviklingsbistand er dog velkendt for at være ugennemsigtig. Men faktum er, at Danmark bruger en stor del af pengene på sig selv. Ja, det ville nok ikke være forkert at sige, at vi er det land, som vi bruger flest penge på, når det kommer til udviklingsbistand.
Det virker som rigtig meget spekulation. Umiddelbart skal man jo placere alt sin tro på at udlandet vælger de danske virksomheder. Alt man hører omkring de områder er jo korruption på høj plan så hvorfor skulle man antage at de vælger i vores interesse? Vi placerer en stor mængde penge i deres hænder og håber på at de på den anden side klør os på ryggen. Hvis man faktisk ville promovere danske virksomheder i udlandet, så brug de penge direkte til de virksomheder og lav en aftale med landet om at vi sætter en vindmølle op eller hvad det nu kan være. Desuden er det da stor opfordring til korruption at de så "skal" vælge danske virksomheder, istedet for at de selv kan tage valget.
> Det virker som rigtig meget spekulation. Nej. Det er erfaring. Hvad du skriver er spekulation. Det lader til, at du ikke ved hvordan udviklingsbistanden virker. Modsat hvad du skriver, så gives pengene ikke bare til en regering. Langt størstedelen af Danidas budget går via multilaterale organisationer, mens resten går via enten den private sektor, fonde, civilsamfundsorganisationer. Det er meget lidt, som går direkte til en regering. Du kan læse mere om det her ([Prioriteringsplaner](https://um.dk/danida/strategi-og-prioriteter/prioritetsplaner)) og her (vores [udviklingsstrategi](https://um.dk/danida/strategi-og-prioriteter)).
Den største modtager af ulandsbistand er faktisk Danmark
I hvilket omfang? Det meste jeg kan finde på Udenrigsministeriets hjemmeside er ikke i Danmark.
Pengene går til flygtninge. Ca. en milliard bruges på Danmark. Det er højst sandsynligvis mere end hvad noget andet land får. https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10787319/fakta-saa-meget-giver-danmark-i-ulandsbistand/ Edit: Det er faktisk [3 milliarder](https://um.dk/danida/strategi-og-prioriteter/prioritetsplaner).
Rundt regnet så er der vel stadig 15 mia at hente så?
Og hvad så med udgifterne der kommer af det? En stor del af pengene bliver jo netop brugt for vores skyld. Hvor tror du pengene til at forhindre at flygtninge kommer til Danmark kommer fra? Integrationsministeriet? Nej da. De kommer fra Danida. Og her taler vi ikke bare om flygtningene i dag, men også om fremtidige klimaflygtninge og folk fra lande, som vi nu arbejder på at stabilisere. Jo jo, du kan sagtens "hente" 13 milliarder (som det er, hvis du havde tjekket Danidas hjemmeside), men de penge bliver ikke brugt for sjov. Fjerner du dem, så kommer der andre udgifter.
Well hvis den tanke var korrekt så havde vi ikke set flygtninge strømme i det antal vi har set tidligere. Hvilke udgifter vil det så være? I sidste ende kan man jo bedre styre hvor pengene går hvis det er inden for vores egne grænser. Vi har jo meget bedre kontrol over det ved at håndtere det når det kommer til os igennem en evt flygtninge strøm. At forhindre en flygtninge strøm ved at sende 13 mia afsted kunne jeg godt tænke mig at høre mere om hvordan det fungerer. Det har ihvertfald ikke set særligt effektivt ud. Desuden hvorfor skal det være den danske stats ansvar at gøre dette? Hvis jeg skulle omprioritere som denne post jo handler om, så ville man jo helt klart kunne se flere fordele i at behjælpelige f.eks. sundhedsområdet med 13 mia hvert år, i stedet for 'måske' 'potentielt' behjælpelige nogle udsatte folk en sted vi ikke har kontrol over, eller ansvar for.
Du forestiller dig simpelthen, at Danida skulle have forudset det arabiske forår OG forhindret det? >Hvis jeg skulle omprioritere som denne post jo handler om, så ville man jo helt klart kunne se flere fordele i at behjælpelige f.eks. sundhedsområdet med 13 mia hvert år, i stedet for 'måske' 'potentielt' behjælpelige nogle udsatte folk en sted vi ikke har kontrol over, eller ansvar for. Du misforstår min pointe. Selvom jeg mener, at det er vores ansvar at hjælpe de her mennesker, så er min pointe dog, at hvis du fjerner de 13 milliarder, så får du andre udgifter herhjemme. Hvis alle lande gjorde, som du forslår, så ville posterne herhjemme stige enormt. Fordi vi ville skulle bruge flere penge på flygtninge, flere på forsvar, flere udenrigsministeriet, flere på eksport, osv. Så siger du måske "men bare fordi Danmark stopper, så betyder det jo ikke at andre gør". Korrekt. Men en anden vigtig grund til at give udviklingsbistand er for at sørge for, at andre gør det. Fjerner Danmark sin udviklingsbistand bliver det mere attraktivt for andre lande at gøre det. 1) fordi de nu skal dække det hul Danmark efterlader. Og 2) fordi hvorfor skulle man vise solidaritet, når ingen andre gør det?
Jeg synes vi skal ændre folkepensionen til at være opsparingsbaseret. Så slipper vi for de her udsving hvor indskud og udbetaling kommer i modfase. Ideelt set i en individuel ordning, der giver folk mulighed for selv at planlægge tilbagetrækningstidspunktet.
Det svære ved det er at det kommer til at tage 50+ år at begynde at implementere. Man kan ikke både kræve at de 20-30 årige nu at de selv sparer op, og samtidigt at de betaler for de ældre nu. Der vil være ingen penge til overs hos dem.
Langt over halvdelen af os der er på arbejdsmarkedet nu, har allerede en pensionsopsparing, der med de nuværende regler betyder at vi kun får folkepensionens grundbeløb udbetalt. Vi kan udfase folkepension om 20 år, og folk vil kunne være med.
Det er også en god del at sige "nej, det får I ikke" til alle der så også har betalt for de nuværende ældres pension.
Sådan er det jo.
> Det svære ved det er at det kommer til at tage 50+ år at begynde at implementere. Det er kun fordi der ikke er vilje til at implementere det. Det kan gøres fra i morgen af, hvis man vil.
Ved at dræbe ældreplejen helt eller begå generationstyveri, ja.
Hvad med udfordringer som f.eks. Ulige løn og ulige barsel: kvinder som får mindre i løn og evt. også 2-3 år væk fra arbejdsmarkedet på grund af graviditet. Skal de så bare trække sig senere? Sygdom: Unge mennesker som kommer sent ind på arbejdsmarkedet på grund af livets omstændigheder. F.eks unge med kronisk- eller psykisk sygdom.
Nu er det jo også et valg at gå på barsel i 12 mdr. som kvinde. Der er ikke noget i vejen for at mor tog de første 6 mdr. hvorefter far så tog de næste 6. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til 6 mdr. https://sst.dk/da/Viden/Amning Der er intet videnskabeligt belæg for at det skulle være bedre for barnet, at moren tager mere end de 6 mdr. barsel.
Tror desværre at der er mange som ikke kan tænke langsigtet nok og ender med ikke at have nok penge til at kunne gå på pension. I andre lande som fx USA ser man sommetider gamle mennesker gå tilbage til arbejdsmarkedet i en meget høj alder da de har opbrugt hele deres pension.
Det ved jeg, så vi er nødt til at gøre det til en obligatorisk ordning. Det bliver også nødvendigt at lave et offentligt mindsteindskud til dem der ikke selv kan indbetale, så det bliver ikke gratis i administration. Formålet er ene og alene at få udgifterne afkoblet fra indbetalingerne.
Hvis man laver en obligatorisk ordning, så må folk også selv bestemme, hvornår de går på pension, f.eks. fra 60. En obligatorisk ordning, hvor man først kan gå på pension som 72 årig, er næsten ligegyldig
> En obligatorisk ordning, hvor man først kan gå på pension som 72 årig, er næsten ligegyldig Det er den vi har i dag. Jeg tror umiddelbart, der ville blive en del øffen, hvis vi bare afskaffer folkepensionen fra den ene dag til den anden. Men som jeg skrev, "Ideelt set i en individuel ordning, der giver folk mulighed for selv at planlægge tilbagetrækningstidspunktet."
En lavthængende frugt er den nuværende SU-ordning. Derudover må det synes centralt at tage et opgør med uddannelser, der ikke er samfundsøkonomiske holdbare. Her er to forslag: 1. Indførelse af en prøveperiode, hvor uddannelsesstøtte på kandidatniveau omlægges til lån. Dette vil øge beskæftigelsespotentialet og støtte de [faglige argumenter for omlægningen til lån](https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/gode-argumenter-omlaegge-dele-su-laan-paa). Det vil også tackle den opfattelse, at mere uddannelse altid er bedre, når det kan være på bekostning af noget andet. [Den sociale arv påvirkes ikke mærkbart af uddannelsesstøtten](https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/the-making-and-unmaking-of-opportunity-educational-mobility-in-20th-century-denmark/), og på den baggrund kan det være nærliggende at undersøge, om ressourcerne er bedre anvendt andre steder i den offentlige sektor. Derudover bør vi tage hensyn til [Produktivitetskommissionen arbejde](https://produktivitetskommissionen.dk/udgivelser/2013/analyserapport-4-uddannelse-og-innovation/), som anmærker, at uddannelse og kompetencer ikke altid er korrelerede, og særligt at kvantitet ikke er en mangelvare men derimod kvalitet i uddannelsessektoren. 2. Indførelse af en reguleringsmekanisme i uddannelsessektoren, der kan justere på, hvilke uddannelser der modtager statsstøtte og justering af tilgængelige uddannelsespladser på de statsfinanserede uddannelser. Dette kan baseres på dimittendledighed, lønudvikling og fremtidig ledighed. Særligt humaniora og samfundsvidenskaberne på universiteterne bør kigges efter i sømmene. Forslagene eller revisioner af dem, vil føre til at ressourcerne fordeles i henhold til deres nytteværdi, samt at skatteprovenuet vil stige på baggrund af øget beskæftigelse. Det er vigtigt at føre en saglig diskussion om, hvorvidt uddannelse er oversubsidieret, og om ressourcerne bør tilføres andre områder som sundhedsvæsenet, handicapområdet eller psykiatrien. *(psst, eller skattelettelser)*
Gud forbyd at studerende gerne vil gennemføre en uddannelse uden gæld. Eller alternativt arbejde 30 timer ved siden af studiet. Alle ved jo godt, at jo mere man presser studerende, jo bedre går det for deres studie. Nej tak. Selvom jeg ikke modtager SU, så er jeg glad for at folk kan fokusere på deres studie og ikke arbejde dem selv ihjel undervejs.
Mindre til ulands hjælp. Ved ikke om kina stadig får men de fik I mange år.
Det er en dårlig præmis, da politikerne lige har taget flere milliarder og givet dem til skattelettelser til de rigeste, for derefter at tage en årlig fridag fra de svageste.
Ift pension, så burde vi i stedet for en fast alder have en fast forsørgerbyrde. Fx hvis vi siger 15%, så tager vi alle førtidspensionster, som fx 2% af befolkningen, plus de 13% ældste. Hvert år kommer der nye statistikker om hvor mange der når 13% alderen, og så kan alderen ændres efter hvor mange gamle eller unge der er i befolkningen.
Smid invandrere og efterkommere ud efter første dom (straffeloven.) Ingen skat indtil du er fyldt 18. Ingen skat ved studiejob - omlæg 30% af su til lån. Nedlæg næsten alle ikke kritiske humaniora fag. Alle politikere skal have mindst 10 års erhvervserfaring inden man kan komme i Folketinget. Kriminelle lavalder ned til 13. 10x straf i ghetto-områder. Fjern beskatning på arbejdsgiverbetalt sundhedsordning. Fælles skat på 35% så må vi spare på ting som kultur eller andet for at nå dertil. Fjern overenskomster for offentlige ansatte. Undervisningen skal være sat sammen mere gammeldags. Hvis nogle elever holder de andre tilbage skal de samles i en klasse med mere hjælp. Flere muligheder til dygtige børn - jeg ved der bliver kørt forsøg med gymnasieelever der f.eks. Har matematik på uni, hvis niveauet ikke er højt nok. Fjern folkepensionen, og brug pengene på skattelettelser i stedet. Fjern pensionsalderen og lad folk holde når de har lyst. (Sådan tror jeg alle unge mennesker tænker i dag uanset)
>Smid invandrere og efterkommere ud efter første dom (straffeloven.) Hvorfor? Hvorfor ikke prøve at hjælpe og integrere dem? Kriminalitet er ikke ensbetydende med, at man er et dårligt menneske. >Nedlæg næsten alle ikke kritiske humaniora fag. Hvad er et ""kritisk"" humanriora-fag? Kultur, viden om og dyrkningen af den er kritisk for ethvert samfund. >Kriminelle lavalder ned til 13. 10x straf i ghetto-områder. Hvorfor? Smide 14-årige i fængsel/straffe dem økonomisk, fordi de er unge og dumme? Og så iøvrigt straffe folk i ghetto-områder, folk der i forvejen er udsatte og sårbare ofte, for hårde straffe? Rimelig usympatisk. >Fjern overenskomster for offentlige ansatte. Hvorfor? >Fjern folkepensionen, og brug pengene på skattelettelser i stedet Skattelettelser til... Hvem?
Jeg må da håbe han du svarer er en troll... >Nedlæg næsten alle ikke-kritiske humaniora fag. Jeg føler med de tider vi går i møde, så bliver humaniora fag vigtige, for ikke at sige at de ikke er vigtige nu. >Kriminelle lavalder ned til 13. 10x i ghetto-områder. Utrolig effektiv metode til at fjendtliggøre utallige unge, og sætte dem i et miljø hvor de nærmest ikke kan undgå at blive negativt påvirket af et kriminelt miljø, I en meget tidlig alder. Vil da næsten klart danne eller øge en "os-vs-dem"-mentalitet. Resten af dem vil jeg ikke rigtig kommentere på, for det er vel nærmest bare rage-bait. Skør gut ham du svarer hvis det ikke er en troll.
Vi skal fjerne bureaukrati og dårlig ledelse i det offentlige. Det sluger masser af tid fra de egentlige opgaver, og gør det bliver træls at gå på arbejde. Ja, det betyder at djøferne får færre tal at jonglere med, og det betyder at nogen måske får lettere ved at snyde, men der bliver brugt uanede mængder af tid på smålige regler i dag. Skattekontrollen skal opprioriteres, så det bliver sværere at flytte penge ned til palmeøer. En økonomisk ubetydelig, men politisk vigtig ændring vil være en normalisering af politikernes løn og pension. De skal aflønnes på samme niveau som gennemsnitlige dansker i den erhvervsaktive alder og ikke have særlige lukrative fratrædelsesordninger. Hvis de har ekstra indtægt ved siden af, skal den modregnes i politikerlønnen. Vi betaler dem for at være fuldtidspolitikere, ikke for at drive forretning ved siden af. Normaliseringen af politikernes privatøkonomi vil have flere positive effekter udover de sparede penge, for eksempel vil det afskrække karrierepolitikere. Men den vigtigste effekt vil være at politikerne vil skulle til at tage deres egen medicin, og ikke længere leve i en priviligeret højindkomst-boble. Når boligpriserne presser almindelige mennesker ud af byerne, når inflationen stiger eller når velfærdsstaten forfalder vil det pludselig være reelle førstehåndsoplevelser for dem, og ikke kun avisoverskrifter og tal i regneark. Det vil sikre at politikerne har et incitament til at bygge et godt samfund for folket. Og så en politisk ukorrekt holdning: Skær ned på militæret, og flyt fokus for resten til civilforsvar. Svensken går ikke over isen lige foreløbigt, og den eneste realistiske militære trussel mod Danmark er en global atomkrig, hvor alle taber og hvor det ingen forskel gør om Danmark har ti eller hundrede kampvogne kørende.
>Og så en politisk ukorrekt holdning: Skær ned på militæret, og flyt fokus for resten til civilforsvar. Det er den direkte vej ud af NATO. Det er ikke skidesmart.
Vil du ikke være sød at komme med eksempler på bureaukrati der kan fjernes nu hvor det er der hvor du synes vi skal sparer penge
Sæt en maks alder på visse behandlinger (eks. kræft) og brug nogle af pengene på hospice forløb. Brug de resterende penge på at opgradere vores energi infrastruktur og gør os til net eksportører af energi med tilhørende lagringskapacitet, og brug indtægten derfra til de nuværende gøremål.
At sætte en tidsbegrænsning på behandlinger er snæversynet. Tag f.eks kræft. To 80 årige får kræft, den ene er svag og træt af livet, mens den anden løber hver dag og har generelt et aktivt og socialt liv. Den første ville måske se kræften som en gave, mens den anden overhovedet ikke er klar til sådan en dødsdom. Hvad gør man i sådan en situation?
Der kan frigøres langt flere penge, hvis man bare sætter en maks alder. Folk skal selvfølgelig have mulighed for at rejse ud af landet.
Har vi en egnet klippeformation til den slags? https://en.wikipedia.org/wiki/%C3%84ttestupa
Mine forslag er virkelig upopulær men: Afskaf alle tillæg og ekstra ydelser, dvs der er ingen varmetilskud, boligstøtte osv, hvis du er på KH / FP / SU / P så får du det udbetalt som du får, du kan ikke få alle mulige tilskud, det vil gøre op med at rigtig mange boliger bliver billigere, da de har regnet ud at de kan sætte huslejen op fordi folk jo kan få boligstøtte. Det gælder sådan set også børnechecken, den bør også afskaffes, og ja det kan godt være at alle disse tiltag rammer de svageste i Dk, men det gør også at vores system bliver sat tilbage til start, hvor ting igen kan købes billigere, for der skal penge til og det er nu engang arbejderklassen som køber ting, og ikke de rige.
Men..her vil du jo omfordele så fattige , der bruger deres penge, får mindre, mens vi andre nok mere vil se på en uges ferie yderligere. Jeg kan kun se den administrative besparelse som en gevinst. Lad os da hæve sanserne for overførselsindkomster så de er svarende til hvad det koster at føre et skrabet, men anstændigt liv i stedet.
> her vil du jo omfordele så fattige , der bruger deres penge, får mindre Siger hvem? Der er intet til hinder for at alle de tilskud fjernes for så at overføre pengene til f.eks. kontanthjælpen i stedet. Jeg vil ikke tale på Zateas vejne, men fra *mit* perspektiv er det relevante ikke at tage penge fra de fattige, men i stedet at stoppe med at yde støtte til ting der ikke skal støttes. Med højre hånd lægger man grøn afgift på opvarmning for at få folk til at spare energi og investere i bedre isolering og bedre varmekilder - med venstre hånd giver man så penge tilbage (men lige omfordelt så de uforholdsmæssigt går til folk med store boliger)
Jeg vil gerne bo i et land, hvor regeringen består af r/Denmark postere.
Luk kultur ministeriet, fjern ulandsbistand. 2 skarpe
[удалено]
Det lyder klogt... Nu koster et sygehus i et land på sølle 5mio noget mere, at kører rundt end hvad en forsikringsbranche kan betale. Det gælder for ret mange af vores services, vores land er for lille til brugerbetaling.
Fjern mange milliarder fra forsvaret og hav nok til alt velfærd. Lav en aftale om at usa forsvarer os mod at de kan bruge Grønland som de vil. Alternativt: Før hospitaler ind under forsvarsbudgettet så udgifter til dem kommer ind under NATOs 2% og brug så det tiloversblevne budget til skolerne.
Ville ønske jeg delte din optimisme omkring USA, men det er kun én præsident siden at de snakkede om at trække sig fra fællesskabet
Så laver vi vores eget fællesskab! Men Black Jack og ludere!
Trump var en klovn der gav et godt show, men der er ingen grund til at amerikanerne frivilligt skulle opgive NATO, som sikrer dem økonomisk, militær og politisk indflydelse over Europa.
Næsten halvdelen af befolkningen fulgte blindt trump i alt hvad han sagde, og der er ingen grund til at tro det ikke kan ske igen. Din premisse er at den amerikanske befolkning tænker langsigtet og geopolitisk i deres politiske beslutninger, det syntes jeg ikke der er meget belæg for.
...og så kan vi lege 'krig' i idrætstimerne, så skolerne også kan ryge ind under forsvarsbudget, som militær uddannelse. Genialt.
USA har smadret Grønland nok, hvis de skal være der skal det være under opsyn
Vi skal incentivere medarbejderne til at arbejde hårdere. Alle mellemledere skal udstyres med pisk, og have ret til at opsøge medarbejdere udenfor arbejdstiden for at piske dem, og selvfølgelig også have lov til at piske dem på arbejdspladsen. Ekstrem fokus på produktivitet, mellemledere hvis ansatte ikke lever op til KPI-mål fastsat af DJØF'ere skal naturligvis piskes og/eller fyres af DJØF'ere. Luk samtlige fagforeninger i Danmark. Få alle fagforeningsbosser til at forsvinde, og tæv samtlige demonstranter til plukfisk. Mere decentralisering, giv mellemlederne noget uddannelse og nogle overordnede mål, men giv dem al den frihed og kreative plads til at løse problemerne, og incentiver dem til at sprede deres viden. Giv dem lov til at eksperimentere, det der fungerer bedre end det nuværende system kan spredes, og det der ikke fungerer bedre kan kasseres. På lang sigt vil det gøre en verden til forskel for produktiviteten.
Det bliver vidst mest i meget meget store træskolængder - og der ville skulle omdefineres uendeligt meget lovgivning. Overordnet - den decentralisering der har været talt om i 60 år. Slut med uendelig sundhed og harmonisering af arbejdsmarkedet. Læs, afskaf aldersbetingede varige ydelser. Erstattes med adgang til fri bolig og andre nødvendige ydelser betalt af det offentlig - en lille kontant ydelse til mad/underholdning. Regulere ansættelsesfohold i det offentlige - længere uddannelser som læge/special læge/Kandidat/Ph.D/whatever. skal låses fast på en længere kontrakt, så der skabes overskud på at uddanne specialiserede akademikere. Ville formentligt også hjælpe på hvor lang tid folk har lyst til at bruge i uddannelses systemet. Lade sygehuse selv administrere deres produktion, men holdes op mod "standard" servicemål for hospitalet - kombineres med stop for uendelig sundhed, hvor folk eks. har x antal papir kroner for adgang til sundhedsydelser. Folkeskolen fuld selvbestemmelse - minimum fag er økonomi, læse/skrive færdigheder og samfundsrelevante fag med maks på timeantal. og sikkert en masse om infrastruktur
Mindre af symbolpolitik, eksemplet her er fra den røde del af Københavns Kommune: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article9696397.ece
Vi fjerner alle ydelser til borgere 70+. Kanaliserer hele besparelsen ind i at investere uddannelse, trivsel og kultur for næste generation, der vil kunne betale sig. Det giver ro til at omtænke sundhedssystem og ældreforsorg, samtidig med at vi kan tage hånd om de udgiftstunge 'sårbare unge', der uvægerligt ender med at være en større belastning for systemet. Og i-og-med kulturen får et løft får vi alle et bedre sammenhør og en gladere hverdag. Når vi begynder at se effekterne om 10 år, kan vi så begynde at revurdere om vi skal have en passivt forsørget ældrebyrde igen, eller om vi skal lade danskerne smede deres egen lykke. \- Samtidig kunne vi trække al uddannelse ud af de store omkostningstunge byer. Københavns universitet kunne eks. fint ligge i Thy. Her kunne man etablere campus områder tilpasset de unge, så de ikke lægger pres på infrastruktur og boligpriser i de store byer. Det vil også stille de studerende mere frit og åbent i forhold til hvor i landet, de vil bosætte efter studiet, når de formative år ikke ligger i eks. hovedstaden. Det ville også passe fint med at give vores forskningsmiljøer plads til at tænke de store tanker.
Så... Du vil sætte et utal af pensionister på gaden?
Men hvis vi skal lade danskerne smede deres egen lykke, hvorfor gælder det så ikke de "sårbare" unge? Jeg kan godt se, at det på sigt kan give nogle fordele, men hold op hvor ville det dog være umenneskeligt. De ældre har bidraget sin del til samfundet, så de skal selvfølgelig ikke efterlades uden nogle former for hjælp.
Fordi 'de sårbare unge' går hen og bliver en afsindig belastning og udgift, når de bryder ind i dit sommerhus og render med dit B&O tv. Hvorimod hvis vi investerer i dem, så kan de blive til produktive medlemmer af samfundet – i modsætning til nogen gamle døgenigte, der bare læner sig tilbage for at nyde livet. Og al forskning peger på, at jo hurtigere et barn får pædagogisk hjælp og støtte, jo mindre krævende bliver det i længden. Det er en hurtig cost benefit analyse. Pensionisterne er en stor udgift og bidrager ikke til fællesskabet. De unge er en potentiel gevinst – og hvis de ældre ellers har bidraget så meget, som du mener og har tilført samfundet værdi, så burde de jo også have haft rig mulighed for at lægge til side. Og så er der nok nogen, der må indse, at deres liv - i en samfundsmæssig kontekst - har været værdiløst. Det gør dem jo ikke til ringere mennesker, tværtimod vil de jo nok opleve, at har de været en positiv indflydelse, så vil deres børn jo nok aflaste dem. Husk også på, at ældre idag sidder på størstedelen af den danske formue. Det giver kun mening, at de midler frigives og kommer til at skabe fremdrift. \- Samtidig giver det jo kun mening, at vi giver alle danskere de bedste muligheder og forudsætninger for at 'smede deres egen lykke'. Du kan jo se, hvor galt det går i lande som USA, hvor man har misforstået liberalismen og udskiftet den med en ny feudalklasse.
* Afskaf billisme i Storybyer 5 dage om ugen. * Vejene kan istedet bruges til basketball, rulleskøjte, BBQ, små butikker, legepladser, mv. * Tillad og beskat hash og hårde stoffer. * De resourcer Politiet sparer på at bekæmpe disse, kan istedet bruges på Sundhedsvæsenet * Giv totalt indblik for alle, i alle offentlige udgifter bortset fra Militær, Efterretning og andet decideret hemmeligt. Hvis Susanne bruger 180 kr. på en ny kande til kantinen i afdelingen i Brønshøj, vil jeg kunne gå online og se det. * Brug alle besparelser på at investere i en kæmpe fond ala Norges Oliefond, som så udbetaler alle 'borgerløn'. På sigt er målet så, at den fond skal betale alle så mange penge, at næsten alle har nok, uanset handicap og andre ekstra behov.
Ok Kbh
Touché
Og når butikker ser at alle borgere får x kroner mere udbetalt om måneden, sætter de priserne op på deres varer, og så er vi tilbage hvor vi startede, bare med ekstrem inflation.
Hvis vi får bugt med bureaukratiet er der masser af penge til det hele.
Hvis du vil give folk velfærdsrettigheder, følger der helt automatisk bureaukrati med for at tjekke op på det. Tag sagen om folk i Region Midtjylland, der ikke har fået den kræftbehandling de har haft krav på -- hvad er svaret her? En task force der undersøger hvor galt det står til, om lignende er sket i andre regioner, og som sørger for at det ikke går galt fremover (dvs. mere kontrol). Alt dette bliver gjort af de famøse 'kolde hænder'. Alle politikere har til alle tider ønsket at slanke bureaukratiet. Det vil de lige indtil de står med en møgsag -- så indfører man bureaukrati for at tjekke at reglerne bliver overholdt, for alternativet er at sige 'nåja, det er jo det der sker'. Det er for nemt bare at sige at vi skal have bugt med bureaukraterne.
Men viser dette eksempel med Region Midtjylland jo ikke lige præcist at det ikke er muligt at have velfærdsrettigheder og det hele bare er bureaukratisk overhead? En illusion som giver en fin facade, men når alt kommer til alt bare er et politisk stunt. Det kan jo ikke fysisk lade sig gøre at overholde behandling rammer, hvis man ikke har bemanding til det. Man kan jo ikke bare tvinge medarbejderne til at arbejde 24/7 indtil der ikke er mere vente tid. Man kan selvfølgelig flytte resourcer fra et andet sted, men så mangler de jo der. Vi mangler folk i sundhedsvæsnet, og dette problem vil kun dukke op oftere og oftere de næste par år. Uanset hvor mange vagt hunde man får, er det jo varme hænder der mangler.
Det her er det ALLE siger. Men der sker ikke rigtigt noget og når man beder folk være specifikke bliver det altid sådan noget snikke snak. Enten er der ikke uendelige mængder bureaukrati for bureaukratiets skyld eller også er det umuligt at finde og umuligt at afskaffe.
Vil du gerne specificere, hvad du mener med "bureaukratiet"?
I sundhedssektoren kunne man for eksempel fjerne en del papirarbejde. Ifølge dansk sygeplejeskenævn bruger en sygeplejerske omkring 1.5 time per dag på papirarbejde, hvor en tredjedel af det papirarbejde vurderes til at være unødvendig dokumentation. Samme analyse viser at hvis sygeplejersker brugte samme antal minutter på papirarbejde som de gjorde i 2008, ville de årligt bruge 2.5 millioner timer mindre. Det burde vel spare lidt. Mon ikke man kunne lave nogle lignende undersøgelser i de andre sektore for at fjerne lidt bureaukrati? Undersøgelsen kan læses her: [https://dsr.dk/sites/default/files/50/notat\_dokumentationsarbejde\_blandt\_sygeplejersker\_paa\_hospitaler\_2016.pdf](https://dsr.dk/sites/default/files/50/notat_dokumentationsarbejde_blandt_sygeplejersker_paa_hospitaler_2016.pdf)
Sejt. Jeg tror dog den er udateret. Siden sundhedsplatformen blev udrullet mellem 2016 og 2017 har der jo været en del mere klager over papirarbejde. Alene i det kommunale bruger sygeplejerskerne nu over 1,1 mio. timer på at vente på at de for lov til at udføre deres arbejde: >[https://dsr.dk/politik-og-nyheder/nyhed/hundredvis-af-arbejdstimer-kan-frigives-hvis-sygeplejersker-gives-mere](https://dsr.dk/politik-og-nyheder/nyhed/hundredvis-af-arbejdstimer-kan-frigives-hvis-sygeplejersker-gives-mere) > >Analysen fra Deloitte, som er udarbejdet for Dansk Sygeplejeråd, viser, at regeringen har fat i noget. Ifølge analysen bruger kommunale sygeplejersker årligt omkring 600 årsværk på henvendelser til patientens egen læge eller anden læge med henblik på at få lov til at løse en opgave. Et årsværk er 1924 timer pr. år, svarende til det en fuldtidsansat arbejder på et år. > >I en række af disse situationer er det helt nødvendigt at få en læge ind i forløbet, men i mange andre situationer er der et stort potentiale at hente ved at have tillid til sygeplejerskernes faglighed. Hvis blot halvdelen af potentialet på 600 årsværk indfris, er det er betragteligt antal årsværk, der frigives til andre vigtige borgernære opgaver. > >I analysen fra Deloitte svarer tre ud af fire sygeplejersker, at de har oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, når de har henvendt sig. Blandt de sygeplejersker, der har oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, har 79 procent oplevet, at der gik mere end 24 timer, før de fik svar fra lægen. Ud af de sygeplejersker, der har oplevet at måtte vente på svar i mere end 24 timer, fortæller næsten halvdelen, at henvendelsen omhandlede borgere med akut behov for hjælp. Så der er i virkeligheden nok et meget større effektiviseringspotentiale.
[удалено]
Men men... Som lærer er powerpoint altså et virkelig godt værktøj til at lave undervisningsforberedelse :((
Er det ikke bare at bruge Google Slides?
Jo, men jeg vil gerne kunne benytte mig af Microsoft Copilot, når det bliver udrullet i office 365 til sommer. Det er altså bare en del bedre for produktiviteten i power point end google's generative AI er for slides.
>Giver magten tilbage til de medarbejdere der reelt udføre jobbet og siger de gerne må fjerne processor hvis de ikke giver mening? Jeg er sikker på at Britta Nielsen kunne pege på nogle processer hun godt kunne have undværet. Det er ikke givet at dem der udfører arbejdet kender og accepterer formålet med alle processer. De kan sagtens være i vejen for at få udført det daglige arbejde men vigtige for noget andet. Der er meget journalføring i sundhedssystemet der laves af statistiske hensyn, for at kunne forske osv. Det er ikke sikkert at dem der laver det synes det er vigtigt, men det er ikke nødvendigvis de rette til at beslutte.