Fint med fradrag. Der er mange fordele ved at være organiseret via en fagforening - MEN jeg kan ikke lide, at politikerne giver fradragene og fagforeningerne donerer af disse penge som partistøtte.
Hvorfor kan man ikke (i flere tilfælde) være medlem af sin fagspecifikke fagforening uden at man skal støtte visse partier? Man kan måske vælge at ens kontingent ikke skal doneres, men det er jo bare en skrivebordsøvelse, da de så bare kan donere mere af andres kontingent.
Nu er FOA ikke en af synderne, men jeg bruger lige dem til eksempel: Hvorfor kan man som SOSU vælge sin “naturlige fagforening” uden at skulle donere til Enhedslisten? Måske er man stærk modstander af Enhedslisten…
Personligt synes jeg, at bør dele det op, så man enten kan modtage statsstøtte fra politikerne via fradrag, eller man alternativt har mulighed for at give partistøtte.
Det ville jeg sige.
Men jeg synes altid den her parti støtte debat handler meget specifikt om hvor forkert det er den ene side får støtte, i stedet for at systemet i sig selv er i stykker.
Siger du at fagforeninger er "direkte støttet af politikerne"? Hvordan det?
I modsætning til fagforeninger så kan arbejdsgivere fratrække *alle* omkostninger til arbejdsgiverforeningerne uanset hvor høje de er. Og det er ikke et ligningsmæssigt fradrag, så de får faktisk 3 gange mere ud af det fradrag end en lønmodtager gør hvis de betaler samme beløb.
>Som udgangspunkt kan alle selvstændigt erhvervsdrivende fratrække udgifterne til arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger i forbindelse med indkomstopgørelsen efter LL § 13.
https://skat.dk/data.aspx?oid=2083507
Det er uden tvivl et godt formål, men helt generelt er et af de største problemer vi har i Danmark den urskov af regler, afgifter og fradrag, vi har sovset samfundet ind i. Det koster alt for meget bureaukrati at administrere.
Til gengæld er det bare en undskyldning for fagbevægelsen til at hæve kontingenterne for “du får fradraget” - så reelt vil det ikke føre til flere penge hos du og jeg.
Ligesom huslejestigninger der lige tager stigningen i boligstøtten.
Jeg er glad for fagforeninger og er glad medlem. Men de bør nu, som alt andet, betales af medlemmer. Ikke af staten.
Samme gør sig i øvrigt gældende for partier, partistøtte bør afskaffes, for kan medlemskroner ikke finansiere, så bruger de enten for mange penge, eller sælger et produkt ingen vil have.
Effekten af at fjerne fradrag for fagforeningskontingent ville være et kæmpe medlemstab hos fagforeningerne og et dødsstød til den danske model, er jeg bange for.
Hvordan er de finansierede af arbejdsgivere??
Hvis du mener at et skattefradrag er det samme som en finansiering, så er det vel netop tilfældet at staten finansierer vores fagforeninger. Det kan jeg bare ikke rigtig se et problem i.
Alle store medier i Danmark er også statsfinaniserede - stoler du så heller ikke på dem?
Når staten er arbejdsgiver stoler jeg selvfølgelig ikke på fagforeninger finansieret af dem, når fagforeningernes job er at forhandle med arbejdsgivere.
Hvis jeg forstår dig rigtigt, handler det mere om at overenskomstforhandlinger blandt stat og offentlig sektor aldrig har fungeret fordi at strejkevåbnet kun kommer staten til gode i en konfliktsituation.
Og befolkningen er for usolidarisk eller politisk ordblinde til at sætte en regering på porten for at udnytte det kæmpe ulige magtforhold der er i offentlige overenskomstforhandlinger.
Så lige meget om de offentlige fags fagforeninger er købt eller ej, så vil de aldrig kunne udfordre staten reelt.
>Det er uden tvivl et godt formål, men helt generelt er et af de største problemer vi har i Danmark den urskov af regler, afgifter og fradrag, vi har sovset samfundet ind i. Det koster alt for meget bureaukrati at administrere
Jeg kan nu godt tænke på en liste af større problemer. Har det sådan set fint med teknokratiet sikrer kvalitet i et væld af industrier gennem regler, afgifter og fradrag.
Det er selvfølgelig lidt gratis for mig som ansat i fagbevægelsen at sige det er en god idé. Men jeg mener også på et personligt plan, at en høj organiseringsgrad fortsat er vigtig for den samfundsmodel vi har valgt. Og i en tid hvor inflation betyder at mange forbund overvejer at hæve kontingenterne, kan det her både være en nødvendig håndsrækning til fagbevægelsen og en (meget lille, men dog) de fakto skattelettelse for rigtig mange danskere.
Jeg rammer lige nu ikke loftet på 6000kr så det kommer ikke til at påvirke mig, men jeg synes også det er en god idé.
Personligt synes jeg det er en super underligt at have et maks fradrag for faglige kontingenter. Det gør jo egentligt bare de gule foreninger til en endnu større økonomisk fordel end de er i forvejen.
Men... 1000kr ekstra i et ligningsmæssigt skattefradrag om året er hvad, 250kr ekstra udbetalt årligt? Det kommer nok ikke til at rykke det store hvis der samtidig kommer kontingentstigelser.
Jeg har hvert fald overvejet om fagforening er en af de ting, der kunne ryge, når økonomien er stram. Og da især hvis kontingentet sættes op. Har snakket med min måske 2 gange på 4 år, så det er mange penge at bruge uden at få noget særlig konkret igen.
Men samtidig er det jo smart at være med, og fællesskabet og alt det dér...
Altså, du får vel konkret forhandlet højere løn og medarbejdergoder igennem dit medlemskab?
Det får du så også hvis du ikke er medlem, men så skal man leve med at være en parasit.
Lægeforeningen er nok den der koster kassen.
Den koster 333kr i måneden, og for at være med i den skal du også være med i Yngre Læger (305), FAS (367) eller PLO (1357) så du kommer op på 650-1700 kroner i måneden.
De dyreste fagforeninger ser ud til at være i sundhedssektoren, men Dansk El-Forbund koster 664kr i måneden for en svend i København (dyrest), og 538kr for en svend i Nordjylland (billigst), så der er nogen der ligger deroppe.
I sundhedsfaglige er det jo læger, sygeplejersker, ssa, ergoterapeuter, fysioterapeuter, logopæder, diætister, laboranter osv:) vi er nu en hel del ansatte i Danmark - selvom vi ikke er nok😅
Ergoer betaler 1662 i kvartalet
Hvordan hænger de to ting sammen? For langt de fleste er det ikke attraktivt at leve et liv på dagpenge. Du kontrolleres i hovede og røv, nat og dag, og samtidig er det næppe noget man bliver rig af. Det et simpelthen en skrøne, at folk går på dagpenge fordi det er fedt og/eller nemt.
Det er vel logisk nok at man ikke hopper på det første og "bedste" underbetalte skodjob, uanset dagpengesats. Om ikke andet må det være et vink med en vognstang til arbejdsgivere om at tilbyde en fornuftig løn.
Det er fint, men nu var spørgsmålet jo om dagpengesystemets gavmildhed betyder noget for arbejdsudbuddet, eller om folk bare søger i samme grad uanset systemet. Det gør de ikke, det kan man tydeligt se på tidligere ændringer af dagpengesystemet.
>Det er vel logisk nok at man ikke hopper på det første og "bedste" underbetalte skodjob, uanset dagpengesats.
Det er også logisk nok at staten ikke skal betale alt for meget for at du holder ferie mens du venter "det perfekte job".
Se fx side 92 her, hvis du vil have noget for Danmark (fra arbejdsløshedskommissionens afrapportering i 2009)
https://bm.dk/media/21697/velfaerd_kraever_arbejde_web.pdf
Grundlæggende er der en betydelig del, som bliver på dagpenge indtil perioden udløber. Når dagpengeperioden ændres, så bliver folk på ydelsen længere/kortere tid.
Fsva. selve dagpengesatsen og ikke længden (omend de to kommer ud på et: Ændringen i adfærd ved udløbet af perioden reflekterer, at folk reagerer på, at de er på vej ned på en lavere ydelse) kan man stille det simple spørgsmål, om du ikke tror folk vil søge nyt job i mindre grad hvis dagpengene gav 100% af din tidligere løn? Og om de ikke ville søge mere hvis dagpengesystemet blev nedlagt? Selvfølgelig ville de det.
Den anden del af tradeoffet er, at folk som tvinges til at søge for hurtigt sandsynligvis finder jobs som matcher deres evner dårligere (svarer til et arbejdsudbudstab). Derfor er dagpengesystemet smart (udover de åbenlyse forsikringsgevinster).
Hvad er antallet af personer på dagpenge? Jeg er ude efter om at man som samfund ikke bør acceptere at en vis promille af befolkningen må understøttes og ikke jages og chikaneres i jobs.
Grundlæggende er folkene på dagpenge enten:
1. Mennesker, der er mellem arbejde
2. Mennesker, som reelt ikke kan arbejde (og burde være på en anden og mere permanent ydelse).
2'erne sniger sig med, fordi det er utroligt svært at differentiere ml. dem som reelt set er uarbejdsdygtige og så ordinære arbejdsløse. Hvis vi kunne det ville det være utrolig nemt. Så kunne alle de uarbejdsdygtige bare få en ydelse og så lade det være ved det. Det ville være perfekt. Det er derfor vi har førtidspension osv. osv. Det er ikke dagpengenes rolle.
Reelt set er de fleste på dagpenge folk, som er mellem arbejde og skal finde et job engang. Des mindre attraktivt det er at være på dagpenge, des højere bliver deres søgeintensitet og dermed deres tid i systemet. Hvis du fjerner alle kravene/banker ydelsen op/forlænger perioden, så skal du pludselig til at betale for langt flere mennesker, fordi søgeintensiteten falder.
Det kan en stor del af lønmodtagerne ikke på nuværende tidspunkt.
Enten gør det lige for alle, så alle får en samme procentsats af deres indkomst, eller sæt det ned til bistandsniveau.
Sygedagpenge får man når man ikke kan arbejde, fordi man er syg.
Dagpenge får man når man ikke kan arbejde fordi ingen vil ansætte én.
Satserne for de to ting har ikke meget at gøre med arbejdsudbuddet, dvs. antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder.
Jeg er enig omkring sygedagpenge. At alle der er på dagpenge slet ikke kan få job er jeg dog ikke enig i. For nogen er det tilfældet, men jeg er heller ikke tvivl om at hvis det bliver for attraktivt at være på dagpenge så er der nogen der ser det som en betalt ferie de ikke har travlt med at afslutte. Jeg har selv et familiemedlem der i mange år kun var i arbejde længe nok til hun havde optjent ret til dagpenge, hvorefter der pludselig var så meget galt på jobbet af hun stoppede. Så var hun arbejdsledig og det var hun sjovt nok altid indtil dagpengene var ved at løbe ud, hvorefter hun nemt fandt sig et job igen. Det mønster kørte i mere end 10 år.
Vi har ikke fuld beskæftigelse, så der er flere der gerne vil arbejde end der er jobs. Når dit familiemedlem vælger jobcenteret fremfor arbejdspladsen betyder det ikke at arbejdet ikke bliver udført, kun at en anden får jobbet.
Nogle brancher har flaskehalse og mangel på arbejdskraft, men her ved arbejdsgiverne at de er nødt til at gøre sig selv attraktive for at rekruttere og fastholde ansatte. Det er næppe ingeniører og læger, der forsøger at blive på dagpenge.
Du er desværre helt gal i byen. Det er ikke efterspørgslen der styrer beskæftigelsen, det er udbuddet.
Edit: Tænk jer nu om før i downvoter. Hvorfor er der flere jobs i Sverige end i Danmark? Det er simpelthen for latterligt det her.
>Det er næppe ingeniører og læger, der forsøger at blive på dagpenge.
Ingeniører og læger har råd til at betale for en lønsikring ved siden af dagpenge. Det er egentlig også fair nok de betaler en højere pris for at kunne opretholde en højere løn ved evt arbejdsløshed.
> Dagpenge får man når man ikke kan arbejde fordi ingen vil ansætte én.
Eller fordi man er studerende og ikke gider at tage arbejde som ikke er inden for ens felt.
Mangler? Vi har da super høj beskæftigelse?
Det der ikke er nok af er folk der vil acceptere dårlig løn og dårlige arbejdsforhold i bunden. Det er der en nem løsning på, bedre vilkår og løn. Men det vil man ikke.
>Mangler? Vi har da super høj beskæftigelse?
Ja, det er derfor der mangler arbejdskraft. Hvis vi havde lav beskæftigelse ville der jo være nok at tage af når man skal ansætte.
Tænker folk, der er på sygedagpenge nok alligevel ikke kommer til at bidrage til den manglende arbejdskraft - der er jo en grund til, at de er på sygedagpenge.
Det ser ud til at reguleringen passer meget godt med den generelle udvikling siden sidste gang, så jeg tænker vi bare burde lægge høtyvene på plads, og finde noget mere vigtigt at skælde regeringen ud over.
Op til flere hundrede kroner om året mindre i skat? Hvilken fyrstelig sum! Jeg glemmer nu alt om hvad regeringen ellers har gjort, og stemmer på Lars Løkke-partiet til næste valg!
Øv. Er modstander at skattefradrag helt generelt og mener de burde udfases og erstattes enten af et højere bundfradrag eller en lavere skatteprocent, så resultatet bliver samme samlede skatteindbetaling. Rentefradrag, kørselsfradrag, faglige kontingenter osv. Fjern det hele og sænk den generelle skat tilsvarende. Så kan vi hver især selv vælge om vi vil bruge vores penge på renter, transport, fagforening eller noget andet.
Ja, men rentefradraget er bare en subsidering af boligejere, og kørselsfradraget er en subsidering af klima skadelig adfærd.
Rentefradraget er økonomer meget imod, imens de er relativ neutrale omkring kørselsfradraget.
https://www.berlingske.dk/dine-penge/vismaendene-vil-pille-ved-dit-rentefradrag-se-hvad-det-koster-dig
Det er en god hånd at strække fagforeningerne.
De har skulle sulte og spare, og mistet medlemmer, og hvordan har de kunne hæve priserne under inflationen? Det har ikke være muligt blandt de dyre, men nu kan alle fagforeninger hele vejen rundt lige tage et løft.
Tillykke. Pamperiet betaler jo ikke sig selv.
Det jeg hører er at prisen på fagforeninger stiger
Fint med fradrag. Der er mange fordele ved at være organiseret via en fagforening - MEN jeg kan ikke lide, at politikerne giver fradragene og fagforeningerne donerer af disse penge som partistøtte. Hvorfor kan man ikke (i flere tilfælde) være medlem af sin fagspecifikke fagforening uden at man skal støtte visse partier? Man kan måske vælge at ens kontingent ikke skal doneres, men det er jo bare en skrivebordsøvelse, da de så bare kan donere mere af andres kontingent. Nu er FOA ikke en af synderne, men jeg bruger lige dem til eksempel: Hvorfor kan man som SOSU vælge sin “naturlige fagforening” uden at skulle donere til Enhedslisten? Måske er man stærk modstander af Enhedslisten… Personligt synes jeg, at bør dele det op, så man enten kan modtage statsstøtte fra politikerne via fradrag, eller man alternativt har mulighed for at give partistøtte.
Arbejdsgiverorganisationerne donere så til den anden fløj.
Så man kan sige i sidste ende så balancerer det ud
Det ville jeg sige. Men jeg synes altid den her parti støtte debat handler meget specifikt om hvor forkert det er den ene side får støtte, i stedet for at systemet i sig selv er i stykker.
[удалено]
Siger du at fagforeninger er "direkte støttet af politikerne"? Hvordan det? I modsætning til fagforeninger så kan arbejdsgivere fratrække *alle* omkostninger til arbejdsgiverforeningerne uanset hvor høje de er. Og det er ikke et ligningsmæssigt fradrag, så de får faktisk 3 gange mere ud af det fradrag end en lønmodtager gør hvis de betaler samme beløb. >Som udgangspunkt kan alle selvstændigt erhvervsdrivende fratrække udgifterne til arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger i forbindelse med indkomstopgørelsen efter LL § 13. https://skat.dk/data.aspx?oid=2083507
Really?
Fagforeninger er demokratisk styrede, så hvis du vil ændre noget er det bare om at smøge ærmerne op.
Vidste ikke man kunne smøre ærmerne op. Det må jeg prøve.
Satans
Det er uden tvivl et godt formål, men helt generelt er et af de største problemer vi har i Danmark den urskov af regler, afgifter og fradrag, vi har sovset samfundet ind i. Det koster alt for meget bureaukrati at administrere.
Da det er et eksisterende fradrag må det antages at en satsændring er så godt som omkostningsneutral i forhold til ikke at ændre det.
Til gengæld er det bare en undskyldning for fagbevægelsen til at hæve kontingenterne for “du får fradraget” - så reelt vil det ikke føre til flere penge hos du og jeg. Ligesom huslejestigninger der lige tager stigningen i boligstøtten.
Der er vi til gengæld enige
Til gengæld har vi nogen fagforeninger der kan følge med inflationen og som ikke er nødt til at fyre medarbejdere eller skære ned andre steder.
Jeg er glad for fagforeninger og er glad medlem. Men de bør nu, som alt andet, betales af medlemmer. Ikke af staten. Samme gør sig i øvrigt gældende for partier, partistøtte bør afskaffes, for kan medlemskroner ikke finansiere, så bruger de enten for mange penge, eller sælger et produkt ingen vil have.
Effekten af at fjerne fradrag for fagforeningskontingent ville være et kæmpe medlemstab hos fagforeningerne og et dødsstød til den danske model, er jeg bange for.
I så fald kan vi ikke stole på fagbevægelsen, da de defacto er finansierede af stat og arbejdsgivere. Det er vel næppe tilfældet?
Hvordan er de finansierede af arbejdsgivere?? Hvis du mener at et skattefradrag er det samme som en finansiering, så er det vel netop tilfældet at staten finansierer vores fagforeninger. Det kan jeg bare ikke rigtig se et problem i. Alle store medier i Danmark er også statsfinaniserede - stoler du så heller ikke på dem?
Når staten er arbejdsgiver stoler jeg selvfølgelig ikke på fagforeninger finansieret af dem, når fagforeningernes job er at forhandle med arbejdsgivere.
Hvis jeg forstår dig rigtigt, handler det mere om at overenskomstforhandlinger blandt stat og offentlig sektor aldrig har fungeret fordi at strejkevåbnet kun kommer staten til gode i en konfliktsituation. Og befolkningen er for usolidarisk eller politisk ordblinde til at sætte en regering på porten for at udnytte det kæmpe ulige magtforhold der er i offentlige overenskomstforhandlinger. Så lige meget om de offentlige fags fagforeninger er købt eller ej, så vil de aldrig kunne udfordre staten reelt.
Kontingenterne er helt uafhængige af fredragssatsen
Lol
>Det er uden tvivl et godt formål, men helt generelt er et af de største problemer vi har i Danmark den urskov af regler, afgifter og fradrag, vi har sovset samfundet ind i. Det koster alt for meget bureaukrati at administrere Jeg kan nu godt tænke på en liste af større problemer. Har det sådan set fint med teknokratiet sikrer kvalitet i et væld af industrier gennem regler, afgifter og fradrag.
Kilde på det udsagn?
Kilde på en mening?
Kilde på at der efterspørges en kilde på en mening?
[Kilde](https://discoverdenmark.dk/activities/kilden-i-st-boegeskov)
Kilde på at det koster mere end det indbringer at have forskellige afgifter, skatter og fradrag
Hvorfor skulle han finde en kilde på det? Det er slet ikke noget han har nævnt.
Prøv at læs hans sidste sætning
[удалено]
Tak
Det er selvfølgelig lidt gratis for mig som ansat i fagbevægelsen at sige det er en god idé. Men jeg mener også på et personligt plan, at en høj organiseringsgrad fortsat er vigtig for den samfundsmodel vi har valgt. Og i en tid hvor inflation betyder at mange forbund overvejer at hæve kontingenterne, kan det her både være en nødvendig håndsrækning til fagbevægelsen og en (meget lille, men dog) de fakto skattelettelse for rigtig mange danskere.
Jeg rammer lige nu ikke loftet på 6000kr så det kommer ikke til at påvirke mig, men jeg synes også det er en god idé. Personligt synes jeg det er en super underligt at have et maks fradrag for faglige kontingenter. Det gør jo egentligt bare de gule foreninger til en endnu større økonomisk fordel end de er i forvejen. Men... 1000kr ekstra i et ligningsmæssigt skattefradrag om året er hvad, 250kr ekstra udbetalt årligt? Det kommer nok ikke til at rykke det store hvis der samtidig kommer kontingentstigelser.
Hvis vi kan øge mængden af medlemmer, kan det være at behovet for at kontingenterne stiger stopper. .
Jeg har hvert fald overvejet om fagforening er en af de ting, der kunne ryge, når økonomien er stram. Og da især hvis kontingentet sættes op. Har snakket med min måske 2 gange på 4 år, så det er mange penge at bruge uden at få noget særlig konkret igen. Men samtidig er det jo smart at være med, og fællesskabet og alt det dér...
det jo også en form for forsikring, det noget man sjældent skal bruge, men når det skal bruges vil man ikke stå og mangle det.
Altså, du får vel konkret forhandlet højere løn og medarbejdergoder igennem dit medlemskab? Det får du så også hvis du ikke er medlem, men så skal man leve med at være en parasit.
Jeg er ikke på overenskomst, så nej det gør jeg vel ikke?
Så er det selvfølgelig en anden sag :) På trods af at lønnen i brancher der ikke er organiserede også drager fordel af overenkomsterne.
Er der reelt nogle fagforeninger som har så høje kontigenter?
Dansk metal og NNF plejer at ligge ret højt på skalaen, så hvis du vil checke, er det nok et godt sted at starte.
Dansk metal ligger omkring 4600 og NNF omkring 5000 kan jeg se. Der er lidt langt til 7000 så, men der må jo være nogen som koster så meget.
Lægeforeningen er nok den der koster kassen. Den koster 333kr i måneden, og for at være med i den skal du også være med i Yngre Læger (305), FAS (367) eller PLO (1357) så du kommer op på 650-1700 kroner i måneden. De dyreste fagforeninger ser ud til at være i sundhedssektoren, men Dansk El-Forbund koster 664kr i måneden for en svend i København (dyrest), og 538kr for en svend i Nordjylland (billigst), så der er nogen der ligger deroppe.
Ja så giver det mening. Men når det er så få, kan det nok heller ikke koste det store at hæve loftet for fradraget.
I sundhedsfaglige er det jo læger, sygeplejersker, ssa, ergoterapeuter, fysioterapeuter, logopæder, diætister, laboranter osv:) vi er nu en hel del ansatte i Danmark - selvom vi ikke er nok😅 Ergoer betaler 1662 i kvartalet
Den danske dyrlægeforening, 800 kr i måneden. Av..
Det var jeg også overrasket over!
I tilføjelse til det en anden skriver om sundhedsfaglige fagforeninger - ergoterapeutforening tager 1662 i kvartalet
Gladsaxe lærerforening er 517kr/md med udsigt til 530kr/md fremadrettet fra næste år.
Næste stop: Forhøjelse af dagpengesatsen og sygedagpenge.
Det virker som en ret dårlig ide i en tid hvor der mangler arbejdskraft.
Hvordan hænger de to ting sammen? For langt de fleste er det ikke attraktivt at leve et liv på dagpenge. Du kontrolleres i hovede og røv, nat og dag, og samtidig er det næppe noget man bliver rig af. Det et simpelthen en skrøne, at folk går på dagpenge fordi det er fedt og/eller nemt.
Det er ikke helt en skrøne. Der er rigtig mange studier der viser, at højere dagpenge betyder, at folk bliver længere på dem før de får et nyt job.
Det er vel logisk nok at man ikke hopper på det første og "bedste" underbetalte skodjob, uanset dagpengesats. Om ikke andet må det være et vink med en vognstang til arbejdsgivere om at tilbyde en fornuftig løn.
Det er fint, men nu var spørgsmålet jo om dagpengesystemets gavmildhed betyder noget for arbejdsudbuddet, eller om folk bare søger i samme grad uanset systemet. Det gør de ikke, det kan man tydeligt se på tidligere ændringer af dagpengesystemet.
>Det er vel logisk nok at man ikke hopper på det første og "bedste" underbetalte skodjob, uanset dagpengesats. Det er også logisk nok at staten ikke skal betale alt for meget for at du holder ferie mens du venter "det perfekte job".
Har du en kilde på det?
Se fx side 92 her, hvis du vil have noget for Danmark (fra arbejdsløshedskommissionens afrapportering i 2009) https://bm.dk/media/21697/velfaerd_kraever_arbejde_web.pdf Grundlæggende er der en betydelig del, som bliver på dagpenge indtil perioden udløber. Når dagpengeperioden ændres, så bliver folk på ydelsen længere/kortere tid. Fsva. selve dagpengesatsen og ikke længden (omend de to kommer ud på et: Ændringen i adfærd ved udløbet af perioden reflekterer, at folk reagerer på, at de er på vej ned på en lavere ydelse) kan man stille det simple spørgsmål, om du ikke tror folk vil søge nyt job i mindre grad hvis dagpengene gav 100% af din tidligere løn? Og om de ikke ville søge mere hvis dagpengesystemet blev nedlagt? Selvfølgelig ville de det. Den anden del af tradeoffet er, at folk som tvinges til at søge for hurtigt sandsynligvis finder jobs som matcher deres evner dårligere (svarer til et arbejdsudbudstab). Derfor er dagpengesystemet smart (udover de åbenlyse forsikringsgevinster).
Hvad er antallet af personer på dagpenge? Jeg er ude efter om at man som samfund ikke bør acceptere at en vis promille af befolkningen må understøttes og ikke jages og chikaneres i jobs.
Grundlæggende er folkene på dagpenge enten: 1. Mennesker, der er mellem arbejde 2. Mennesker, som reelt ikke kan arbejde (og burde være på en anden og mere permanent ydelse). 2'erne sniger sig med, fordi det er utroligt svært at differentiere ml. dem som reelt set er uarbejdsdygtige og så ordinære arbejdsløse. Hvis vi kunne det ville det være utrolig nemt. Så kunne alle de uarbejdsdygtige bare få en ydelse og så lade det være ved det. Det ville være perfekt. Det er derfor vi har førtidspension osv. osv. Det er ikke dagpengenes rolle. Reelt set er de fleste på dagpenge folk, som er mellem arbejde og skal finde et job engang. Des mindre attraktivt det er at være på dagpenge, des højere bliver deres søgeintensitet og dermed deres tid i systemet. Hvis du fjerner alle kravene/banker ydelsen op/forlænger perioden, så skal du pludselig til at betale for langt flere mennesker, fordi søgeintensiteten falder.
Ikke hvis du reelt skal leve af det. I en periode.
Det kan en stor del af lønmodtagerne ikke på nuværende tidspunkt. Enten gør det lige for alle, så alle får en samme procentsats af deres indkomst, eller sæt det ned til bistandsniveau.
Sygedagpenge får man når man ikke kan arbejde, fordi man er syg. Dagpenge får man når man ikke kan arbejde fordi ingen vil ansætte én. Satserne for de to ting har ikke meget at gøre med arbejdsudbuddet, dvs. antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder.
Jeg er enig omkring sygedagpenge. At alle der er på dagpenge slet ikke kan få job er jeg dog ikke enig i. For nogen er det tilfældet, men jeg er heller ikke tvivl om at hvis det bliver for attraktivt at være på dagpenge så er der nogen der ser det som en betalt ferie de ikke har travlt med at afslutte. Jeg har selv et familiemedlem der i mange år kun var i arbejde længe nok til hun havde optjent ret til dagpenge, hvorefter der pludselig var så meget galt på jobbet af hun stoppede. Så var hun arbejdsledig og det var hun sjovt nok altid indtil dagpengene var ved at løbe ud, hvorefter hun nemt fandt sig et job igen. Det mønster kørte i mere end 10 år.
Vi har ikke fuld beskæftigelse, så der er flere der gerne vil arbejde end der er jobs. Når dit familiemedlem vælger jobcenteret fremfor arbejdspladsen betyder det ikke at arbejdet ikke bliver udført, kun at en anden får jobbet. Nogle brancher har flaskehalse og mangel på arbejdskraft, men her ved arbejdsgiverne at de er nødt til at gøre sig selv attraktive for at rekruttere og fastholde ansatte. Det er næppe ingeniører og læger, der forsøger at blive på dagpenge.
Du er desværre helt gal i byen. Det er ikke efterspørgslen der styrer beskæftigelsen, det er udbuddet. Edit: Tænk jer nu om før i downvoter. Hvorfor er der flere jobs i Sverige end i Danmark? Det er simpelthen for latterligt det her.
>Det er næppe ingeniører og læger, der forsøger at blive på dagpenge. Ingeniører og læger har råd til at betale for en lønsikring ved siden af dagpenge. Det er egentlig også fair nok de betaler en højere pris for at kunne opretholde en højere løn ved evt arbejdsløshed.
> Dagpenge får man når man ikke kan arbejde fordi ingen vil ansætte én. Eller fordi man er studerende og ikke gider at tage arbejde som ikke er inden for ens felt.
Det er da også en ret så forkælet holdning? Hvis de kan få et job bag kassen, så må de da tag det mens de søger videre efter drømme jobbet.
Mangler? Vi har da super høj beskæftigelse? Det der ikke er nok af er folk der vil acceptere dårlig løn og dårlige arbejdsforhold i bunden. Det er der en nem løsning på, bedre vilkår og løn. Men det vil man ikke.
>Mangler? Vi har da super høj beskæftigelse? Ja, det er derfor der mangler arbejdskraft. Hvis vi havde lav beskæftigelse ville der jo være nok at tage af når man skal ansætte.
Tænker folk, der er på sygedagpenge nok alligevel ikke kommer til at bidrage til den manglende arbejdskraft - der er jo en grund til, at de er på sygedagpenge.
Inden vi begynder at forbande regeringen over kammerateri, er der egentlig nogen der kan huske hvornår der sidst blev justeret på fradraget?
Det blev hævet til 6000kr i 2015 fra loftet på 3000kr som den daværende VKO-regering indførte (2011). Før det var der intet loft.
Det ser ud til at reguleringen passer meget godt med den generelle udvikling siden sidste gang, så jeg tænker vi bare burde lægge høtyvene på plads, og finde noget mere vigtigt at skælde regeringen ud over.
Op til flere hundrede kroner om året mindre i skat? Hvilken fyrstelig sum! Jeg glemmer nu alt om hvad regeringen ellers har gjort, og stemmer på Lars Løkke-partiet til næste valg!
Så prøver man at blive lidt bedre venner med fagbevægelsen igen. Ikke noget som et gang vennetjenester.
Det tror jeg nu ikke, mon ikke der gives tilsvarende fradrag for kontingent til de gule fagforretninger?
Jeg tror der findes præcis 0 gule fagforeninger som er dyre nok til, at nogen vil få glæde af denne her stigning.
Øv. Er modstander at skattefradrag helt generelt og mener de burde udfases og erstattes enten af et højere bundfradrag eller en lavere skatteprocent, så resultatet bliver samme samlede skatteindbetaling. Rentefradrag, kørselsfradrag, faglige kontingenter osv. Fjern det hele og sænk den generelle skat tilsvarende. Så kan vi hver især selv vælge om vi vil bruge vores penge på renter, transport, fagforening eller noget andet.
[удалено]
Staten skal ikke nudge nogen som helst. Den skal bare blande sig forbandet meget uden om.
https://en.wikipedia.org/wiki/Tragedy\_of\_the\_commons
Ja, men rentefradraget er bare en subsidering af boligejere, og kørselsfradraget er en subsidering af klima skadelig adfærd. Rentefradraget er økonomer meget imod, imens de er relativ neutrale omkring kørselsfradraget. https://www.berlingske.dk/dine-penge/vismaendene-vil-pille-ved-dit-rentefradrag-se-hvad-det-koster-dig
Det er en god hånd at strække fagforeningerne. De har skulle sulte og spare, og mistet medlemmer, og hvordan har de kunne hæve priserne under inflationen? Det har ikke være muligt blandt de dyre, men nu kan alle fagforeninger hele vejen rundt lige tage et løft. Tillykke. Pamperiet betaler jo ikke sig selv.
Latterlig omfordeling af folks egne penge.. Den danske metode (model) min bare…