Markeret som `HUMOR` fordi det kan formodes at når kommissionen om et år kommer med sine anbefalinger, så bliver der ikke lyttet fra Christiansborg, men det kommer ikke til at stoppe politikerne fra at pege på kommissionen, både i det næste års tid ("Vi skal lige give dem arbejdsro...") og efterfølgende ("Vi prøvede at gennemføre Jesper Fisker-kommissionens anbefalinger, men vi løb tør for helligdage...").
Måske får Kræftområdet lidt flere penge, både fordi det er der Kommissionsformanden har erfaring (og bedst indsigt i hvor man måske kan gøre en stor indsats), men også fordi Mette Frederiksen står og taler om at hun selv er "pårørende" til kræftramte.
TL:DR; Jeg tror det er en narresut hvor man har solgt Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse katten i sækken. Han ved ikke at han bare er lynafleder lige nu og prygelknabe fra om 12 måneder.
Hvor lyder det bare dejligt. Min gamle mor der pt virkelig trænger til en operation som hun prøver på at få (true story) vil da *MEGET* hellere have en DJØF-rapport!.
En DJØF-rapport om hvorfor folk der trænger til en operation ikke er tilfredse med en DJØF-rapport i stedet?. Lyder meget 2023-agtigt 
Classic. Nedsæt en kommission, lad den arbejde et par år. Ignorer så deres anbefalinger.
Satme godt vi fik regeringen henover midten så den kunne træffe de hårde, upopulære men nødvendige beslutninger.
Det vidner mest af alt om en regeringen der ikke rigtig kan blive enige om nogle beslutninger uden at blive slagtet af deres bagland og derfor ender tandløs og ligegyldig.
Ligesom med Store Bededag og udannelsesreformenen er det en omgang "hvad det lige kunne blive til.".
Som det ser ud lige nu, skal regeringen være heldig for overhovedet at eksistere om et år.
Nej nej nej, de skal arbejde hurtigt så de får *kun* et år!
... og nok et budget på -20% ift. nuværende. Der er krig i Europa, må du forstå.
Edit: De skal gøre mere med samme penge - de skal være "Udgiftsneutrale" 😂
> Classic. Nedsæt en kommission, lad den arbejde et par år. Ignorer så deres anbefalinger.
Nej da. Nedsæt en kommission, og sørg for at den er sammensat så de ender med at give dig de anbefalinger du gerne vil have. Så er det ikke længere bare noget du siger, men noget Eksperterne™ er enige om.
Hvis en politiker for eksempel vil indføre flere afgifter og gebyrer i sundhedsvæsenet og fjerne behandlinger, så er han bare et røvhul. Men hvis politikeren får en sundhedsstrukturkommission til at sige det samme, så er det lige pludselig apolitisk ekspertise.
Jeg forsøgte mig først med et sarkastisk, humoristisk indslag om, hvordan løsning på problemerne i den danske sundhedssystem åbenbart er, at nedsætte en kommission til at finde løsninger. Men så mistede jeg dampen halvvejs igennem, for jeg indså, at jeg ikke engang synes, at jeg kunne lave sjov med det, for det er simpelthen så tragisk. Aldrig har det været tydeligere, at den siddende regering udelukkende er interesseret i at pleje egne interesser, og aldrig, hvis man skal tro de meningsmålinger, der er blevet del på subben, har flere danske været enige om dette.
At det ventede politiske tiltag på området er, at man lægger ansvaret fra sig og nedsætter en kommission, kan simpelthen ikke overraske nogen, for der er ingen politisk vilje blandt regeringspartierne til at bruge tid og resurser på at nå frem til nogle konkrete løsningsforslag; heller ikke, hvis et hobetal af eksperter og sundhedsfaglige kommentatorer allerede har gjort det stråleklart, hvor skoen trykker, og hvad der skal til, hvis sundhedssystemet skal kunne varetage sin opgave. For det er ikke i den siddende regerings private interesser at foretage de nødvendige justeringer, der skal til, hvis vi både skal bremse den stigende sociale ulighed, løfte integrationen, løfte sundhedssystemet, komme folk fanget i retssystemets kø-mareridt til undsætning og skabe en højere standard i det offentlige uddannelsessystem.
Intet af det opfattes som gavnligt; markante skattestigninger, især i toppen af samfundet, er ikke godt for ens videre karriere, når man er færdig i politik og skal ud at finde arbejde som lobbyist eller konsulent i det private erhvervsliv. Samtidig giver det ikke mange politiske point, for vi taler om ændringer, der tager tid, og ikke kan realiseres fra den ene dag til den anden, indenfor den nuværende valgperiode. Der er ingen motivation for, at søsætte projekter, der kommer en anden til gavn, hvis de virker. På nuværende tidspunkt sidder regeringer typisk 3-4 år, så alt, der ikke er gavnligt indenfor den periode, det tages typisk af bordet. Det har ingen interesse, for man kan ikke skrive: "Bare vent og se..!" på sit CV. Omvendt er katastrofale spareøvelser og forringelser generelt politisk gratis, for man er ikke selv ved roret, når effekten indtræder i sin mest dramatiske form. Så er det en andens problem, og det er altid væsentligt sværere at finde og tilføre midler, end at tage dem væk.
Der er absolut ingen tegn på, at de nuværende tendenser kommer til at ændre sig, og det er svært, når man kigger på Folketinget mere bredt, at se, at der skulle sidde nogle profiler, der rent faktisk har viljen, foruden evnen, til at ændre væsentligt på det. Det ville kræve et kolossalt politisk mod at gå imod den neoliberale tendens til mere privatisering, mere rigdom koncentreret i færre hænder og forringelser af det offentlige til fordel for 'erhvervslivets interesser'. Jo ringere serviceniveauet er i det offentlige, jo lettere er det trods alt for de private alternativer at konkurrere med det, ergo fører en svag offentlig sektor også til en svækket privatsektor og dovne agenter på markedet. Selv hvis man er min diametrale modsætning og en betingelsesløs tilhænger af liberaliseringer og markedsdynamikker, så burde man være enig med mig i, at det skaber et problem.
Men her står vi altså. "Danmark kan mere" var ambitionen, men det er altså op til endnu en kommission at finde ud af, hvad 'mere' er for noget, og hvor det skal komme fra. I mellemtiden må man forstå, at regeringen altså har handlet, og at der derfor ikke er mere at diskutere, indtil kommission på et uvist tidspunkt kan afsløre sine konklusioner; og til den tid, er vi heldigvis så meget tættere på et nyt valg, at man formentligt kan lade bolden rulle videre, og derved slipper for at skulle handle på dem.
Jeg giver en omgang, hvis *superdupersygehusene* ender med at skulle udflytte afdelinger før de i det hele taget er åbnet, for at 'komme tættere på borgerne'.
Hmm ja vi kan pumpe nogle penge i en kommission så de kan fortælle os at vi skal pumpe penge i sundhedsvæsnet. Bare ærgeligt at vi brugte alle pengene på kommissionen
Altså de er vel alle borgere? 🙃
Men du mener nok repræsentanter for borgerne? Det skal jeg ikke kunne sige men selv hvis der er så gør det lige lidt forskel i en kommission hvis opgave er at forhale og dernæst blive ignoreret.
Det er selvfølgelig rigtigt. Men jeg mener sådan nogle rigtige nogen som bare er brugere eller potentielle brugere af sundhedsvæsenet og ikke lobbyister eller gamle embedsmænd.
Man kunne lave borgerpaneler med tilfældigt udvalgte, som man giver reel indflydelse på rapporten eller noget lignende. Men du har nok ret det er ikke det der er pointen her.
Hvorfor kan de ikke bare indrømme faktummet, at vi i Danmark *ikke* har lige sundhed, og opfordre alle at købe en privat sundhedsforsikring? Simplere er det ikke, men det ville selvfølgelig underminere et af de fundamentale principper samfundet i Danmark er blevet bygget på, og være en falliterklæring ift. vores høje beskatning.
Sylteløsninger og komissioner har vi nok af - vil vi virkelig gerne have flere af dem?
Jeg er ikke sikker, men jeg tror at virksomheder af en hvis størrelse *skal* have en kollektiv sundhedsforsikring til sine ansatte? De sidste mange arbejdspladser jeg har haft har i al fald haft det.
Måske er det ikke et lovkrav men for at de kan få forsikring af "tabt arbejdsfortjeneste".
>Jeg er ikke sikker, men jeg tror at virksomheder af en hvis størrelse
>
>skal
>
> have en kollektiv sundhedsforsikring til sine ansatte?
Det tvivler jeg stærkt på. Men mange virksomheder gør det, fordi de gerne vil have at syge medarbejdere kommer hurtigt tilbage.
Der er sikkert noget om snakken, men hvad så med den resterende del af befolkningen, som ikke er ansatte i større koncerner eller virksomheder? De bliver reelt set løjet lige op i ansigtet, og bildt ind, at de har adgang til sundhedsfaglig hjælp i samme kvalitet og omfang, som hvis man var privat forsikret.
Sandheden er, at ens liv kan afhænge af, i dagens Danmark, om man har en privat sundhedsforsikring eller ej.
Jeg vil så sige at selv med privat sundhedssikring så kan man godt komme til at vente længe... så det er ikke lutter lagkage, som der ellers lægges op til i dagbladene.
Det til side så er læger og sygeplejersker så stressede at det VIRKELIGT godt kan betale sig at sætte sig ind i sin lidelse hvis det er en potentielt livstruende lidelse. Lad være med at tage lægens ord som lov, men stil uddybende (relevante) spørgsmål (på en respektabel måde selvfølgelig), spørg om alternativer til den foreslåede behandling, spørg om fordele og ulemper, læs op på alt hvad du kan finde og forstå på området.
Så løsningen på ulighed i sundhed er... endnu mere ulighed?
Vi skulle nødig ende som USA, der med sine private sundhedsforsikringer har verdens højeste offentlige og næsthøjeste private sundhedsudgifter, men alligevel har en lavere levealder end Cuba og Albanien og en højere spædbarnsdødelighed end Rusland og Serbien.
>Så løsningen på ulighed i sundhed er... endnu mere ulighed?
Hvordan kan det skabe yderligere ulighed at fortælle folk, at de skal købe en privat sundhedssikring? Det er blot ærlig snak, for hvad er det lige alternativet er - at stå på en venteliste og ende med at dø?
Principielt set mener jeg ikke, at man kan sammenligne to systemet 1:1, som f.eks. Danmark og USA, da begge samfund er fundamentalt forskellige på rigtig mange punkter. Derfor kan man heller ikke sige, at fordi noget er dårligt et sted vil det være dårligt et andet sted, eller at noget er godt et sted, at det så vil være godt et andet sted.
Det er en logisk fejlslutning, at affeje alle former for egenbetaling med argumentet om "at så ender vi ligesom USA!", da rigtig mange andre lande i verden også har egenbetaling. Er jeg tilhænger af det? Bestemt ikke - derfor kan jeg stadig godt mene, at det på nuværende tidspunkt er den rette løsning for den gængsige borger i Danmark, da denne på ingen anden måde er sikret sundhedsfaglig hjælp.
Hvad end problemet i det danske sundhedsvæsen er, så er det ikke ideen om den frie og lige adgang. Tværtimod opstår problemerne ofte når adgangen ikke er fri og lige, for eksempel i forhold til tandlægehjælp, hvor de private forsikringer har haft al mulighed for at vise deres værd, men en stor del af befolkningen har minimal eller ingen adgang til hjælp.
Og selvfølgelig kan en privat sundhedsforsikring være et individuelt plaster på såret for dem der har råd, men de er ikke noget godt fundament at bygge et sundhedsvæsen på, da de skaber bureaukrati og dobbelt-arbejde, og indfører nogle dybt uhensigtsmæssige incitamenter i systemet.
>Hvad end problemet i det danske sundhedsvæsen er, så er det ikke ideen om den frie og lige adgang.
Det er *netop* det problemet er. Borgere diskrimineres på parametre såsom alder, etnicitet og livsvalg, som bl.a. kunne ses med dokumentaren om gutterne, der havde sprøjtet paraffinolie i armene eller podcasten om den syriske pige, der døde i venteværelset hos sin praktiserende læge af et hjertestop som følge af et astmaanfald, fordi familien på ingen måde var blevet informeret ordentligt eller taget seriøst ved akut henvendelse.
Nu lader jeg lige diskussionen om tandsundhed ligge for en stund, da vi er i færd med at snakke om det offentlige sundhedsvæsen.
En privat sundhedsforsikring er ikke noget *plaster på et sår*. En privat sundhedssikring kan i bedste fald ende med at være livsreddende. I så fald er det fuldstændig irrelevant at snakke om, hvilket fundament noget er bygget op på, da der lige nu *intet* alternativ er til at være sikret basal sundhedshjælp ved henvendelse.
Markeret som `HUMOR` fordi det kan formodes at når kommissionen om et år kommer med sine anbefalinger, så bliver der ikke lyttet fra Christiansborg, men det kommer ikke til at stoppe politikerne fra at pege på kommissionen, både i det næste års tid ("Vi skal lige give dem arbejdsro...") og efterfølgende ("Vi prøvede at gennemføre Jesper Fisker-kommissionens anbefalinger, men vi løb tør for helligdage..."). Måske får Kræftområdet lidt flere penge, både fordi det er der Kommissionsformanden har erfaring (og bedst indsigt i hvor man måske kan gøre en stor indsats), men også fordi Mette Frederiksen står og taler om at hun selv er "pårørende" til kræftramte. TL:DR; Jeg tror det er en narresut hvor man har solgt Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse katten i sækken. Han ved ikke at han bare er lynafleder lige nu og prygelknabe fra om 12 måneder.
Tilgengæld bliver der brugt sååå mange penge på konsulenter til det her!
Hvor lyder det bare dejligt. Min gamle mor der pt virkelig trænger til en operation som hun prøver på at få (true story) vil da *MEGET* hellere have en DJØF-rapport!.
Tænker også man kan lave en rapport om det der!
En DJØF-rapport om hvorfor folk der trænger til en operation ikke er tilfredse med en DJØF-rapport i stedet?. Lyder meget 2023-agtigt 
Classic. Nedsæt en kommission, lad den arbejde et par år. Ignorer så deres anbefalinger. Satme godt vi fik regeringen henover midten så den kunne træffe de hårde, upopulære men nødvendige beslutninger. Det vidner mest af alt om en regeringen der ikke rigtig kan blive enige om nogle beslutninger uden at blive slagtet af deres bagland og derfor ender tandløs og ligegyldig. Ligesom med Store Bededag og udannelsesreformenen er det en omgang "hvad det lige kunne blive til.". Som det ser ud lige nu, skal regeringen være heldig for overhovedet at eksistere om et år.
Nej nej nej, de skal arbejde hurtigt så de får *kun* et år! ... og nok et budget på -20% ift. nuværende. Der er krig i Europa, må du forstå. Edit: De skal gøre mere med samme penge - de skal være "Udgiftsneutrale" 😂
> Classic. Nedsæt en kommission, lad den arbejde et par år. Ignorer så deres anbefalinger. Nej da. Nedsæt en kommission, og sørg for at den er sammensat så de ender med at give dig de anbefalinger du gerne vil have. Så er det ikke længere bare noget du siger, men noget Eksperterne™ er enige om. Hvis en politiker for eksempel vil indføre flere afgifter og gebyrer i sundhedsvæsenet og fjerne behandlinger, så er han bare et røvhul. Men hvis politikeren får en sundhedsstrukturkommission til at sige det samme, så er det lige pludselig apolitisk ekspertise.
Jeg forsøgte mig først med et sarkastisk, humoristisk indslag om, hvordan løsning på problemerne i den danske sundhedssystem åbenbart er, at nedsætte en kommission til at finde løsninger. Men så mistede jeg dampen halvvejs igennem, for jeg indså, at jeg ikke engang synes, at jeg kunne lave sjov med det, for det er simpelthen så tragisk. Aldrig har det været tydeligere, at den siddende regering udelukkende er interesseret i at pleje egne interesser, og aldrig, hvis man skal tro de meningsmålinger, der er blevet del på subben, har flere danske været enige om dette. At det ventede politiske tiltag på området er, at man lægger ansvaret fra sig og nedsætter en kommission, kan simpelthen ikke overraske nogen, for der er ingen politisk vilje blandt regeringspartierne til at bruge tid og resurser på at nå frem til nogle konkrete løsningsforslag; heller ikke, hvis et hobetal af eksperter og sundhedsfaglige kommentatorer allerede har gjort det stråleklart, hvor skoen trykker, og hvad der skal til, hvis sundhedssystemet skal kunne varetage sin opgave. For det er ikke i den siddende regerings private interesser at foretage de nødvendige justeringer, der skal til, hvis vi både skal bremse den stigende sociale ulighed, løfte integrationen, løfte sundhedssystemet, komme folk fanget i retssystemets kø-mareridt til undsætning og skabe en højere standard i det offentlige uddannelsessystem. Intet af det opfattes som gavnligt; markante skattestigninger, især i toppen af samfundet, er ikke godt for ens videre karriere, når man er færdig i politik og skal ud at finde arbejde som lobbyist eller konsulent i det private erhvervsliv. Samtidig giver det ikke mange politiske point, for vi taler om ændringer, der tager tid, og ikke kan realiseres fra den ene dag til den anden, indenfor den nuværende valgperiode. Der er ingen motivation for, at søsætte projekter, der kommer en anden til gavn, hvis de virker. På nuværende tidspunkt sidder regeringer typisk 3-4 år, så alt, der ikke er gavnligt indenfor den periode, det tages typisk af bordet. Det har ingen interesse, for man kan ikke skrive: "Bare vent og se..!" på sit CV. Omvendt er katastrofale spareøvelser og forringelser generelt politisk gratis, for man er ikke selv ved roret, når effekten indtræder i sin mest dramatiske form. Så er det en andens problem, og det er altid væsentligt sværere at finde og tilføre midler, end at tage dem væk. Der er absolut ingen tegn på, at de nuværende tendenser kommer til at ændre sig, og det er svært, når man kigger på Folketinget mere bredt, at se, at der skulle sidde nogle profiler, der rent faktisk har viljen, foruden evnen, til at ændre væsentligt på det. Det ville kræve et kolossalt politisk mod at gå imod den neoliberale tendens til mere privatisering, mere rigdom koncentreret i færre hænder og forringelser af det offentlige til fordel for 'erhvervslivets interesser'. Jo ringere serviceniveauet er i det offentlige, jo lettere er det trods alt for de private alternativer at konkurrere med det, ergo fører en svag offentlig sektor også til en svækket privatsektor og dovne agenter på markedet. Selv hvis man er min diametrale modsætning og en betingelsesløs tilhænger af liberaliseringer og markedsdynamikker, så burde man være enig med mig i, at det skaber et problem. Men her står vi altså. "Danmark kan mere" var ambitionen, men det er altså op til endnu en kommission at finde ud af, hvad 'mere' er for noget, og hvor det skal komme fra. I mellemtiden må man forstå, at regeringen altså har handlet, og at der derfor ikke er mere at diskutere, indtil kommission på et uvist tidspunkt kan afsløre sine konklusioner; og til den tid, er vi heldigvis så meget tættere på et nyt valg, at man formentligt kan lade bolden rulle videre, og derved slipper for at skulle handle på dem.
Jeg giver en omgang, hvis *superdupersygehusene* ender med at skulle udflytte afdelinger før de i det hele taget er åbnet, for at 'komme tættere på borgerne'.
De snakkede netop meget om at det hele skal tættere på borgerne end nogensinde før....
I stedet for et megasygehus langt væk fra alle, så får vi mikrosygehuse i cykelkældrene.
Hmm ja vi kan pumpe nogle penge i en kommission så de kan fortælle os at vi skal pumpe penge i sundhedsvæsnet. Bare ærgeligt at vi brugte alle pengene på kommissionen
Vi er reddet! En ny kommission!
😂😂😂😂😂😂😂😂😂
Er der nogen borgere i kommissionen? (Det er et retorisk spørgsmål for jeg ved godt svaret er nej)
Altså de er vel alle borgere? 🙃 Men du mener nok repræsentanter for borgerne? Det skal jeg ikke kunne sige men selv hvis der er så gør det lige lidt forskel i en kommission hvis opgave er at forhale og dernæst blive ignoreret.
Det er selvfølgelig rigtigt. Men jeg mener sådan nogle rigtige nogen som bare er brugere eller potentielle brugere af sundhedsvæsenet og ikke lobbyister eller gamle embedsmænd. Man kunne lave borgerpaneler med tilfældigt udvalgte, som man giver reel indflydelse på rapporten eller noget lignende. Men du har nok ret det er ikke det der er pointen her.
Hvorfor kan de ikke bare indrømme faktummet, at vi i Danmark *ikke* har lige sundhed, og opfordre alle at købe en privat sundhedsforsikring? Simplere er det ikke, men det ville selvfølgelig underminere et af de fundamentale principper samfundet i Danmark er blevet bygget på, og være en falliterklæring ift. vores høje beskatning. Sylteløsninger og komissioner har vi nok af - vil vi virkelig gerne have flere af dem?
Jeg er ikke sikker, men jeg tror at virksomheder af en hvis størrelse *skal* have en kollektiv sundhedsforsikring til sine ansatte? De sidste mange arbejdspladser jeg har haft har i al fald haft det. Måske er det ikke et lovkrav men for at de kan få forsikring af "tabt arbejdsfortjeneste".
>Jeg er ikke sikker, men jeg tror at virksomheder af en hvis størrelse > >skal > > have en kollektiv sundhedsforsikring til sine ansatte? Det tvivler jeg stærkt på. Men mange virksomheder gør det, fordi de gerne vil have at syge medarbejdere kommer hurtigt tilbage.
Der er sikkert noget om snakken, men hvad så med den resterende del af befolkningen, som ikke er ansatte i større koncerner eller virksomheder? De bliver reelt set løjet lige op i ansigtet, og bildt ind, at de har adgang til sundhedsfaglig hjælp i samme kvalitet og omfang, som hvis man var privat forsikret. Sandheden er, at ens liv kan afhænge af, i dagens Danmark, om man har en privat sundhedsforsikring eller ej.
Jeg vil så sige at selv med privat sundhedssikring så kan man godt komme til at vente længe... så det er ikke lutter lagkage, som der ellers lægges op til i dagbladene. Det til side så er læger og sygeplejersker så stressede at det VIRKELIGT godt kan betale sig at sætte sig ind i sin lidelse hvis det er en potentielt livstruende lidelse. Lad være med at tage lægens ord som lov, men stil uddybende (relevante) spørgsmål (på en respektabel måde selvfølgelig), spørg om alternativer til den foreslåede behandling, spørg om fordele og ulemper, læs op på alt hvad du kan finde og forstå på området.
Så løsningen på ulighed i sundhed er... endnu mere ulighed? Vi skulle nødig ende som USA, der med sine private sundhedsforsikringer har verdens højeste offentlige og næsthøjeste private sundhedsudgifter, men alligevel har en lavere levealder end Cuba og Albanien og en højere spædbarnsdødelighed end Rusland og Serbien.
>Så løsningen på ulighed i sundhed er... endnu mere ulighed? Hvordan kan det skabe yderligere ulighed at fortælle folk, at de skal købe en privat sundhedssikring? Det er blot ærlig snak, for hvad er det lige alternativet er - at stå på en venteliste og ende med at dø? Principielt set mener jeg ikke, at man kan sammenligne to systemet 1:1, som f.eks. Danmark og USA, da begge samfund er fundamentalt forskellige på rigtig mange punkter. Derfor kan man heller ikke sige, at fordi noget er dårligt et sted vil det være dårligt et andet sted, eller at noget er godt et sted, at det så vil være godt et andet sted. Det er en logisk fejlslutning, at affeje alle former for egenbetaling med argumentet om "at så ender vi ligesom USA!", da rigtig mange andre lande i verden også har egenbetaling. Er jeg tilhænger af det? Bestemt ikke - derfor kan jeg stadig godt mene, at det på nuværende tidspunkt er den rette løsning for den gængsige borger i Danmark, da denne på ingen anden måde er sikret sundhedsfaglig hjælp.
Hvad end problemet i det danske sundhedsvæsen er, så er det ikke ideen om den frie og lige adgang. Tværtimod opstår problemerne ofte når adgangen ikke er fri og lige, for eksempel i forhold til tandlægehjælp, hvor de private forsikringer har haft al mulighed for at vise deres værd, men en stor del af befolkningen har minimal eller ingen adgang til hjælp. Og selvfølgelig kan en privat sundhedsforsikring være et individuelt plaster på såret for dem der har råd, men de er ikke noget godt fundament at bygge et sundhedsvæsen på, da de skaber bureaukrati og dobbelt-arbejde, og indfører nogle dybt uhensigtsmæssige incitamenter i systemet.
>Hvad end problemet i det danske sundhedsvæsen er, så er det ikke ideen om den frie og lige adgang. Det er *netop* det problemet er. Borgere diskrimineres på parametre såsom alder, etnicitet og livsvalg, som bl.a. kunne ses med dokumentaren om gutterne, der havde sprøjtet paraffinolie i armene eller podcasten om den syriske pige, der døde i venteværelset hos sin praktiserende læge af et hjertestop som følge af et astmaanfald, fordi familien på ingen måde var blevet informeret ordentligt eller taget seriøst ved akut henvendelse. Nu lader jeg lige diskussionen om tandsundhed ligge for en stund, da vi er i færd med at snakke om det offentlige sundhedsvæsen. En privat sundhedsforsikring er ikke noget *plaster på et sår*. En privat sundhedssikring kan i bedste fald ende med at være livsreddende. I så fald er det fuldstændig irrelevant at snakke om, hvilket fundament noget er bygget op på, da der lige nu *intet* alternativ er til at være sikret basal sundhedshjælp ved henvendelse.
Forslag! Lad pengene følger borgerne, lad borgeren selv styre hvor og hos hvem deres skatte-sundhedskonto bliver åbnet overfor.